- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
1057

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Gustav (tysk Sprogforsker) - Meyer, Gustav (tysk Forf.) - Meyer, Hans - Meyer, Hans Wilhelm - Meyer, Heinrich Adolf - Meyer, Heinrich August Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dyrkede den sammenlignende indoeurop.
Sprogforskning og beskæftigede sig særlig med
Balkan-Halvøens Sprog. Et af hans Hovedværker
er »Griechische Grammatik« (3. Opl. 1896). En
særlig Fortjeneste har han af Albanesisk, hvis
Stilling bl. de beslægtede Sprog han har været
den første til at fastslaa videnskabelig. Hans
vigtigste Arbejder om Albanesisk er
»Albanesische Studien« III (1892, »Sitzungsberichte der
kais. Akad. d. Wiss.«), »Albanesiche
Grammatik« (1888), »Etymologisches Wörterbuch der
albanesischen Sprache« (1891). En Rk.
letlæselige populære Afh. af M. er samlede i »Essays
und Studien zur Sprachgeschichte und
Volkskunde« (Bd I 1885, Bd II 1893). 1897 blev M.
greben af uhelbredelig Sindssyge; han døde i
en Sindssygeanstalt.
Hlg. P.

Meyer [’ma^iər], Gustav (Pseudonym G.
Meyrink
), tysk Forf., f. i Wien 19. Jan. 1868,
var først 1889—92 Bankier i Prag, blev derefter
Forf., debut, med »Orchideen, seltsame
Geschichten« (München 1904), der efterfulgtes af »Das
Wachsfigurenkabinett« og Parodien »Jörn Uhl
und Hilligenlei«. Det var dog først med den
fantastisk-mystiske Roman »Der Golem«
(oversat paa Dansk af Carl Kiersmeier, 1918), at M.
brød igennem, rigtignok under saa heftig
Modstand fra flere Sider, at han blev et
Modsigelsens Tegn. Bl. hans sidste Bøger kan nævnes
»Das grüne Gesicht«. Han er blevet en meget
læst Forfatter. Hans Visioner og Fantasier
synes at have gjort Indtryk paa det tyske
Publikum under Verdenskrigens Sindsbevægelser.
C. B-s.

Meyer [’ma^iər], Hans, tysk Rejsende, f.
1858, indtraadte 1884 i Faderens
Forlagsforretning (se Bibliographisches
Institut
). Allerede 1882 foretog hen en større
Rejse til Indien, Sundaøerne, Østasien. Nord
Amerika og Vestindien, men hans Navn er navnlig
knyttet til en Rk. Rejser og Undersøgelser i
Østafrika, særlig i det tidligere Tysk-Østafrika.
1889 besteg han saaledes Kilima-Njaro til
Toppen, og 1908 undersøgte han Egnen mellem
Victoria-, Kivu- og Tanganyikasøerne. 1903
ledede han en Ekspedition til Sydamerikas
Kordillerer og besteg bl. a. Chimborazo, Cotopaxi
og Antisana. Bl. hans talrige Skr kan
fremhæves »Eine Weltreise« (Leipz. 1884), »In den
Hochlanden von Ecuador« (Leipz. 1907),
»Ergebnisse einer Reise durch das Zwischenseengeb.«
(Leipz. 1912). — Er Prof. i Kolonialgeografi
ved Univ. i Leipzig.
C. A.

