Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Christiian Erich Hermann von - Meyer, David Amsel - Meyer, Deodatus Fredericus Sextus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meyer [’ma^iər], Christiian Erich
Hermann von, tysk Palæontolog, f. 3. Septbr
1801 i Frankfurt a. M., d. smst. 2. Apr. 1869.
Han har navnlig indlagt sig megen Fortjeneste
ved sine Studier over de i Mellemeuropas
Aflejringer fundne Hvirveldyrlevninger. Bl. hans
talrige, større og mindre Publikationer kan
nævnes: »Palaeologica zur Geschichte d. Erde
und ihrer Geschöpfe« (1832); »Neue Gattungen
fossiler Krebse« (1840), det pragtfuldt
illustrerede Værk »Beiträge zur Palæontologie
Württembergs« (1844) samt »Zur Fauna der Vorwelt«
(1847—59). 1846 begyndte han Udgivelsen af det
store Samleværk »Palæontographica«, af
hvilket 17 Bd udkom under hans Redaktion.
R. H. S.
Meyer, David Amsel, dansk Handels- og
Finansmand, f. i Kbhvn 18. Jan. 1753, d. smst.
30. Aug. 1813. Efter en yderst tarvelig
Skoleuddannelse tog han i sit 13. ell. 14. Aar fat
paa at ernære sig selv ved Handel. Denne
begyndte smaat, men efterhaanden skaffede han
sig Kredit og udvidede Forretningen til en
betydelig Kommissionsforretning i europ. og
oversøiske Varer, bl. a. i Rav. Først senere drev
han ogsaa Vekselforretninger. Grunden til hans
Formue synes navnlig at være lagt i sidste
Halvdel af 1770’erne. En Tid var han i
Kompagni med en Broder, der døde 1782. Senere
optoges S. S. Trier (hvorefter Firmaet fik
Navnet Meyer & Trier) og M. L. Nathanson. 1780
blev M. Grosserer. Som Købmand var M. en
betydelig Dygtighed. Hans Tankegang var skarp
og klar, og paa den Mangel paa Kundskaber,
som hans Opdragelse var Skyld i, bødede han
væsentlig ved sine hyppige Forretningsrejser.
At skrive Dansk lærte han aldrig, men i denne
Henseende havde han en Støtte i Nathanson,
der førte hans Tanker i Pennen for ham. I
Henseende til Kreditgivning synes han til Tider
at have været ret letsindig, hvad der under
Handelskrisen 1799 bragte hans Firma
Vanskeligheder, som man dog kom godt over. Under
denne Krise fremsatte M. et Forslag, som blev
fulgt og fik en meget gavnlig Virkning, nemlig
at oprette en Komité, som skulde give Laan
mod Pant i Varer, og som havde Ret til at
udstede rentebærende Sedler (Komitésedler). M.
blev selv Medlem af Komiteen.
I den flg. Tid opfyldtes M. af Iver efter ved
Raad og Daad at gribe ind i Statens
Finansstyrelse og raade Bod paa Sedlernes
Uindløselighed og deres slette Kurs. M.’s Virksomhed
paa dette Omraade er bleven yderst forsk.
bedømt og gav endog over 40 Aar derefter
Anledning til et skarpt Ordskifte mellem A. S. Ørsted
(»Af mit Livs og min Tids Historie« IV) og M.
L. Nathanson (»Børs-Operationerne og
Coursens Gang«). I M. Rubin’s »1807—14« er der
givet en udtømmende og objektiv Fremstilling
af Virksomheden. Det maa sikkert erkendes, at
M. i sine Forslag og sine praktiske
Foranstaltninger udelukkende lededes af ren og
uegennyttig Fædrelandskærlighed. I Henseende til hans
Duelighed til at udføre, hvad han paatog sig,
maa det siges, at saa længe det gjaldt om at
give Regeringen Raad ang. rene
Handelsforretninger og navnlig ang. Detaillerne i dens
nødvendige Bortoperationer, kunde M. være paa sin
Plads; men naar han gik videre og vilde
raadgive m. H. t. Finansernes hele Styrelse,
manglede han den fornødne Kundskab og Dannelse.
