Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Heinrich August Wilhelm - Meyer, Hermann Rudolf - Meyer, Hugo Friedrich Bleichert von - Meyer, Jacob Frederik - Meyer, Jenny - Meyer, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 2. Korinthierbrev, Galater-, Efeser-,
Filippenser-, Kolosseriser- samt Filemonsbrevet; det
var vel hans Hensigt at fortolke hele det nye
Testamente, men da ny Udg. af
Kommentarerne hurtigt blev nødvendige, maatte han
overlade Bearbejdelsen af de øvrige
nytestamentlige Skr til forsk. Medarbejdere. Han vedblev
hele sit Liv at arbejde paa Kommentarens
Fuldkommengørelse, og de 4—5 ny Oplag af de
forsk. Bd, som han kom til at besørge, bærer
alle tydeligt Vidnesbyrd herom. Efter hans Død
vedblev Værket at udkomme, bearbejdet i
moderat-konservativ Retning af forsk. Forskere, bl.
hvilke Bernhard Weiss og Heinrici var de
betydeligste. I de nyeste (siden 1910 udkomne)
Oplag udføres Bearbejdelsen af liberale
Teologer, fortrinsvis tilhørende den
religionshistoriske Skole, og Kommentarernes Indhold er
derved blevet saa forsk. fra de oprindelige
Meyer’ske Arbejder, at de faktisk kun har Navnet
tilfælles med disse; men Forandringen har
medført, at den Meyer’ske Kommentarserie stadig
kan hævde sin Plads som den nytestamentlige
Eksegeses Standard work.
H. M.
Meyer [’ma^iər], Hermann Rudolf, tysk
Nationaløkonom og Publicist f. 10. Decbr 1839,
d. 16. Jan. 1899. M. tog 1874 den
statsvidenskabelige Doktorgrad i Jena med en Afh. om »Der
Soziaiismus in Danemark«; han fortsatte
imidlertid ikke paa den betraadte Universitetsbane,
men levede Resten af sit Liv som uafhængig
Litterat. M.’s Navn fik en god Klang ved hans
interessante og betydelige socialhistoriske Værk
»Der Emancipationskampf des vierten Standes«
(2 Bd, 1872—74; 2. Udg. 1882), affattet fra
konservativt Standpunkt, men vurderet for
Paalidelighed og Upartiskhed ogsaa af
Socialisterne. Hans øvrige Skr omhandler overvejende
Agrarspørgsmaal; han forsøgte heri at vinde
det tyske Junkerparti for en moderne
Reformpolitik. Lige over for Bismarck var M. den
aggressive Frondør; et Udslag af denne hans
Opposition er Brochuren »Politisene Gründer und
die Korruption in Deutschland« (1877), der
indbragte Forf. en Fængselsdom, han unddrog sig
ved Flugt. M. udgav »Briefe und sozialpolitische
Aufsätze von Dr. Rodbertus-Jagetzow (2 Bd,
1880—81).
(K. V. H.). Sv. N.
Meyer [’ma^iər], Hugo Friedrich
Bleichert von, tysk Retslærd, f. 11. Febr 1837 i
Stettin, d. 29. Maj 1902 i Tübingen, Dr. jur.
