Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mevlevi - Mevlid - Mewe - Mexborough - Mexico - mexikanske Bugt - mexikanske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gudstjeneste, idet Medlemmerne ved hurtige
Drejninger om sig selv søger at hensætte sig i en
ekstatisk Tilstand, i hvilken Betingelserne for
at komme Guddommen nærmere formenes at
være større; det er disse Broderskaber, der i
Europa kendes under Navnet »dansende
Dervisher« (derviches tourneurs). Smlg.
Sufisme.
J. Ø.
Mevlid, vulg. mulid (arab.) ɔ: Fødselsdag.
M. er Betegnelsen for de lokale Helgenfester,
hvoraf der navnlig bl. den ægypt. Befolkning
fejres en Mængde. Størst af dem alle er
naturligvis m.-en-nebi (Profetens Fødselsdagsfest),
der fejres særlig i Tyrkiet; den falder 12.
Rebi-el-awwel og er altsaa en bevægelig Festdag.
J. Ø.
Mewe [’me.və] (polsk: Gniew), By i tidl.
Preuss. Prov. Westpreussen, Polen, 14 km NNV.
f. Marienwerder ved Indløbet af Ferse i
Weichsel, 4000 overvejende kat. Indb.; Amtsret, et
Slot (bygget 1283), nu Straffeanstalt; Maskin- og
Cigarfabrikation, Bryggeri- og
Sukkerfabrikation. M. er grundlagt 1297.
N. H. J.
Mexborough [’meksərə], By i det nordlige
England, i Yorkshire, ligger ved Don, 18 km
NØ. f. Sheffield, Glas- og Jernindustri. (1921)
15410 Indb.
N. H. J.
Mexico [’mekikou], By i Staten Missouri,
U. S. A., NV. f. St. Louis. Baneknudepunkt,
Fabrikker, Hardin College og et
Musikkonservatorium for Kvinder (Baptist). (1910) 5939 Indb.
N. H. J.
mexikanske Bugt, mexikanske Golf,
er den nordlige Del af det saakaldte
amerikanske Middelhav, der tillige omfatter
det caribiske Hav og Bahama-Archipelet og har
et samlet Areal af 4,6 Mill. km2. Mod S.
begrænset af Cuba, Yucatan og
Tehuantepec-Tangen, mod V. af Mexico, mod N. af U. S. A. og
mod Ø. af Florida, strækker det sig mellem
17°—30 1/2° n. Br., 81°—96 1/2° v. L. Grw. og har
et Areal af 1547000 km2. Mellem Yucatan og
Mexico danner m. B. den brede
Campêche-Bugt; Afsnittet mellem Florida og U. S. A.
kaldes undertiden Appalache-Bugten. Med det
caribiske Hav sker Forbindelsen gennem
Yucatan-Strædet, der er 185 km bredt og har en
Maksimaldybde paa 2129 m, med Bahama-Farvandene
gennem Florida-Strædet, der er 225 km bredt,
og hvis største Dybde kun er 630 m. Kysterne
er overalt lave og forsynet med talrige
Strandsøer samt for S.-, V.- og Nordkystens Vedk.
med Klitter. Desuden findes to større
Deltadannelser, Missisippis Delta mod N. og Rio
Usumacintas mod SV. Som Helhed er den m. B.
lidet dyb; 200 m’s Kurven gaar kun langs
Vestkysten tæt ind under Land; fra Yucatan er den
skilt ved den brede Campêche-Banke, fra
Florida ved Florida-Banken, og fra Nordkysten
gaar den ogsaa i betydelig Afstand. N. f.
Campêche-Banken falder Dybden hurtig fra 200 m
til under 3500 m i det saakaldte
Sigsbee-Dyb, hvis største Dybde er 3875 m. Paa de
andre Sider er Bunden jævnt skraanende, og
her findes ingen isolerede Banker ell. Øer (med
Undtagelse af de lave Øer foran Strandsøerne,
der er dannet af opskyllet Materiale).
