Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mexiko (Forbundsrepublik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klerikale Førere under Vaaben. Foruden
Borgerkrigen kom nu ogsaa udenrigspolitiske
Forviklinger. Finansnøden var stor. Skønt Juarez
var Hæderligheden selv, kunde han dog ikke
hindre, at største Delen af de 80 Mill. Pesos,
Kirkegodsernes Salg indbragte, gik i
Politikernes Lommer. Endelig havde fremmede
Bankierer udmærket forstaaet at benytte sig af de
skiftende Regeringers Pengeforlegenhed, og de
førte en stadig Strid med Regeringen om deres
Fordringers Anerkendelse. Resultatet blev, at
Staten 1861 erklærede sig ude af Stand til at
betale saavel inden- som udenlandske
Fordringer. England, Frankrig og Spanien afbrød
straks den diplomatiske Forbindelse og sendte
hver et Ekspeditionskorps til Vera Cruz. Det
lykkedes dog ved Forhandlingerne i Cordoba
at faa Englænderne og Spanierne til at trække
sig tilbage, men Franskmændene fortsatte
Angrebet bistaaede af de klerikale Partigængere.
I Foraaret 1863 indtoges Puebla, og hen paa
Sommeren drog den franske Marskal Forey ind
i Hovedstaden. Juarez fordreves N. paa og
søgte at faa U. S. A. til Hjælp mod at love
Afstaaelsen af Staten Sonora. U. S. A. var dog
forhindret ved Borgerkrigen. Forey indkaldte
en Notabelforsamling, der vedtog det arvelige
Monarki og Kronens Overdragelse til
Ærkehertug Maximilian af Østerrig. Denne modtog
Deputationen paa sit Slot Miramare ved
Adriaterhavet, og 12. Juni 1864 holdt han sit Indtog i
M. Foreløbig skulde Kejseren beholde de fr.
Hjælpetropper, og der skabtes en østerrigsk
og en belgisk Legation. Tillige skulde der
optages et stort Pengelaan i Frankrig.
Maximilian var dog ikke Stillingen voksen; han
manglede den store Statsmands Evner til at vælge
de rette Folk og til at optræde med Fasthed.
Tillige var Situationen yderlig forviklet. De
Klerikale havde ganske vist støttet
Kejserdømmets Oprettelse, men kun for straks at stille
deres Fordringer, blandt hvilke den om
Kirkegodsets Tilbagegivelse var absolut umulig p.
Gr. a. Pengemangel. Følgen blev, at de
klerikale Førere begyndte at intrigere mod
Kejseren. Franskmændene skulde saaledes være hans
Støtte, men Forey’s Efterfølger Bazaine
indsaa, at Kejseren ikke kunde holde sig, og
tænkte paa at indtage hans Plads, hvorfor han skød
til det hældende Læs ved at gøre Kejseren
forhadt. Endelig havde de aabenlyse Fjender, de
Liberale, faktisk Magten omkr. i Landet; ikke
engang Vejen til Vera Cruz var sikker. Bazaine
fik Kejseren til at udstede den ukloge
Forordning, at Juarez og hans Tilhængere skulde
betragtes som Røverbander og Fangerne skydes
inden 24 Timer. Fra 1865 kunde U. S. A.
begynde at understøtte Juarez, der opholdt sig i
Paso del Norte paa Nordgrænsen, og snart blev
deres Holdning saa truende, at Napoleon III
besluttede at rømme M. Trods alle
Forestillinger vilde Maximilian ikke forlade M.; han
betragtede det som den eneste ærefulde Udgang
at vove en Kamp til det yderste. Da
Franskmændene Marts 1867 havde forladt Landet,
indesluttede Kejseren sig i Queretaro.
Forsvaret var i Beg. heldigt, men ved Forræderi kom
Byen efter et Par Maaneders Forløb i de
Liberales Hænder. Kejseren og de klerikale
Generaler Mejia og Miramon blev trods Indsigelser
af Magternes Repræsentanter stillede for en
Krigsret og skudte 19. Juni. Juarez holdt under
Befolkningens Jubel Indtog i Hovedstaden; det
klerikale Parti var knækket og de Liberales
Magtstilling grundfæstet for lange Tider. Den
forfærdelige Forvirring i Finanserne
foraarsagede dog mange Vanskeligheder. Da Juarez ikke
vilde anerkende de Laan, Kejserdømmet havde
stiftet, nølede Magterne, der næsten alle havde
anerkendt Maximilian’s Regering, med at træde
i Forbindelse med Republikken. Begyndelsen
gjorde U. S. A. 1868, Frankrig kom først 1882
og England 1883. Juarez var den første
mexikanske Præsident, der fungerede sin Tid ud.
Hans Efterfølger, Tejada, der manglede hans
Anseelse og faste Karakter, maatte 1876 vige
for Porfirio Diaz, en Læge, der var
bleven General under Krigen og som nu i 35 Aar
— indtil 1911 — var M.’s Præsident, naar
undtages Tidsrummet 1880—84, da General Manuel
Gonzalez beklædte Præsidentposten. Diaz
regerede næsten ganske enevældigt, til Trods for
Landets demokratiske Forfatning. Ordenen
overholdt han med streng Haand og dannede
et beredent Gendarmerikorps, guardias rurales,
af Folk, som tidligere snart havde sluttet sig
til den ene, snart til den anden Anfører. I
særlig Grad kendetegnes hans Regeringstid som
en Tid med stærk økonomisk Opblomstring. Der
blev anlagt Jernbaner og Telegraflinier, og ved
Toldlove beskyttedes Landets Industri. Fl. store
Arbejder fuldførtes, saaledes det store
Afvandingssystem i Mexico Dalen, som blev færdigt
1900; Vera Cruz’ Havn blev færdig 1902 og
Tetuantepec-Jernbanen aabnedes Jan. 1906. I
Udenrigspolitikken skete ikke meget i Diaz’
Regeringstid; han søgte nærmest at nærme
sig U. S. A. som Forbundsfælle mod de urolige
mellemamerikanske Stater. De indrepolitiske
Forhold var gennemgaaende rolige, men
efterhaanden opstod der dog Utilfredshed med Diaz’
Regering. Han begunstigede udenlandske
Finansmænd, sine politiske Modstandere
behandlede han med haard Haand, og skønt han selv
havde indiansk Blod i sine Aarer, gjorde han
intet for at forbedre Indianernes usle Kaar; i
den sidste Tid af hans Regering fratog
Regeringen endog mexikanske Bønder deres smaa
Ejendomme for at sælge dem til Kapitalister.
Urolighederne havde dog ingen Bet., førend
man begyndte Forberedelserne til
Præsidentvalget 1910. Særlig en af Diaz’ Modkandidater,
Fransisco J. Madero, angreb Regeringen i
haarde Ord; han blev arresteret, men det
lykkedes ham at flygte til Texas, U. S. A., og her
forberedte han Borgerkrigen i M. I Efteraaret
1910 og Foraaret 1911 udbrød der Opstande
rundt omkring i M., og Oppositionen blev
efterhaanden saa stærk, at Diaz’ Stilling blev mere
og mere usikker. Han indledede
Underhandlinger med Madero, men disse blev hurtig
afbrudte, da Madero forlangte Præsidentens og
Vicepræsidentens Afgang. 10. Maj indtog
Madero Ciudad Juarez, og dette, sammen m. fl. a.
Sejre, bevirkede, at Regeringen maatte gaa ind
paa, at Diaz og Vicepræsidenten Corral samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