1858 i Göttingen, Privatdocent smst. 1860, 1863
Prof. extraord., 1866 Prof. ord. i Halle a. S.,
1870 i Erlangen, 1874 i Tübingen. Størst
videnskabelig Bet. har vistnok M.’s Arbejder paa
Straffeprocessens Omraade, særlig hans
Habilitationsskrift »That und Rechtsfrage im
Geschworenengericht, insbesondere in der
Fragestellung an die Geschworenen« (1860) og »Das
Strafverfahren gegen Abwesende, geschichtlich
dargestellt und vom Standpunkt des heutigen
Rechts geprüft« (1860), hvortil sluttede sig,
foruden Bidrag til F. v. Holtzendorff’s »Handbuch
des Strafprozessrechts«, en Rk. mindre Skr og
Afh., »Die Frage des Schöffengerichts, geprüft
an der Aufgabe der Geschworenen« (1873), »Die
Mitwirkung der Parteien im Strafprozess« (1873),
»Die Parteien im Strafprozess« (1889) o. a. I
Forhandlingerne om Udkastet til den tyske
Straffelov af 15 Maj 1871 tog M. Del ved sin Bog
»Das Norddeutsche Strafrecht« (1869); i sit
Hovedværk »Lehrbuch des Deutschen
Strafrechts« (1875, 8. Udg. ved Philipp Allfeld 1922)
viser han sig som en besindig og ædruelig
Forsker af et udpræget konservativt Tilsnit. Samme
Træk præger M.’s andre strafferetlige Skr,
»Gründzüge des Strafrechts nach der deutschen
Gesetzgebung unter Berücksichtigung
ausländischer Rechte« (1877), det indeterministiske »Die
Willensfreiheit und das Strafrecht« (1890) og
Festskriftet til A. F. Berner, »Der Anfang der
Ausführung« (1892). Mindre Bet. har
Foredraget »Hamlet und die Blutrache« (1892) og
Talen »Karl Georg von Waechter« (1898).
Fz. D.
Meyer, Jacob Frederik, dansk
Ingeniør, ovenn. E. L. M.’s Broder, f. 6. Decbr 1849
i Khbvn, d. smst. 13. Aug. 1905. 1875 tog han
polyteknisk Eksamen i Ingeniørfagene og
ansattes s. A. ved Kbhvns Brolægnings- og
Vejvæsen, hvor han lige siden da — med
en enkelt Afbrydelse 1883—84 som
konstitueret Vandanspektør i Kjøbenhavn —
virkede indtil sin Død. 1. Decbr 1886 udnævntes
han til Chef for den nævnte Forvaltning, og i
denne Stilling havde han rig Lejlighed til at
øve Indflydelse paa de mange for en stor By,
der tilmed har været i stærk Vækst, saa
vigtige Spørgsmaal særlig af hygiejnisk Natur —
angaaende Dag- og Natrenovationens
Bortførsel, Kloakspørgsmaalet, særlig alt hvad der
vedrører den detaillerede Ordning af private
Spildevandsledninger, — endvidere den stadig
voksende Anvendelse af en bedre Gadebefæstelse,
navnlig Asfaltering, Ordningen af
Sporvejsforholdene ved Overgangen til elektrisk Drift m. m.
For at studere disse forsk. Forhold i Udlandets
større Byer gjorde han adskillige Rejser og har
nedlagt de indhøstede Erfaringer i fl.
Tidsskriftartikler og Pjecer. Ogsaa uden for det rent
tekniske blev der lagt Beslag paa hans
Arbejdskraft; saaledes var han Medlem af Bestyrelsen
for Selskabet for Sundhedspleje i Danmark, af
Arbejderbankens og af mosaisk Trossamfunds
Repræsentantskab.
A. L-n.
Meyer [’ma^iər], Jenny, tysk Sangerinde
og Sanglærerinde (1834—94), nød stor Anseelse
som Koncertsangerinde (Alt) og blev 1865 ansat
som Lærerinde ved det Stern’ske
Konservatorium i Berlin.
S. L.
Meyer [’mæ^iər], Johan, norsk Arkitekt,
f. 29. Oktbr 1860 i Finnaas, afgik 1880 fra
Trondhjems tekn. Skoles Bygningsafdeling, studerede
derefter i fire Semestre Arkitektur ved
Højskolen i Hannover og var i to Aar Assistent hos
Arkitekt Christoph Heel i Hannover. 1885 blev M.
Lærer i Frihaandstegning ved Kunst- og
Haandværksskolen i Kria, 1890 Tegnelærer ved Den
kvindelige Industriskole og ved Kria tekn.
Skole. I 1901 Overlærer ved denne sidste Skole.
1895 havde M. Stipendium af Houen’s Legat til
Studium af de eng. og nordfranske
middelalderlige Bygninger. 1900 tildeltes der ham et
Universitetsstipendium, for at han sammen med
Prof. Dietrichson kunde foretage en Rejse til
Orkneyøerne og Skotland. Resultatet af denne
Rejse er nedlagt i det rigt illustrerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
