Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
milit. Autoriteter saasom et Distriktspræsidium,
en Kredsdirektion, en kat. Biskop o. s. v.
M., Romernes Divodurum og Mediomatrica,
hvorfra man har villet udlede dens nuv. Navn,
blev midt i det 5. Aarh. ødelagt af Hunnerne.
En Tid hørte Byen til Frankrig og var
Austrasiens Hovedstad, men 870 kom den under det
østfrankiske (tyske) Rige, og dens Biskop blev
tysk Rigsfyrste. I Beg. af det 13. Aarh. blev den
en fri Rigsstad, og 1444 belejrede
Franskmændene den uden Held. 1543 forsøgte Borgerne ved
Farel’s (s. d.) Hjælp at gennemføre
Reformationen, men Kardinalen af Lorraine satte sig
derimod, og Kejseren forbød den protestantiske
Forkyndelse. 1552 besatte de Franske Byen med
det kat. Partis Billigelse, og ved den westfalske
Fred (1648) fik Frankrig fuld Suverænetet over
Byen, der mistede sine Særrettigheder. Dens
Folketal mindskedes stærkt; 1552 havde den
60000 Indb., men 1698 kun 22000 p. Gr. a.
Hugenotternes Udvandring. I det 19. Aarh. spillede
Byen en betydelig Rolle i Krigshistorien. Under
Napoleon I blev den fl. Gange indesluttet og
belejret, saaledes 1814 og 1815, dog uden at
bringes til Overgivelse. I 1870 var den
Hovedkvarteret for den fr. Rhinarmé og blev 29.
Oktbr s. A. besat af de tyske Tropper. Ved
Freden i Frankfurt 1871 blev den af staaet til
Tyskland, og mange af dens Indbyggere
udvandrede til Frankrig. Efter Verdenskrigen blev M.
atter indlemmet i Frankrig 1919. Byen
dekoreredes Oktbr 1919 med Æreslegionens Kors.
(Litt.: Westphal, »Geschichte der Stadt
M.« [Metz 1875—77, 3 Bd]; Döring, »Beiträge
zur ältesten Geschichte des Bisptums M.«
[Innsbruck 1886]).
N. H. J.
M. har været befæstet siden Middelalderen.
I 1550 blev de da eksisterende
Murbefæstninger forstærkede med Jordvolde, og i 1562, efter
at Byen var kommen i fr. Besiddelse, byggedes
et Kastel. Under Vauban’s og senere
Cormontaigne’s Ledelse udvidedes Fæstningsanlæggene,
og i 1728—31 anlagdes Fort Moselle (senere
Voigts-Rhetz) paa venstre og Fort Belle Croix
(Steinmetz) paa højre Bred af Mosel samt nogle
mindre Anlæg S. f. Byen. 1830—45 forstærkedes
Værkerne, og i 1867 byggedes 4 detacherede
Forter: St. Quentin (Manstein) og Plappeville
(Alvensleben) paa venstre og St. Julién
(Manteuffel) og Queleu (Goeben) paa højre Bred af
Mosel; en videre Udvikling var planlagt og
delvis paabegyndt (Ft. des Bordes [Zastrow] og
Saint Privat [Prinz August von Württemberg]
paa højre Bred) inden Krigen 1870—71. Da M.
efter denne Krig var kommen i tysk
Besiddelse, blev der sat meget ind paa dens
Befæstning, og denne fortsattes omtr. uafbrudt indtil
1914, saaledes at M. ved Verdenskrigens
Udbrud uden Tvivl maatte betegnes som Verdens
stærkeste Fæstning. Foruden de ovenfor
anførte Anlæg, der var fuldførte, moderniserede og
forstærkede saavel med Beton- som
Panserkonstruktioner, fandtes paa dette Tidspunkt i den
indre Fortrække følgende Forter: Friedrich Carl
sammenbygget med St. Quentin (Manstein)
Schwerin ved Lorry, Kamche ved Woijyny og
Hinderin ved St. Eloy, alle paa venstre Bred af
Mosel og alle byggede inden 1890. I den ydre
Fortlinie, der paabegyndtes 1899 i 9—12 km
Afstand fra Byen, fandtes meget betydelige
Anlæg, de saakaldte Gruppefæstninger eller
»Feste« (se Fæstning under C), der indenfor
et fælles Hindringsbælte indeholder baade
Forter,, Batterier og bombesikre Rum, og hvortil
der ofte tillige er knyttet fremskudte Stillinger.
