Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mexiko (Stat) - Mexiko (Hovedstad) - Meybusch, Anton - Meydell, Jakob Gerhard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Steder har store Skove. Af Metaller
forekommer Guld, Sølv, Jern, Bly, Kvægsølv, Kobber og
Tin. Industri og Handel spiller en meget
betydelig Rolle p. Gr. a. Beliggenheden omkring
Landets Hovedstad. Den betydeligste Industri
er Fabrikation af Pulque fra Agave americana.
Der findes Bomulds- og Uldfabrikker,
Jernstøberier, Brændevinsbrænderier, Bryggerier,
Glaspusterier, Saltværker, Tobaksfabrikker,
Sukker-, Korn- og Oliemøller. — Hovedstaden er
Toluca.
N. H. J.
Mexiko (Mejico) [mækikå], Hovedstaden i
mexikanske Forbundsrepublik, ligger i
Forbundsdistriktet (Distrito Federal) midt i
M.-Bassinet 6 km V. f. Tezcuco-Søen paa en Højde
af 2282 m o. H. Forbundsdistriktets Areal er
1499 km2 med (1921) 862487 Indb. Hovedstadens
Indbyggerantal var 1910: 471066. Egnen, hvor
M. ligger, laa tidligere under Søens Spejl, idet
Byen opr. er anlagt paa Øer. Endnu for ikke
længe siden var den kun tilgængelig ad
brolagte Veje ell. gl. Dæmninger, der straalede ud
fra Byen. Denne Beliggenhed i en Sump, der
tit oversvømmedes, gjorde M. til en usund By,
der hærgedes af Tyfus og Sumpfeber. I visse
Aar naaede Dødsfaldenes Antal til det
firdobbelte af Fødslernes. Tezcuco Søen gik ofte over
sine Bredder og gjorde derved stor Skade,
ligesom dens Bredder var store, usunde Sumpe.
Man har forsk. Gange søgt at skaffe Søen
Afløb, første Gang i Beg. af 17. Aarh. af
Hollænderen Maartens. Han byggede under
umaadelig Bekostning en Kanal fna Zumpango Søen til
Rio Panucos Flodsystem, men den viste sig, da
den blev færdig 1789, at være ganske
utilstrækkelig. 1900 aabnedes den ny Afvandingskanal
fra Tezcuco Søen, gennem San Christobal og
Xaltocan Søerne til Zumpango Søen, hvorfra
den gennem en 10 km lang Tunnel naar en
Biflod til øvre Rio Panuco. — Byens opr.
kvadratiske Form er nu forstyrret, men Gaderne
skærer endnu hinanden under rette Vinkler.
Fysiognomiet er ganske spansk, og Husene, der
ofte er smagfulde med Balkoner og Gaarde i
Midten, Patio, har sædvanligvis kun een Etage
p. Gr. a. Jordskælvene. Den fornemste Plads er
Plaza mayor med Domkirken, der i Aarene
fra 1573 til 1667 opførtes paa det Sted, hvor
den store Teocalli havde ligget. Ved samme
Plads ligger Cortez’ Palais paa samme Sted,
hvor Montezuma’s Slot stod. Af Kirker findes
endvidere i M. Sagrario Metropolitano, Santo
Domingo, San Fernando og La Santissima. De
vigtigste offentlige Bygninger er Palacio
municipal, Palacio national, Deputeretkammeret,
Nationalmuseet, Academia de San Carlos samt fl.
Teatre. De vigtigste Gader er Calle de
Plateros og Calle de San Francisco, der er
Forretningsgaderne, Paseo de la Reforma, der har
Statuer af Karl IV, Columbus, Guatemozin,
Juarez o. fl., Alaimeda og Avenida Juarez, der
er Stadens Promenader. — Foruden et
Universitet, der er grundlagt 1551 og hvis nuv.
