- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
1032

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metternich - metteur en pages - Metteyya - Mettlach - Mettmann - Mettray - Metusalem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

politiske Handling var Krakovs Indlemmelse
1846, et aabent Brud med Folkeretten og med
Wienerkongres-Akten. Paa samme Maade
havde han tidligere holdt Haanden over Dom
Miguel’s Voldsherredømme i Portugal, skønt han
selv erkendte Dronning Maria’s Legitimitet.
Ogsaa støttede han selvfølgelig 1847 det katolske
Sonderbund i Schweiz.

I Østerrigs indre Styrelse holdt han paa det
gl. »patriarkalske«, ɔ: bureaukratiske System;
i de tyske Lande genoprettedes vel de
middelalderlige Landdage, men de fik ikke mindste
virkelig Indflydelse. Pressen forfulgtes, og
enhver friere Aand kuedes, ja selv Kirkens
Uafhængighed taaltes ikke. De tyske Østerrigere
fjernedes fra Tysklands Udvikling, og deres
nationale Følelse slappedes. Enkelte
Indrømmelser gjordes Magyarerne, men kun
modstræbende og nærmest for at skabe en
Modvægt imod Slaverne. Thi M. forstod helt vel
Læren om »at dele og herske« og holdt Spliden
vedlige mellem de enkelte Folkeslag, ligesom
han 1846 dæmpede Røret i Galizien ved at
ophidse de ruthenske Bønder mod de polske
Godsejere. Ingen alvorlig Reform forsøgtes, end ikke
i de forvirrede Finansforhold; thi M. frygtede
for at bringe Oprør i rolige Vande og vilde
kun gøre smaa og langsomme Fremskridt. Alt
blev derfor i Virkeligheden staaende stille, og
Rigets Befolkning sank hen i Sløvhed og
ligegyldighed.

Efter 1830 havde M. ingen sand Indflydelse
paa Europas Udvikling, fordi han ikke havde
Syn for de ny Ideers Magt og Folkenes
voksende Trang til politisk og national Frihed.
Hans hele Virken gik ud paa at bevare Freden
og de bestaaende Forhold; han handlede kun
for Nutiden og for lidt for Fremtiden, trøstende
sig med, at »Syndfloden først vilde komme
efter hans Tid«. Da Stormen rejste sig 1848, traf
den ham uforberedt og styrtede hele hans
kunstige Bygning i Grus. 13. Marts maatte han
opgive sin Stilling, uden at noget Skridt gjordes
for at holde ham tilbage; Wiens Indbyggere
fejrede hans Fald med Illumination. Han
flygtede til England, drog Novbr 1849 til Bruxelles
og Juni 1851 til Johannisberg; kom derfra i
Septbr til Wien, men fik ingen Embedsstilling
igen, om han end ofte raadspurgtes om
politiske Spørgsmaal. Han levede dog længe nok til
at se Østerrigs Magt i Italien brudt og dets
Modstander i Tyskland skyde frem. Efter sin
første Hustrus Død var han 2 Gange gift, sidst
med Melanie Zichy (1805—54). Af stor hist Bet.
er »Aus M.’s nachigelassenen Papieren«, udgivne
af A. Klinkowström (8 Bd 1880—84). (Litt.:
Gross Hoffingen, »Fürst M. und das
oesterreichische Staatssystem« [2 Bd. Leipzig
1846]; Schmidt Weissenfels, »Fürst M.
Geschichte seines Lebens und seiner Zeit«
[Prag 1860]).