Meyer, Hans Wilhelm, dansk Læge, f.
25. Oktbr 1824 i Fredericia, d. 3. Juni 1895 i
Venedig. M. fik sin Skoleundervisning i
Glückstadt, hvortil hans Fader, der var Militærlæge,
var forflyttet, og immatrikuleredes ved Kbhvns
Univ. 1843. Han tog Lægeeksamen med
Udmærkelse 1847, rejste derpaa hjem og overtog
Faderens Praksis under Krigen, medens denne slog
sig paa Slesvig-Holstenernes Parti, samt
forrettede i Slutn. af Krigen Tjeneste ved
slesvigholstenske Lazaretter. Efter en længere
Studierejse kom han 1853 tilbage til Kbhvn, hvor han
begyndte at praktisere; men p. Gr. a. af sit
Forhold under Krigen, som den Gang blev
meget ensidigt bedømt, mødte han stor Modstand
fra Kollegers Side og kunde trods Emil
Fenger’s mægtige Beskyttelse ikke opnaa nogen
fast Ansættelse. Han erhvervede sig en stor
Praksis og uddannede sig selv særlig til
Ørelæge. 1868 offentliggjorde han en Afh. i
»Hospitalstidende« om »de adenoide Vegetationer« i
Næsesvælgrummet, en Sygdom, som han først
beskrev, og hvis store Bet. han fremstillede i
en saa udtømmende og klassisk Skildring, at
senere Forfattere ikke har kunnet føje noget til
af Bet. Da han en Del Aar senere havde
offentliggjort sine Iagttagelser over denne Sygdom
paa Tysk, blev han hurtig verdensberømt. I
Danmark var det i Grunden først ved
Lægekongressen i Kbhvn 1884, at han ogsaa uden
for Specialisternes Kreds blev mere kendt.
Efter Kongressen blev han Æresdoktor ved Univ.
i Halle-Wittenberg. Han døde paa en Rejse i
Italien, og der rejstes et Mindesmærke for ham
af hans Venner paa hans Grav og senere efter
en international Indsamling et stort og smukt
Mindesmærke i Kbhvn. Han har ikke skrevet
meget foruden de nævnte Afh. En Otologiens
Historie i Schwartze’s »Handbuch der
Ohrenheilkunde« bærer Vidne om hans store
Lærdom.
(G. N.). J. M.

Meyer [’ma^iər], Heinrich Adolf, tysk
Naturforsker, f. 10. Septbr 1822 i Hamburg, d.
1. Maj 1889 smst. I sin Ungdom traadte han
som Kompagnon ind i Faderens store
Fabriksvirksomhed og ledede senere en Tid alene
denne, men grundlagde derefter en
Elfenbensforretning, der opnaaede Verdensberømmelse.
Fra Slutn. af 50-erne studerede han Zoologi i
Kiel og Berlin og kastede sig med Iver over
Hav- og Havdyrundersøgelser. I Forening med
K. Möbius udgav han Pragtværket »Die Fauna
der Kielerbucht« (2 Bd, 1865—72), for hvilket
Værk han blev udnævnt til Æresdoktor ved
Kiels Univ. I en længere Aarrække var han
Præsident i »Ministerialkommission zur
Erforschung der deutschen Meere« og indlagde
sig som saadan megen Fortjeneste ved at
konstruere forsk. Apparater og udfinde Metoder
for Havundersøgelser.
(J. C.). R. H. S.

Meyer [’ma^iər], Heinrich August
Wilhelm
, tysk luth. Teolog, f. 10. Jan. 1800
i Gotha, d. 21. Juni 1873. Efter
Universitetsstudier i Jena blev han 1822 Sognepræst i
Osthausen i Thüringen; derfra kom han 1830 til
Harste i Hannover, 1837 udnævntes han til
Superintendent i Hoya og 1841 forflyttedes han til
Byen Hannover som Superintendent og
Sognepræst ved Neustädter Hof- og Slotskirke samt
Medlem af Konsistoriet; men 1848 nedlagde han
sit Præsteembede for udelukkende at kunne
ofre sig for Arbejdet i Konsistoriet og sin
videnskabelige Virksomhed; 1861 fik han Titlen
Overkonsistorialraad, og 1865 tog han Afsked. 1829
udgav han »Das Neue Testament Griechisch
nach den besten Hülfsmitteln kritisch revidiert
mit einer neuen Deutschen Übersetzung« og
1830 den luth. Kirkes symbolske Bøger; men i
Nutiden er han kun kendt fra den
nytestamentlige Kommentarserie, som bærer hans Navn. I
Aarene 1832—47 udarbejdede han nemlig
grundige og praktiske Fortolkninger til de fire
Evangelier, Apostlenes Gerninger. Romerbrevet, 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:04:17 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/1081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free