Gruppefæstninger findes: paa Vestfronten
(venstre Bred af Mosel) ved Gorgimont (Feste
Kronprinz), Point du jour (Feste Kaiserin), Leipzig
og Saulny (Feste Lothringen) med fremskudte
Anlæg ved Amanvillers og Horimont; paa Nord-
og Østfronten ved Mey, Lauvallière og Mercy
(Feste v. d. Goltz), 5—6 km fra M., med
fremskudte Anlæg ved St. Barbe, Sillers og Mont
(12—14 km fra M.); paa Sydfronten ved
Chesney, Orny (Feste Saint pold), Verny (Feste
Wagner) og St. Blaise (Feste Graf Haeseler) med
fremskudte Anlæg mod SØ. ved. Sorbey.
Desuden er der om M. som inderste Forsvarslinie
bygget et kraftigt Jerngitter paa Syd- og en Del
af Østfronten i den indre Fortlinie.
Under Verdenskrigen paabegyndtes 1916 en
c. 22 km lang befæstet Stilling paa Sydfronten
fra Mosel, hvor denne skærer den gamle Grænse
til Værket ved Sorbey, bestaaende af smaa
Betonkonstruktioner af krigsarmieret Beton af
samme Art som Konstruktionerne i den
Stilling, der omtrent samtidig blev anlagt i
Sønderjylland mellem Hoptrup og Skærbæk.
Sch. P.
M. har ofte spillet en Rolle i Krigshistorien.
I 5. Aarh. ødelagdes den af Attila, kom senere
i Frankernes Besiddelse, men overgik ved
Delingen af de karolingiske Lande til det tyske
Rige. 1552 besattes den imidlertid af
Franskmændene, der under Hertug Frants af Guise
heltemodig modstod Karl V’s Forsøg paa at
tage den tilbage. Formelt overgik Byen først
ved den westfalske Fred til Frankrig og har
siden udholdt fl. Belejringer, saaledes under
Krigene 1814 og 1815, uden at være bragt til
Overgivelse. Mest bekendt er den dog bleven
ved de store og afgørende Begivenheder, der
foregik i og om M. under den fr.-tyske Krig
1870—71. Fæstningen var ved Krigens Udbrud
ikke i Forsvarsstand, fl. Værker var
ufuldendte, og Armeringen af de færdige Værker var
ikke fuldendt. Den blev ved Krigens Beg. det
foreløbige Hovedkvarter, hvor Kejser Napoleon
indtraf i Slutn. af Juli. Den fr. Rhin-Hær
koncentreredes paa højre Mosel-Bred med den
Hensigt at modtage en afgørende Kamp ved
Nied. De tyske Sejre ved Weissemburg,
Spichern og Wörth foranledigede Opgivelsen af
denne Tanke, og Tilbagetog beordredes over
Verdun til Châlons for der at koncentrere
samtlige fr. Stridskræfter. Under denne
Tilbagemarch kom det til Kampene ved
Colembey-Nouilly 14. Aug., og ved Vionville-Mars la Tour
16. Aug. Den sidste Kamp foranledigede
Bazaine til at indtage en Stilling med Front mod
V. i Linien Gravelotte—St. Privat, i hvilken
han 18. Aug. angrebes af Tyskerne og blev
tvungen til at gaa tilbage til M., hvor han nu
fuldstændig indesluttedes af 1. og 2. Armé (8
Armékorps + c. 2 Kavaleridivisioner), c. 140000
Mand under Prins Friedrich Carl (se
fransk-tyske Krig). Bazaine, der raadede over 2.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