Richard, Fyrst M.. f. 7. Jan. 1829, d. 1.
Marts 1895, fulgte 1848 Faderen til Udlandet, i
blev 1852 Attaché og 1855 Legationssekretær i
Paris, 1856 Sendemand i Dresden. Under
Krigen 1859 var han knyttet til Kejserens Kabinet i
og blev i Decbr s. A. Sendemand i Paris, hvor
han forblev indtil Januar 1872. Han stod paa en
meget intim Fod med det kejserlige Hof og
stræbte ivrig efter at knytte et nøje Forhold
mellem Frankrig og Østerrig. 1861 blev han
arveligt Medlem af Herrehuset. 1856 havde han
ægtet sin Søsterdatter Pauline Sandor
(1836—1921), der blev Kejserinde Eugenie’s
fortrolige Omgangsfælle og Deltagerske i alle Slags
Forlystelser, idet hun endog stundom for at
tilfredsstille sit Hang dertil gik uden for
Grænserne for, hvad der var sømmeligt.
E. E.

metteur en pages [mæ’tõ.r-ã-’pa.з], fr., eng.
pages maker, ty. Umbrecher, den Arbejder i et
Avis- ell. Bogtrykkeri, hvis Hverv er at ordne
(»brække om«) de af forsk. Sættere fremstillede
Dele af et større Satsarbejde. Se mise en pages.
E. S-r.

Metteyya, se Maitreya.

Mettlach [’mætlak], Landsby ved Saar og
Jernbanelinien Trier-Saarbrücken, er bekendt
for sine matfarvede, sintrede Fliser (M. Fliser)
fra Villeroy & Boch, hvis Stentøjs- og
Mosaikfabrikker er i et gl Benediktinerkloster og
beskæftiger et Par Tusinde Arbejdere (se
Fliser).
(F. W.). E. Su.

Mettmann [’•mætman], By i preuss. Prov.
Rheinland i Regeringsdistriktet Düsseldorf,
Hovedstad i Kredsen M. ved et Tilløb til Rhinen’s
Biflod Düssel og ved Jernbanelinien
Düsseldorf—Elberfeld. (1910) 11137 Indb. M. har en Amtsret,
et Skolelærerseminarium samt Fabrikation af
Silkevarer, uldne Stoffer, Britanniavarer,
Knapper, Maskiner, endvidere betydelig
Brændevinsbrænding og Mølledrift. I Nærheden
Neander-Dal med Stenbrud og den næsten fuldstændig
ødelagte Neanderhule, i hvilken Skelettet af et
forhistorisk Menneske (Neander-Dal Mennesket)
er blevet fundet.
N. H. J.

Mettray [mæ’træ], Opdragelsesanstalt for
forbryderske Drenge i Dept Indre-et-Loire, ca.
7 km fra Byen Tours i Frankrig. M. er
grundlagt 1839 af Metz og Courteilles og ejes af det
af disse Mænd stiftede Societé paternelle de M.
Det er bestemt for Drenge, der af Domstolene
frifindes for de af dem begaaede Forbrydelser
som havende handlet uden Indsigt i
Forbrydelsens moralske Forkastelighed (sans
discernement
), men som samtidig dømmes til
Internering og Tvangsopdragelse. M. rummer ca. 800
Børn og unge Mennesker fra 8 til 20 Aar,
fordelte i 20 Afdelinger, der hver har sit Hus
under en Husfaders og 2 Læremestres Tilsyn; i
hvert Hus findes Værksteder for forsk.
Haandværk, men Hovedvægten lægges paa Agerbrug;
endvidere gives Undervisning efter
Folkeskolens Mønster. M. har været Forbillede for
talrige Opdragelsesanstalter i og uden for
Frankrig. — En særlig Afdeling af M. er det
saakaldte maison paternelle, hvor 32 Børn i et
Tidsrum af fra 6 Maaneder til 2 Aar for
Betaling kan modtages til korrigerende Opdragelse;
denne Afdeling er beregnet for vildfarende Børn
af velhavende Forældre og er velkendt i hele
Frankrig.
A. Gl.

Metusalem, hebr. Metushælach, i Vulgata
Mathusalam, Efterkommer af Set, Fader til
Lamek, nævnes 1. Mos. 5, 21 som den bl.
Urfædrene der naaede den højeste Alder,
nemlig 969 Aar.
J. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/1056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free