- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
1023

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metidscha - métier - Metikal - Metis - Metius, Adriaan - Metobelos - Metode - Metode, de mindste Kvadraters - Metodik - Metodister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Erobring var den sumpet og usund, men
Franskmændene har omdannet den til
fortrinligt Kulturland, der ikke blot frembringer
meget Vin og Korn, men navnlig forsyner
Europa med Frugt og Grønsager om Vinteren.
C. A.

métier [me’tie] (fr.), Haandtering, Erhverv,
Næring, Syssel; Væverstol.

Metikal, tidligere Vægt for kostbare Varer:
i Tyrkiet (Miskal, Muskati) = 1 1/2 Dirhem =
4,804 g; i Tripolis: M. Muméni à 24 Karub
(Kirat) for Guld- og Sølvvarer, Mønter og
Juveler = 4,578 g, M. Wad Sufi à 21 Karub for
Guldborter og Guldtraad = 4,006 g, M. Agdesi
(Ghadames) à 3 Mahbub for Guldstøv og
Raaguld = 4,069 g; i Tunis (Mitkal) à 24 Nocias
(Karub) for Guld, Perler, Koraller, Opium og
Essenser = 4,752 g.
(N. J. B.). H. J. N.

Metis (gr. Μήτις), »Klogskab«, hos Grækerne
personificeret som Gudinde. Efter Hesiodos’
Teogoni var hun Datter af Okeanos og blev
Zeus’ første Hustru. Det var bestemt af
Skæbnen, at hun skulde føde en Datter, som
udmærkede sig ved sin Visdom, og derefter en Søn,
som skulde blive mægtigere end sin Fader.
Efter Gaia’s og Uranos’ Raad slugte Zeus M.,
inden hun skulde føde sit første Barn, og
bragte derefter selv dette (Gudinden Athena) til
Verden.
C. B.

Metius [’me.tiys], Adriaan, holl.
Matematiker og Astronom, f. i Alkmaar 1571, d.
1635 i Franeker, ved hvis Univ. han fra 1598
havde været Prof. Hans Navn var egl.
Adriaansson, men han kaldtes M. p. Gr. a., at
Familien stammede fra Metz. M. var en Tid Elev af
Tycho Brahe; det vigtigste af, hvad han har
skrevet, er udgivet under Titelen Opera
astronomica
(1633). Den til hans Navn knyttede
Tilnærmelsesværdi 355/113 til π skyldes hans Fader,
Adriaan M., der levede 1527—1607 og var
Militæringeniør, en Tid tillige Borgemester i
Alkmaar.
Chr. C.

Metobelos, se Asteriskos.

Metode betegner den Fremgangsmaade, der
benyttes for at opnaa et ell. andet bestemt
Formaal. Ordet metodisk betegner i
Modsætning til Ordet uroetodisk, at der gaas frem efter
en fast, til Formaalets Opnaaelse formentlig
velegnet Plan. For mangfoldige videnskabelige
og praktiske Formaals Vedk. foreligger der
Fremstillinger, der handler om de
formaalstjenlige Fremgangsmaader; en saadan
Fremstilling kaldes en Metodik.
Edg. R.

Metode, de mindste Kvadraters, se
Udjævning.

Metodik, se Didaktik.

Metodister er Navnet paa et i England og
Amerika stærkt udbredt Kirkesamfund. Navnet
er opr. et Spottenavn med lgn. Bet. som Pietist
ell. Hængehoved, anvendt paa John Wesley og
hans Studiekammerater, fordi de var metodiske
i deres Studier. Senere har M. selv givet flg.
Forklaring: »En M. er en saadan, som lever
efter Bibelens Metode«. Stifterne var John og
Carl Wesley og George Whitefield, og M.’s
Historie falder i Beg. sammen med disse Mænds.
J. Wesley studerede i Oxford og dannede der
1729 sammen med ligesindede Venner en Klub,
hvis Formaal var at drive Bibelstudium og øve
Kærlighedsgerninger. 1735 rejste han og hans
Broder til Amerika som Præster; paa Vejen
derover kom de i Forbindelse med
herrnhutiske Brødre og blev stærkt paavirkede af dem.
Efter et Par Aars Forløb kom de tilbage, og J.
Wesley oplevede da den 24. Maj 1738 Kl. 8 3/4
om Aftenen sin Omvendelse under Læsningen af
Luther’s Fortale til Romerbrevet. Kort efter
brød han med Herrnhutterne, hvis noget
sentimentale Fromhed var hans stærke Viljesnatur
imod. Fra nu af begyndte han og hans Venner
deres vældige Opvækkelsesprædiken i England
og Amerika; Tusinder strømmede til, saa
Kirkerne ofte ikke kunde rumme Tilhørerne; der
holdtes da Møder paa aaben Mark med
10—50000 Mennesker. Den episkopale Statskirke var
paa den Tid stivnet i Rationalisme, Verdslighed
og Formalisme, men her kom der Hjælp fra en
Side, som kun vilde Kirkens Vel. Stor
Modstand og Forfølgelse var Prædikanterne ofte
udsatte for fra Pøbelens Side. Gejstligheden var
i Beg. i alt Fald til Dels ret velvilligt stemt,
men jo stærkere Lægprædikantvirksomheden
bredte sig, des vanskeligere blev Forholdet til
Statskirken; og jo mere Præsterne trak sig
tilbage, des uundværligere blev
Lægprædikanterne for den hele Bevægelse. Der opførtes en
Mængde Kapeller, men saa længe Wesley
levede, blev hele Bevægelsen inden for
Statskirken; det var dog at forudse, at dette ikke
kunde vedblive efter hans Død (1791). Han selv
havde ogsaa gjort en Begyndelse til Adskillelse
ved at indvi Dr. Coke til Biskop for M. i
Amerika, da disse under Frihedskrigen ikke kunde
faa Præster til at betjene sig. Ogsaa for
Skotland ordinerede han nogle Præster. Det varede
da ogsaa kun faa Aar efter hans Død, før M.
helt udskilte sig af Kirken og i deres Kapeller
uddelte Sakramenterne; Lægprædikanternes
Lyst til at være Præster var en stærk
Drivfjeder til dette Skridt. Men allerede inden
Udskillelsen var M. organiseret som et
selvstændigt Samfund (connexion), som bestod af de
over hele Landet spredte Selskaber (united
societies
); hver af disse lededes af en
Lokalprædikant (local preacher) og var delt i
Klasser paa c. 12 Personer, hver med sin
Klasseleder, der en Gang om Ugen skulde samle
Klassen til aandelig Samtale, foretage
Pengeindsamlinger og drive Sjælesorg. Øverste Myndighed
fik den aarlige Konferens, af hvilke den første
blev holdt 1744, og af hvilken Brødrene Wesley
og 4 andre Præster var Medlemmer, og hvortil
de dygtigste Lægprædikanter blev hidkaldte.
Senere blev den udvidet, og ved W.’s Død var
det bestemt, at den skulde bestaa af 100 af de
ældste Prædikanter, og denne Forsamling blev
for Loven Ejer af M.’s Ejendom. Denne stærke
og gennemførte Organisation tillige med den
Udstrækning, i hvilken Lægmænd blev tagne i
Arbejde, har været M.’s Styrke indtil denne Dag.

M. H. t. Læren lægger M. Hovedvægten paa
Troen, hvorved forstaas den bevidste Tilegnelse
af Frelsen i Kristus; man skal kunne gøre Rede
for, hvornaar man omvendte sig. Ved Troen
tager Kristus Bolig i et Menneske; den kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/1047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free