1806 fremsatte han Forslag om en Sølvskat, 5 %
af alt Sølvtøj. Man skulde fritages for Skatten,
naar man afleverede alt undværligt Sølvtøj til
Specieshanken mod at faa 4 % Obligationer for
Beløbet. 1808 kaldtes han til Frederik VI, og
fra nu af synes han at have medvirket ved
Regeringens Handelsforetagender, Udførselsforbud,
Love imod Luksus o. s. v. 1811 blev det ham
overdraget at regulere Sedlernes Kurs gennem
Køb og Salg af Hamburger Banco. Ved
Udgangen af 1811 traadte han ud af Firmaet Meyer &
Trier, der fortsatte Operationerne under hans
Overledelse og paa hans Ansvar.
Hovedprincippet var, at der stilledes betydelige Beløb til M.’s
Raadighed, hvorfor han opkøbte Banco. Enhver,
der vilde have Banco, skulde da henvende sig
til M., der skønnede, om Formaalet var
legitimt ell. ej, og derefter afgjorde, hvad han vilde
sælge. Operationerne ophørte i Efteraaret 1812,
uden at Resultatet var naaet. M.’s ivrige
Forsvarer Nathanson skyder Skylden udelukkende
paa, at der bag M.’s Ryg handledes med Banco
ikke blot af private, men ogsaa af Statsbanken,
medens hans Modstandere (bl. a. Ørsted)
hævder, at selve hans Operationer forværrede
Forholdene. Sandheden er nærmest den, at man ved
Børsoperationer vel kan hindre pludselige
Spekulationssvingninger, men ikke i det hele slippe
bort fra den slette Seddelkurs, naar
Hovedaarsagen — Landets og Statskassens Forgældethed
— ikke kan fjernes. Ved Operationernes
Slutning modtog Firmaet en smigrende Takskrivelse
fra Frederik VI, og M. udnævntes til Hofraad.
M. tog en betydelig Del i Styrelsen af det
mosaiske Trossamfunds Anliggender, i hvis
Ledelse han, navnlig i Beg., repræsenterede en
ret stædig Konservatisme. Senere lærte han dog
at anerkende og fremme fl. af den ny Tids
Krav. I sit private Liv var M. en udpræget og
ejendommelig Personlighed. Han var hjælpsom
med Raad og Daad, men sær og paastaaelig.
Han udfoldede en betydelig Godgørenhed, men
drev i Henseende til sine personlige Udgifter
Sparsommeligheden — som han hævdede som
som alm. økonomisk Princip — lige til
Gerrighed. M. var barnløs, og hans betydelige
Formue tilfaldt efter hans Død dels det jødiske
Fattig- og Skolevæsen, dels en Række kbhvnske
Institutioner for Videnskab, Kunst, Skolevæsen,
Sygepleje m. m. (Litt.: — foruden den i Art.
eiterede —: Nathanson, »Hofraad D. A. M.’s
Levnet« [Kbhvn 1816]; Rubin, »D. A. M.« i
»Biogr. Leks.«).
(E. M.). K. M.
Meyer, Deodatus Fredericus
Sextus, dansk Officer og Brandinspektør, f. 11.
Maj 1834 i Kbhvn, d. smst. 2. Juli 1921. Han
blev Sekondløjtnant ved 7. Bataill. 1853 (med
Aldersorden fra 1852) og gennemgik 1857—61
den kgl. milit. Højskole. Ved Afgangen herfra
blev han Sekondløjtnant i Ingeniørkorpset og
anvendtes ved Anlægget af Dannevirkestillingen
samt fra 1862 ved Ingeniørdirektionen i
Nørrejylland, hvorved han 1864 kom til at deltage i
Fredericias Forsvar. 1871—76 gjorde M., som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
