Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - meteorologiske Instrumenter - meteorologiske Kongresser - meteorologiske Kort - meteorologiske Selskaber - meteorologiske Stationer - Meteorstaal - Meteorsten - Meteorstøv - Meter - Metercentner - Meterkilogram - Meterkonvention - Meterlys - Metersystem - Meterton - Methan - Methe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Instrumenter, se Barometer, Termometer,
Fugtighedsmaaler, Vindstyrke- og
Vindretningsmaaler, Regnmaaler,
Solskinsmaaler.
H.-P.
meteorologiske Kongresser afholdes af
dertil valgte Meteorologer fra de forsk. Lande
for at fastsætte Regler for Observationernes
Udførelse paa de meteor. Stationer, for
Offentliggørelsen af det indsamlede meteor. Materiale og
for i det hele at fremme Samarbejdet indenfor
den meteor. Videnskab i de forsk. Lande. Den
første m. K. blev afholdt 1873 i Wien, og senere
har Meteorologerne ofte haft Lejlighed til at
føre mundtlige Forhandlinger.
(W. J-n.). H.-P.
meteorologiske Kort, se Vejrkort.
meteorologiske Selskaber er efterhaanden
dannet i de større europ. Lande for at
udbrede Kendskab til Meteorologi; de vigtigste
har Sæde i Wien, Berlin, Paris, London,
Edinburgh og Rom. For at fremme deres Formaal
udgives Tidsskrifter, hvoraf kan nævnes:
»Zeitschrift der österreichischen Gesellschaft für
Meteorologie«, der senere forandrede Navnet til
»Meteorologische Zeitschrift der
österreichischen Gesellschaft für Meteorologie und der
deutschen meteorologischen Gesellschaft«;
»Annalen der Hydrographie und maritimen
Meteorologie«; Quarterly Journal of the Scottish
Meteorological Society; Annuaire de la Société
météorologique de France; »Repertorium für
Meteorologie«.
(W. J-n.). H.-P.
meteorologiske Stationer kaldes de Steder,
hvor der anstilles Observationer med meteor.
Instrumenter. Disse Observationer foretages —
efter intern. Vedtægt — tre Gange daglig, og
det er for deres Værdi af den allerstørste Bet.,
at de fortsættes uden nævneværdige
Afbrydelser gennem længere Tid. Da det, der ønskes
observeret, er de meteor. Elementer i den frie
Luft, hvor de ikke er paavirkede af særlige
Forhold, som f. Eks. Bebyggelse, tæt
Bevoksning e. l., søges Stationerne oprettet ude paa
det aabne Land, idet man som »Observatorer«
søger Folk, hvis Beskæftigelse fortrinsvis
holder dem ved Hjemmet; da man derfor som
Regel ikke kan vente, at Observatorerne er
fortrolige med Brugen af videnskabelige
Instrumenter, konstrueres de meteor. Instrumenter
først og fremmest saaledes, at Mulighederne for
grovere Fejltagelser er saa smaa som
muligt. Efter Omfanget af Observationerne deles
disse alm. m. S. i saadanne af 2. Orden, 3.
Orden ell Regnstationer. Stationerne af 1. Orden
skal have registrerende Instrumenter; da disse
imidlertid kræver sagkyndig Pasning for at give
tilfredsstillende Resultater, omfatter 1. Ordens
Stationerne væsentlig kun de egl. meteor.
Observatorier, hvor der findes videnskabeligt
uddannet Personale, og hertil hører ofte de spec.
Stationer, som arktiske Stationer,
Højfjeldsstationer o. l. De meteor. Institutter egner sig
derimod som Regel ikke til Observatorier, da de
gerne af andre Grunde maa være beliggende i
Storbyerne, hvor de meteor. Elementer afviger
hetydeligt fra den fri Lufts og derfor ingen
alm. Interesse har.
I den nyere Tid kan man ogsaa tale om m. S.
i de højere Luftlag, idet der nu fl. St. findes
saakaldte »Dragestationer«, hvorfra der daglig
opsendes Drager ell. tøjrede Balloner, forsynet
med registrerende Instrumenter, saa der
virkelig kommer til at foreligge regelmæssige
Observationsrækker over de meteorologiske
Elementer i 1000 m, 2000 m o. s. v. Højde over Jordens
Overflade.
H.-P.
Meteorstaal, nikkelholdig Staallegering.
Meteorsten, se Meteor.
Meteorstøv er Støvmasser og andre
Partikler, der fra Ørkener og Vulkaner af Vinden
ell. ved vulkanske Udbrud hæves op i
Atmosfæren, føres bort af Vinden, ofte meget langt,
og atter falder til Jorden sammen med Regn
ell. Sne (se Aftenrøde og Blodregn).
(W. J-n.). H.-P.
Meter (fr. mètre af gr. metron, Maal),
Grundmaal i det metriske Maalsystem. Se videre
metrisk Maal.
Metercentner er 100 kg.
Meterkilogram, se Kilogrammeter.
Meterkonvention (Convention internationale
du mètre), en 20. Maj 1875 i Paris afsluttet
Overenskomst mellem Staterne: Belgien,
Bulgarien, Danmark, Frankrig, Italien, Norge,
Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz,
Serbien, Spanien, Storbritannien, Sverige,
Tyskland, Østerrig-Ungarn, Argentina, de forenede
Stater, Kanada, Chile, Meksiko, Peru og
Uruguay; Japan og Siam. Iflg. M. er der i Paris
oprettet et internationalt Bureau for Maal og
Vægt, som underholdes paa fælles Bekostning,
og som staar under Bestyrelse og Tilsyn af en
Komité (Comité internationale des poids et
mesures), der vælges af de deltagende Staters
Delegerede. Bureauet opbevarer de fælles
internationale Mønstertyper (forfærdigede 1873—75)
samt foretager alle Sammenligninger mellem
disse og de enkelte Staters Normaler m. m.
(H. J. B.). Th. O.
Meterlys, Enhed for en Flades
Belysningsgrad; d. s. s. Lux. Naar 1 Hefnerlys ophænges
1 m over en hvid Flade, vil der paa det Punkt
af Fladen, der ligger lodret under Lyskilden,
være en Belysningsgrad af 1 M.; se
Belysning.
R. T.
Metersystem, se metrisk Maal.
Meterton [-’tån] er et Maal for Energi og
betegner den Energimængde, et Legeme maa
være i Besiddelse af for at kunne udføre det
Arbejde at løfte 1 Ton (1000 kg) 1 m. En M.
er altsaa lig 1000 kgm. Angivelsen af
Energimængde i M. bruges, naar der er Tale om store
Energimængder, som f. Eks. den et udskudt
Projektil iboende Energimængde, medens man
ved mindre Energimængder betegner denne i
Kilogrammeter ell. — med danske Betegnelser
— Pundfod.
H. H.
Methan, d. s. s. Metan.
Methe [-te.] (gr., Μέθη), »Rus«, personificeret
som en Mainade, der ledsagede Dionysos. Et
Maleri af Pausias, i Asklepios-Helligdommen
ved Epidauros, forestillende M. drikkende af en
Glasskaal; en Statuegruppe af Praxiteles
fremstillede hende sammen med Dionysos og en
Satyr. Disse Arbejder er tabte, og de Forsøg, man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
