Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Niels Rasmussen - Meyer, Richard Moritz - Meyer, Thorvald - Meyer, Victor - Meyerbeer, Jakob Liebmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Orlogsværftets Bygningsvæsen 1880 i
Statsbanernes Tjeneste som Aspirant. M. blev 1882
Telegrafingeniør ved Statsbanerne for det jyske
Distrikt og virkede som saadan, indtil han 1897
blev udnævnt til Telegrafdirektør og dermed
overtog Ledelsen af det danske Telegrafvæsen.
Han har i denne Stilling bl. a. haft en
afgørende Indflydelse paa Organisationen af
Telegrafregalet og Eneretslovens Overførelse i det
praktiske Liv og derigennem paa Udviklingen
af Statens Telegraf- og Telefonnet samt de
koncessionerede Telefonselskabers Virksomhed.
Han tog sin Afsked med Udgangen af 1922 efter
25 Aars Virksomhed som Telegrafdirektør.
M. G.
Meyer [’ma^iər], Richard Moritz, tysk
Litteraturhistoriker (1860—1914), studerede ved
forsk. Univ. og blev 1901 Prof. i
Litteraturhistorie i Berlin. Hans Hovedværker er den
prisbelønnede Biografi »Goethe« (1895, 3. Udg.
1905 i »Geisteshelden« 3 Bd), og »Die deutsche
Litt. des 19. Jahrhunderts« (1900); en udførlig
Fremstilling af den tyske Litt. i 19. Aarh., som
efter Forf.’s Død er udkommen paany. M. har
desuden skrevet andre Oversigtsværker over
tysk og europ. Litt., ligesom der i »Euphorion«
findes en Rk. Afh. af ham. Hans litterære
Domme gav ofte Anledning til heftig Polemik, bl. a.
med Arno Holz, men hans forbavsende Flid og
Arbejdskraft vandt ikke desto mindre
Anerkendelse i vide Kredse, og hans Hjem var
Møde stedet for litterære Personligheder fra
Ind- og Udland. Han var en impulsiv
Personlighed med vidtstrakte Interesser. (Litt.: Edv.
Lehmann, »Rich. M. M.« i »Ord och Bild«
[1915]).
C. B-s.
Meyer [’ma^iər], Thorvald, norsk
Forretningsmand, f. i Kria 23. Septbr 1818, d. smst. 3.
Febr 1909. Ved Arv efter Faderen, den 1856 afdøde
rige Købmand Jacob M., og ved Giftermaal
kom M. tidlig i Besiddelse af en efter norske
Forhold betydelig Formue, som han ved en
udstrakt og flersidig Forretningsvirksomhed paa
et gennem fl. Slægtled oparbejdet Grundlag
øgede saaledes, at han blev en af Norges
rigeste Mænd i 19. Aarh. M. lagde stadig for Dagen
en offervillig Interesse for sin Fødebys
Udvikling og Forskønnelse; han har bl. a. skænket
den et Parkanlæg og en Badeanstalt og ved
talrige Anledninger økonomisk støttet offentlige
ell. kunstneriske Formaal. M. var en Aarrække
Medlem af Kria Kommunestyre, men deltog
ellers aldrig i det politiske Liv. En af Byens
større Gader bærer hans Navn.
(K. V. H.). Wt. K.
Meyer [’ma^iər], Victor, tysk Kemiker, f.
8. Septbr 1848 i Berlin, d. 8. Aug. 1897 i
Heidelberg. Trods den forholdsvis korte Arbejdsdag,
der blev ham forundt, ydede han en saare
betydelig Indsats i Kemiens Udvikling, baade som
Lærer og som en af de frugtbareste, mest
originale og mest alsidige kemiske
Eksperimentatorer. Sin Lærervirksomhed begyndte han
1871 ved Polyteknikum i Stuttgart, som Leder
af Laboratoriet og Prof. i organisk Kemi, og
allerede i en Alder af 24 Aar blev M. Prof. i
Kemi ved Polyteknikum i Zürich og Direktør
for dettes kemiske Laboratorium; under sin
Virksomhed her byggede han det ny store kem.
Laboratorium, som nu er knyttet til den nævnte
Anstalt. 1885 blev M. kaldet til Prof. i Kemi ved
ved Univ. i Göttingen, hvor han ligeledes
indrettede et nyt Laboratorium som Tilbygning til
det ældre; 1889 kaldtes M. allerede til at være
Bunsen’s Efterfølger som Prof. i Kemi i
Heidelberg, hvor han i sine unge Dage havde
studeret; ogsaa her maatte han forestaa
Udvidelsen og Ombygningen af det ældre
Universitetslaboratorium.
Af M.’s talrige Arbejder, der trods deres
Mangesidighed kan føres tilbage til ganske faa
Grundtemaer, skal nævnes hans Undersøgelser
over Nitroætan og dets Homologe, over
Nitrolsyrer, Pseudonitroler, Hydroxylaminer og over
Thiophen, fremdeles hans Arbejder over
Damptæthedsbestemmelser, til hvilke han
konstruerede særlige Apparater, hans pyrokemiske
Undersøgelser, Opdagelsen af Jodoso- og
Jodoforbindelser m. m. Sammen med P. Jacobsen
udgav han en stor Lærebog i organisk Kemi. M.
modtog mange videnskabelige Anerkendelser;
han var Medlem af fl. lærde Selskaber saavel
i som uden for Tyskland, og Royal society
tilkendte ham Davy-Medaillen. M. har ogsaa
udgivet belletristiske Arbejder af forsk. Indhold,
saaledes stemningsfulde Rejseskildringer. Hans
videnskabelige Arbejder findes navnlig i
Liebig’s Annaler og i »Berichte der deutschen
chem. Gesellschaft«.
(O. C.). R. K.
Meyerbeer [’ma^iərbe.r], Jakob
Liebmann, tysk Komponist, f. 5. Septbr 1791 i
Berlin, d. 2. Maj 1864 i Paris. M.’s Familienavn
var Beer; Tilføjelsen Meyer skyldtes
Hensyn til en rig
Slægtnings
Ønsker, hvem M.
skulde arve; sit
Fornavn
italiniserede M. til
Giocomo.
Selv hørte han
for øvrigt til en
velhavende, jød.
Fam.; hans
Fader var Bankier
og en
kunstinteresseret Mand,
der lod Sønnen
udmærket
opdrage og tidlig
sørgede for hans
musikalske
Talents Uddannelse. Opr.
anlagdes denne Uddannelse væsentlig paa at gøre
M. til Klavervirtuos, og allerede 1801 optraadte
han offentlig (i Leipzig) som Klaverspiller. Men
snart søgte hans Begavelse anden Retning;
allerede før sit 12. Aar var han begyndt at
komponere, og han fik i Tidens Løb saa ansete
Lærere i Musikkens Teknik som Zelter,
Bernhard Weber og navnlig Abbed Vogler i
Darmstadt, hos hvem M. studerede i længere Tid
(Carl M. v. Weber var her en af M.’s
Medelever). M.’s første Kompositioner havde dog
ringe Held; hverken Kantaten »Gott und die
Natur«, der spilledes i Berlins Singakademie,
 |
| J. L. Meyerbeer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