Bygning er opført 1910, findes en Bjergværksskole,
Skoler for Jurister og Læger, Landbrugsskole,
Seminarium, Militærskole, Kunstakademi med
Malerisamling, fl. Biblioteker, et
Nationalmuseum, hvor blandt andet opbevares den berømte
Kalendersten, Observatorium og fl.
videnskabelige Selskaber. M. er Sæde for Præsidenten,
Centralregeringen, Guvernøren over Staten M.
samt en Biskop. — Den industrielle
Virksomhed er yderst mangesidig, om den end ikke
kan kaldes stor i Forhold til Byens Størrelse.
Foruden Bomulds- og Uldindustri, Bryggerier,
Garverier og Papirmøller findes Tilvirkning af
Sæbe, Møbler, Glas, Guld- og Sølvvarer samt
Krudt. For Handelen er M. et vigtigt Centrum,
da den staar i Jernbaneforbindelse med Vera
Cruz ved den mexikanske Bugt, San Blas ved
det store Ocean og fl. Byer paa Grænsen til
U. S. A. Af Befolkningen er Halvdelen Kreoler,
Fjerdedelen Indianere og Resten Mestitser og
Fremmede, hvoriblandt 1000 Englændere og
Nordamerikanere og 400 Tyskere. Byen har et
stort Proletariat, og skønt Undervisningen er
fri kan kun en ringe Del af Befolkningen læse
og skrive. — Dem nuværende By ligger paa
samme Sted som Aztekernes
Tenochtitlan, der var anlagt 1325. Spanierne overdriver
i høj Grad dennes Størrelse. Saa vidt man kan
slutte af dens Udstrækning, har den i St f.
1/2 Mill. næppe haft mere end c. 60000 Indb.
Under og efter Erobringen 1521 blev den saa
fuldstændig sløjfet, at der ikke nu findes en
eneste Bygningsrest tilbage af den. Foruden
Erobrernes Beretninger har man i en
Beretning, som Cortez sendte Karl V, opbevaret et
Kort over Byen. Den var bygget paa nogle
Smaaøer i Tezcuco-Søen, der ved Dæmninger
stod i Forbindelse med Fastlandet. Centrum
for Byen var det store Hovedtempel ell.
Teocalli, hvorfra fire brede lige Gader gik ud og
delte Byen i fire Kvarterer, der atter var delte
i i alt 20 Calpulli. Husene var rimeligvis som
de alm. Puebloer opførte af soltørrede
Mursten i terrasseformede Etager. Synderlig solidt
kan Murværket næppe have været, siden
Cortez i Løbet af 17 Dage kunde ødelægge tre
Fjerdedele af Byen og fylde den i Kanalerne.
14. Septbr 1847 blev M. besat af
Nordamerikanere, som først forlod den ved
Fredsslutningen Maj 1848. I Katedralen kronedes Kejser
Maximilian i Juni 1867 og havde Hovedstaden
indtil Porfirio Diaz besatte den 21. Juni 1867.
Byen hjemsøges ret ofte of Jordskælv; det
stærkeste indtraf 30. og 31. Juli 1903. 1914 og
1915 led Byen meget under Gadekampene og
Plyndring. (Litt.: Charnay, Les anciennes
villes du nouveau monde [Paris 1885]).
(H. P. S.). N. H. J.
Meybusch [’majbo∫], Anton, Medaillør, f.
i Tyskland i Midten af 17. Aarh., d. i Kbhvn
1702. Som ung kom han til Sthlm, hvor han
arbejdede som Guldsmed og uddannede sig som
Stempelskærer. Efter nogle Aars Ophold i
Kbhvn i Slutn. af Frederik III’s Tid vendte
han tilbage til Sthlm, hvorfra han gik til
Paris; her uddannede han sig yderligere som
Medaillør og arbejdede for det fr. Hof, men
vendte senere tilbage til Kbhvn, hvor han fra
1690 var fastlønnet Medaillør og udførte en Rk.
fine, skarpt skaarne Medailler.
C. A. J.
Meydell [’mæjdəl], Jakob Gerhard,
norsk Officer, f. paa Gaarden Skjerstad i Gran
Juni 1786, d. i Kria 4. Jan 1876, blev 1802
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
