- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
1028

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - metrisk Maal - Metritis - metro - Metroblenorrhoe - Metrodoros - Metrologi - Metromani - Metrometer - Metronom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gaaende ud fra Betegnelserne Meter og Gram
danner man Betegnelserne for Mangefold af
disse ved foran Ordet at sætte de fra det
græske Sprog hentede Betegnelser Deka, Hekto,
Kilo og Myria, svarende henh. til Tallene 10,
100, 1000 og 10000. Paa tilsvarende Maade faas
Underafdelingerne ved Deling med 10, 100 ell.
1000 og Tilføjelse af de latinske Betegnelser for
disse Tal: Deci, Centi og Milli.

Enheden for Flademaalet er Kvadratmeteren;
100 Kvadratmeter er en Ar.

Enheden for Rummaalet er Kubikmeteren;
ved Hulmaal benyttes som Enhed Literen, der
er bestemt som det Rumfang, der optages af 1
Kilogram rent Vand ved en Temp. af 4° C.
Literen kan med en for alle praktiske
Maalinger tilstrækkelig stor Nøjagtighed regnes lig 1
Kubikdecimeter (nøjagtig er 1 Liter = 1,000028
Kubikdecimeter).

Forbindelsen mellem det ældre danske
System og det metriske System er bestemt ved, at

1 Meter = 3,1862000 Fod.
1 Fod = 0,3138535 Meter.
1 Kilogram = 2 Pund.

Nedenfor anføres de metriske Maalstørrelser
med vedføjede forkortede Betegnelser:

Længdemaal.
1 Myriameter ell. Metermil (mrm) er 10000
Meter.
1 Kilometer (km) er 1000 Meter.
1 Hektometer (hm) er 100 Meter.
1 Dekameter (dam) er 10 Meter.
1 Meter (m)
1 Decimeter (dm) er 1/10 Meter.
1 Centimeter (cm) er 1/100 Meter.
1 Millimeter (mm) er 1/1000 Meter.
1 Mikron (μ) er 1/1000000 Meter.

Flademaal.
1 Kvadratkilometer (km2) er 100 Hektar.
1 Hektar (ha) er 100 Ar.
1 Ar (a) er 100 Kvadratmeter.
1 Kvadratmeter (m2)
1 Kvadratdecimeter (dm2) er 1/100
Kvadratmeter.
1 Kvadratcentimeter (cm2) er 1/10000
Kvadratmeter.
1 Kvadratmillimeter (mm2) er 1/1000000
Kvadratmeter.

Rummaal.
1 Kubikmeter (m3)
1 Kubikdecimeter (dm3) er 1/1000 Kubikmeter.
1 Kubikcentimeter (cm3) er 1/1000000
Kubikmeter.
1 Kubikmillimeter (mm3) er 1/1000000000
Kubikmeter.
1 Kiloliter (kl) er 1000 Liter.
1 Hektoliter (hl) er 100 Liter.
1 Dekaliter (dal) er 10 Liter.
1 Liter (l) regnes lig 1 Kubikdecimeter.
1 Deciliter (dl) er 1/10 Liter.
1 Centiliter (cl) er 1/100 Liter.
1 Milliliter (ml) er 1/1000 Liter.
1 Mikroliter (λ) er 1/1000000 Liter.

Vægtstørrelser.
1 Ton (t) er 1000 Kilogram.
1 Kilogram (kg) er 1000 Gram.
1 Hektogram (hg) er 100 Gram.
1 Dekagram (dag) er 10 Gram.
1 Gram (g)
1 Decigram (dg) er 1/10 Gram.
1 Centigram (cg) er 1/100 Gram.
1 Milligram (mg) er 1/1000 Gram.
1 Mikrogram (γ) er 1/1000000 Gram.

For stablet Brænde med 1 Kubikmeter ydre
Rummaal anvendes i Skovbruget Betegnelsen
Rummeter. Den tilsvarende fr. Enhed
kaldes Stère.

Det metriske System mødte i Beg. megen
Modstand i Frankrig, hvor det først blev
endelig paabudt fra 1840. Udenfor Frankrig er
m. M. i stor Udstrækning trængt frem. Holland
og Belgien antog det i 1816, Spanien 1849,
Italien 1845—61, Portugal 1860—62, Tyskland
1868—71, Østerrig 1871, Schweiz og Norge 1875,
Sverige 1878 o. s. v. I Danmark indførtes m. M.
ved L. af 4. Maj 1907. Efter en Overgangstid
fra 1. April 1910 til 1. April 1916, i hvilken det
ældre System tildels kunde anvendes, er det
metriske System fra sidstnævnte Dato alene
lovligt i Danmark.

Ved L. af 1921 har Japan og ved Frd. af 1922
Haiti sluttet sig til Metersystemet, ligesom Kina
forbereder dets Indførelse. I England er m. M.
tilladt siden 1864, men anvendes ikke meget.
I U. S. A. er det tilladt siden 1866.
H. J. N.

Metritis (gr.), Betændelse af Livmoderen.

metro (ital., portug. og sp.), ɔ: Meter.

Metroblenorrhoe [-’ré], Udflaad fra
Livmoderen; paa denne Maade benyttes Metro i
en Mængde Sammensætninger, f. Eks. -cele,
L.-Brok; -karcinom, L.-Kræft; -ptose,
Nedsynkning af L.; -rrhexis og -rrhoe,
L.-Blødning; -skop, Apparat til at undersøge
Livmoderens Indre ved Synet.
(Lp. M.). J. P. H.

Metrodoros [gr. -’trodo.rås], et ret alm. gr.
Navn i Oldtiden. Mest bekendte er et Par
Filosoffer, M. fra Chios, en Discipel af Demokrit,
og M. fra Lampsakos, en Ven og Discipel af
Epikur. M. fra Skepsis, der ogsaa var Filosof, stod
i Kong Mithradates’ Tjeneste. Af en Digter M.,
som antages at at have levet paa Konstantin
den Stores Tid, er der opbevaret en Del
Epigrammer.
H. H. R.

Metrologi (gr.), Læren om de Systemer af
Maal og Vægt, som har været anvendte hos de
forsk. Folk til forsk. Tider.
H. H. R.

Metromani (gr.), egl. Livmoder-Galskab, d.
s. s. Nymfomani.

Metrometer, d. s. s. Metronom.

Metronom (af gr. μέτρον, Maal, og νόμος,
Lov), Taktmaaler, et Apparat til nøjagtig
Angivelse af et Musikstykkes Hurtighed, Tempo.
Det mest anvendte er Mälzel’s M. (forkortet
M. M.); det bestaar af et i en Kasse anbragt
Pendul, der svinger om en Akse, og hvis
Bevægelse vedligeholdes ved Hjælp af et Urværk.
Den øverste Del af Pendulstangen er inddelt i
Grader fra 50—160 og forsynet med en
forskydelig Vægt; Gradtallet angiver Antallet af
Svingninger, som Pendulet gør i Minuttet, naar
Vægten flyttes til den tilsvarende Gradstreg.
Apparatet anvendes nu saaledes: den
forskydelige Vægt anbringes ved det Gradtal, som af
Komponisten er angivet for en vis Nodeværdi,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/1052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free