Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mezzanin - mezza voce - mezzo - Mezzo - Mezzofanti, Giuseppe - Mezzojuso - Mezzola, Lago di - Mezzolombardo - Mezzo punto - Mezzo Sopran - mezzotinto - Mezzotintotryk - Mezö - Mezö-Berény - Mezö-Hegyes - Mezö-Kövesd - Mezöseg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anbragt i Attikaen ell. en høj Frise under
Gesimsen. M. fik Indpas i den ital. Renaissance,
men findes allerede i enkelte rom. Bygninger,
f. Eks. Marcellus-Teatret og Colosseum (se
Entresol).
(E. S.). C. Br.
mezza voce [’mæd.za-’vot∫e] (ital.), med
halv Stemme, med dæmpet Tonestyrke.
S. L.
mezzo [’mæd.zo] (ital.), halv: i den mus.
Terminologi i forsk. Forbindelser: mezzo-forte
(mf), halvstærkt; mezzopiano (mp), halvsvagt.
S. L.
Mezzo [mæd.zo-] (Hunkøn Mezza), ved
italienske Maal og Mønter tidligere
Halvstykket.
Th. O.
Mezzofanti [mæd.zo-], Giuseppe, ital.
Sprogmand, f. 17. Septbr 1774 i Bologna, d. 14.
Marts 1849 i Neapel. Han var katolsk Gejstlig
og blev apostolisk Protonotar 1831, første
Bibliotekar ved det vatikanske Bibliotek 1833 og
Kardinal 1838: tidligere var han Prof. og
Bibliotekar i Bologna. M. udmærkede sig ved
forbavsende vidtrækkende Sprogkundskaber, idet
han var mere ell. mindre inde i henved 70
Sprog og talte mange af dem, orientalske ikke
mindre end europ., Dialekter ikke mindre end
Rigssprog. For det Danskes Vedk. har man
fra C. Molbech og N. C. L. Abrahams
Vidnesbyrd om hans Færdighed deri, og i det hele er
hans mærkelige Kundskaber godt bevidnede
ved troværdige Hjemmelsmænd af mange
forsk. Nationer. Filolog i egl. Forstand kan man
imidlertid ikke kalde M.: han skrev intet og
har ingen Indsats gjort i Sprogvidenskabens
Udvikling; han er væsentlig kun et næsten
enestaaende Eksempel paa Evne til praktisk
Tilegnelse af fremmede Tungemaal. (Litt.: C.
W. Russel, The Life of Cardinal M. [London
1858]; Bellesheim, »Gius. Kardinal M.«
[Würzburg 1880]).
(E. G.). E. M-r.
Mezzojuso [mæd.zo-], By paa Sicilien, Prov.
Palermo, ligger 30 km SSØ. f. Palermo paa
Nordskraaningen af Monte del Casale i en
Højde af 628 m o. H. (1911) 8900 Indb. M. har
Station paa Jernbanelinien Palermo—Corleone
og Avl af Hvede, Vin og Oliven. 1487
grundlagdes M. af indvandrede Albanesere, der
indtil den Dag i Dag har holdt sig særdeles
ublandede.
C. A.
Mezzola [’mæd.zola], Lago di, den
nordligste, af Maira gennemstrømmede Del af
Como-Søen, men afskaaret fra selve denne ved
Addas Aflejringer.
C. A.
Mezzolombardo [mæd.zo-], Welschmetz,
By i Tyrol, Italien, ligger 16 km NNV. f. Trento
ved Adiges Biflod Noce, der fra
Rocchetta-Dalen her træder ind i Adige-Dalen, 4000 Indb.
M. har et Slot, et Franciskanerkloster samt
Silkevæverier og Vinavl. Lige over for M. paa
den modsatte Bred af Noce ligger Landsbyen
Mezzotedesco ell. Deutschmetz med
Ruinerne af et gl. Slot Kronmetz og med et nyt
og smukt Slot, der tilhører Greverne Firmian.
