Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metrosideros - Metroxylon - Metrum - Metsovon - Metsu, Gabriel - Mette - Metternich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Veddet er meget haardt, det finder megen
Anvendelse som Gavntømmer og til Brændsel.
Især benyttes det af M. vera Rumph og M.
polymorpha Forst.
A. M.
Metroxylon Roxb., Slægt af Palmerne
(Panserfrugtedes Gruppe), store Træer med
kort Stamme, der udsender lange Udløbere og
bærer en Krone af fjerdelte Blade, som ofte er
tornede paa Skede og Stilk. Den fleraarige
Blomsterkolbe er endestillet; derfor blomstrer
Træet kun een Gang, hvorefter det dør.
Frugten er tør og pansret af brune og blanke Skæl.
7 Arter paa Sunda-Øerne, hvor de danner store
Sikove. M. Rumphii Mart., M. læve Mart. og
andre Arter er overordentlig nyttige Planter
for de Indfødte. Af særlig Bet. er Indvindingen
af Sago af deres Marv; den eksporteres til
Europa. Et enkelt Træ skal 15 Aar gl kunne levere
300—500 kg Sago. M.-Arterne kultiveres sjælden
i Palmehuse.
A. M.
Metrum (lat, af gr. μέτρον, Maal), Stavelses-
ell. Versemaal, se Metrik og Vers.
Metsovon, By i det nordvestlige
Grækenland, Nomos Janina, ligger 40 km NØ. for
Janina ved Foden af Passet Zygos i en Højde
af 1160 m, c. 4000 Indbyggere. M. er særdeles
smukt beliggende paa et Sted, hvor fl.
Samfærdselslinier mellem Albanien, Thessalien og
Epirus mødes, hvorfor den ogsaa spiller en
Rolle for Handelen. Befolkningen bestaar af de
saakaldte Kutso-Vlaker ell. Zinzarer, der
foruden deres Hovedby M. bebor et Antal
Bjerglandsbyer i Omegnen. De ernærer sig
væsentligst ved Kvægavl og Haandværk.
N. H. J.
Metsu [mæ’tsy?], (Metsue, Metzu),
Gabriel, holl. Maler, f. i Leyden 1629, d. i
Amsterdam 1667, var Søn af den flamske Maler
Jacques M. (d. 1633), og vistnok Elev af Gerard
Dou i Leyden og udvikledes under Paavirkning
af forsk. Kunstnere: Frans Hals, Terborch og
senere af Rembrandt. Hans Virksomhed falder
i Leyden (optagen i Gildet der 1648) og særlig
efter ca. 1654 i Amsterdam. Bl. de mange
hyggelige Folkelivsskildrere i holl. Genremaleri i
17. Aarh. indtager M. en Førsteplads, baade
hvad Elskværdigheden og hvad de maleriske
Fortrin angaar. Paa kunstnerisk Højde med de
bedste af de samtidige »Selskabsmalere«, der
behandlede de samme Emner som han,
overgaar han næsten dem alle (Jan Steen ufortalt)
i det menneskelig sympatetiske og forstaaende
Blik og det elskværdig medfølende Humør,
hvormed han ser paa sine Modeller, ikke mindst
naar han skildrer Livet et Trin lavere paa
Rangstigen: de Smaahandlendes Liv og Færden
paa Torve og Stræder. En Tid malede M.
ogsaa Genrebilleder i naturlig Størrelse i Fr.
Hals’ Manér. Af M.’s Værker skal her nævnes,
i Haag: Jægeren, Musikvennerne,
Retfærdigheden skærmende Enkerne og de Faderløse og
det syge Barn (Coll. Steengracht), Besøg hos
Barselkvinden, i Amsterdam: Frokostscene, Den
gamle drikkende Mand og Jægeren med
Agerhønen, i Louvre det berømte Grøntorvet i
Amsterdam, Kristus med Kvinden greben i
Ægteskabsbrud, Musikundervisning o. fl., i London: Duet og
Musiktime; i Berlin: Købmanden Geelvink med
Familie, i Dresden: Frokostscene,
Fuglevildthandlersken, Damen med Kniplepuden o. fl., i
München: Børnefesten, i Petrograd:
Frokostscene, Koncert; endvidere Billeder i Bruxelles,
Braunschweig, Kassel, Madrid, Sthlm
(Smedebillede), Wien o. fl. St. I Kbhvn ejer den
Moltke’ske Samling en udmærket Prøve paa M.’s
Kunst i det kostelige lille Billede: »Den
indslumrede Sælgekone«.
(A. R.). A. Hk.
Mette, dansk Kvindenavn, forekommer
tidligst i Middelalderen og bruges da undertiden
= Margrete, er sikkert opstaaet som forkortet
Form af Mektild (Mathilde). I nyere Tid regnes
Navnet for mindre fint; det er derfor
sædvanlig forsvundet ell. omdannet til Meta.
(A. O.). G. K-n.
Metternich [’mætərneK], en gl. tysk
Adelsslægt, som i 14. Aarh. tog sit Navn fra
Landsbyen M. ved Koblenz, og som 1679 optoges i
Rigsgrevestanden. Frantz Georg Karl M.
(1746—1818) sendtes 1768 af Kurfyrsten af Trier
til Wien, traadte senere i østerr. Tjeneste og
var 1791—94 Minister i de østerr. Nederlande,
1797—98 den første kejserlige Kommissær ved
Kongressen i Rastatt og blev 1803 ophøjet til
Rigsfyrste.
Clemens Wenzel Nepomuk
Lothar, Fyrst M., f. 15. Maj 1773 i Koblenz, d.
11. Juni 1859 i Wien, foreg. Søn. Han studerede
1788—90 i Strasbourg og 1790—92 i Mainz,
arbejdede i de to
flg. Aar under
Faderen i
Bryssel og skrev
1794 et
Flyveskrift om
Nødvendigheden af
en alm. Væbning
imod Frankrig.
Han kom
derefter til Wien og
ægtede Septbr
1795 Eleonora
Kaunitz
(1775—1825), en
Sønnedatter af den
berømte
Minister K., samt
forøgede
derved baade sin
Formue og sin
Indflydelse. 1797—99 var han paa Kongressen i
Rastatt Repræsentant for de westfaliske
Rigsgrever, blev 1801 østerr. Sendemand i Dresden og
1803 i Berlin. Han sluttede her i Novbr 1805 et
Forbund imod Frankrig, men kunde ikke siden
formaa Kongen af Preussen til at holde sine
Løfter og forflyttedes i Apr. 1806 til Paris. Med
sit glatte og indsmigrende Væsen forstod han
at hævde sin Stilling paa denne vanskelige Post
og knyttede bl. a. personlig Forbindelse med
Talleyrand, men havde allerede 15. Aug. 1808
et heftigt Sammenstød med Kejser Napoleon
selv, fordi han misbilligede dennes Adfærd i
Spanien. Han havde ellers søgt at vedligeholde
et godt Forhold mellem Østerrig og Frankrig,
skønt han nærede et dybt Had til Napoleon
som den store Fredsforstyrrer og Revolutionens
Fortsætter. Under et Besøg i Wien Novbr 1808
 |
| C. W. N. L. Metternich. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