Bundarten bestaar i Sigsbee-Dybet væsentligst af
Pteropodlevninger, paa Campêche- og
Florida-Bankerne af Koralrev og Koralslam, hvorimod
store Strækninger langs Nord- og Vestkysten
dækkes af Detritus fra Floderne.
Saltholdigheden er noget mindre end det aabne Oceans,
p. Gr. a. den Mængde Flodvand, Bugten
modtager. Man regner, at dens Vandindhold er
1340000 m3, og at den hvert Sek. modtager
alene fra Mississippi gennemsnitlig 18800 m3
Vand. Alt i alt modtager den m. B. Tilløb fra
5 1/2 Mill. km2 Land. Vandets Middeltemperatur
for Sommeren er 28,3°, for Vinteren 22,8° og
for hele Aaret 25,7°.
Den m. B. har givet Golfstrømmen Navn og
spillet den største Rolle for Opfattelsen af
dennes Løb og Varmeforhold. Den Opfattelse, at
Golfstrømmen skulde skylde den m. B. sin
Varme, er man ved at forlade af den Grund,
at det har vist sig, Golfstrømmen først naar sin
højeste Temp. mellem Florida og Kap Hatteras.
Gennem Yucatan-Strædet løber Vandet ind i
Bugten med en Gennemsnitshastighed af 63 km
i Døgnet og opstemmer efter nogle Angivelser
Bugtens Vande 1 m. Strømretningerne inden for
selve Bugten er endnu Genstand for Diskussion.
Hidtil har man paa Kortene ladet Strømmen
umiddelbart efter Indtrædelsen gennem
Yucatan-Strædet dele sig i to, en østgaaende langs
Nordkysten af Cuba og en vestgaaende, der i
Urviserens Retning omkredsede den m. B.; i
Florida-Strædet mødtes disse to og dannede
Florida-Strømmen (hvis Gennemsnitshastighed i
Døgnet er 70 1/2 km). Amer. Undersøgelser har
imidlertid vist, at der overhovedet ingen
udpræget Strøm findes i Bugten med Undtagelse
af hen imod Cuba. I den større vestlige Del
afhænger Strømretningen ganske af Vinden,
hvis Hovedretning om Vinteren er mellem N.
og NØ., om Sommeren mellem ØNØ. og ØSØ.
(Litt.: se Hav).
(H. P. S.). N. H. J.
mexikanske Sprog kaldes de i Mexiko
talte, fra Forfædrene nedarvede Indianersprog
i Modsætning til det fra Europa indførte sp.
Sprog, der er Statens officielle Sprog, som ikke
blot tales af Folk af rent ell. blandet europ.
Afstamning, men ogsaa af mange Indianere,
særlig naar de bor nær Stæderne. Allerede
tidlig begyndte Spanierne, mest Missionærerne, at
gøre Optegnelser om de Sprog, de Indfødte
talte, og at forfatte sproglige Vejledninger,
men disse blev ikke hyppig trykte; nogle er
først udkommet i Trykken i vore Dage,
saaledes Franciskaneren André de Olmos’ 1547 paa
Spansk skrevne Grammaire de la Langue
Nahuatl, udg. af Rémi Siméon i Paris 1875.
Omhyggelige Undersøgelser af en Del af de
vigtigste Sprog baade i Mexiko og i de
tilgrænsende Lande skyldes de sp.-mexikanske Lærde
Francisco Pimentel, Quadro descriptivo y
comparativo de las lenguas indigenes de Mexico
(2 Bd, 1862—65), og Manuel Orozco y Berra,
Geografia de las lenguas y carta etnografica de
Mexico etc. (1864). Siden er der ved
Missionærer og videnskabelig dannede Rejsende o. a.
kommet en Del nyt Materiale til, der er blevet
behandlet af Sprogmænd (se f. Eks. Samlingen
Bibliothèque Linguistique Américaine i Paris;
indtil 1899: 23 Bd). Af megen Værd er ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