2000 Indb.
N. H. J.
Mezzo punto [’mæd.zo-] (ital.), der er en
grov Efterligning af de gl. venetianske
Kniplinger, er en Sammenblanding af en syet og en
kniplet Knipling, idet et Baand er kniplet
saaledes, at det følger alle Mønstrets Slyngninger,
medens alle Grunde og Tremmer bagefter er
syede til. Senere hen kniplede man for
Nemheds Skyld Baandet lige ud, og ved at fæstne
det, paa et paa Papir tegnet Mønster, dannede
man saa bagefter Slyngningerne; men
Kniplingen blev paa denne Maade meget uskøn og
klodset.
R. H.
Mezzo Sopran [’mætso-] (fr. Bas-dessus),
den Kvindestemme, der ligger mellem
Sopranen og Alten.
S. L.
mezzotinto [’mæd.zo-] (ital.) ɔ: Mellemtone,
Halvtone. I Kobberstikkerkunsten er M.
Sortkunststikket, der i Modsætning til det alm.
Kobberstik drager Lyspartierne frem af Skyggen
og viser bløde Overgange uden skarpe Linier.
Om Fremgangsmaaden, »Skrabemanér«, se
nærmere Sortekunst.
A. Hk.
Mezzotintotryk [’mætso-] (Heliotinto-,
Mertens-, Intaglio- og
Rembrandt-Tryk) er en Dybtryk-Reproduktionsmetode,
der staar Fotogravure meget nær, kun er
Kobberpladen, hvorfra der trykkes, ikke som ved
Fotogravure forsynet med et fint Korn, men
derimod med et fint System af krydsende
Linier. Arbejdsmaaden er omtr. den samme som
ved Fotogravure: paa et Stykke lysfølsomt
Pigmentpapir kopieres et Halvtonediapositiv; paa
samme Stykke Papir — her er Forskellen fra
Fotogravure — kopieres de fine, krydsende
Linier (Lineaturet), og Pigmentpapiret overføres
dernæst paa en blank Kobberplade, og begge
de paa Papiret værende Billeder fremkaldes i
varmt Vand. Derpaa ætses med Jernklorid, og
man faar da en Dybtrykplade, færdig til Brug.
Pigmentpapiret kan eventuelt overføres paa og
Billedet indætses i en Kobbercylinder, der kan
anvendes i en Rotationspresse.
Fremgangsmaaden ved Trykningen er som ved Kobbertryk.
C. E. A.
Mezö [’mæzø] (ung.), Mark, bruges meget
som Forstavelse i ungarske Stednavne.
Mezö-Berény [’mæzø-’bære.nj]. Flække i
det østlige Ungarn i Komitatet Békés ved
Jernbanelinien Budapest—Arad. 14000 overvejende
magyariske, evangeliske Indb.; Mølledrift, i
Omegnen Agerdyrkning og Kvægavl.
N. H. J.
Mezö-Hegyes [’mæzø-’hædзæ∫], Landsby i
det ungarske Komitat Csanad ved
Jernbanelinierne Szegedin—Arad og M.—Kétegyháza,
har 8000 Indb., stort Stutteri (grundlagt 1785).
N. H. J.
Mezö-Kövesd [’mæzø-’køvæзd], Flække i
ungarsk Komiitat Borsod 80 km NV. f.
Debreczin ved Jernbanelinien
Budapest—Hatvan—Miskolcz, har 14000 magyariske katolske Indb.
Kornmarkeder, i Omegnen Ager- og
Vindyrkning,
N. H. J.
Mezöseg [’mæzø’zæg] ell. Siebenbürger
Hede (romansk Kimpia), Landskab i Midten af
Siebenbürgen, Rumænien, N. f. Floden Maros
mellem Cluj (Klausenburg), Szamos-Ujvár,
Maros-Vasarhely og Torda. M. danner et skovløst, ofte
sumpet Bakkeland med et Areal af 5600 km2,
en Højde af 250—360 m og er rigt paa mægtige
Stensaltlejer, der hist og her træder frem til
Overfladen; tillige findes talrige Salt- og
Bittersaltkilder som Kis Czég, Nagy Clives, Kis
Sármás og Navoly. Den for største Delen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
