- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
1074

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michaëlis, Sophus - Michaëlis de Vasconcellos, Carolina Wilhelma - Michael Kerularios - Michaelsen, Joseph - Michaelson, Knut Gottlieb - Michailograd - Michailov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfatterforening«’s Formand udført et betydeligt
Arbejde for en Forbedring af Litteraturens ydre
Vilkaar i Landet. M. staar i moderne dansk
Aandsliv som et betydeligt, rankt og spændstigt
Kunstnertalent, en lykkelig Naturbund,
kultiveret ved vid og alsidig Dannelse.
V. V.

Michaëlis de Vasconcellos
[-ðə-va∫kõ’sælu∫], Carolina Wilhelma, portugisisk
lærd Forfatterinde af tysk Herkomst, f. i
Berlin 15. Marts 1851. Hun ægtede 1876 den portug.
Kunsthistoriker Joaquim de Vasconcellos og har
siden levet og virket i Portugal. 1893
Æresdoktor ved Univ. i Freiburg i Br., 1910 Prof. i
germansk og romansk Filologi ved Univ. i
Coimbra; desuden er hun bleven Medlem af fl.
lærde Selskaber, saaledes Videnskabsakademiet
i Lissabon. Hendes ret omfattende og
videnskabelig værdifulde Forfatterskab er dels i det
tyske, dels i det portug. Sprog, og hendes
første Arbejder hidrører allerede fra hendes unge
Alder. Bl. de rent sproglige kan fremhæves
»Studien zur roman. Wortschöpfung« (Leipzig
1876), »Studien zur spanischen Wortdeutung«
(1886) m. fl.; en Del er komne i Tidsskrifter.
Paa det litterærhistoriske Omraade har M.,
foruden en Rk. mindre Tidsskriftbidrag, ydet
af Udgiver arbejder og Studier: »Ein
portugisisches Weihnachts-Auto: Practica de tres
pastores
(Braunschweig 1879), »Versuch über den
Palmeirin de Inglaterra (Halle 1883), Poesias
de Francisco de Sâ de Miranda
(smst. 1885),
»Geschichte der portug. Litteratur« (sammen
med Th. Braga) i Gröber’s »Grundriss der
romanischen Philologie«, II Band, 2 Abt. (1897),
Et Optryk af Camões’ »Lusiader« fra 1907—08 i
Bibliotheca romanica, samt en Række
Undersøgelser ang. Digteren (fremkom i 1890’erne);
»Randglossen zum altportug. Liederbuch«
(1896—1902); O Cancioneiro de Ajuda (Halle 1904);
1912—19 Nolas Vicentinas (om Gil Vicente);
Uriel da Costa (1920). Særlig Interesse har M.’s
Romancestudier: Romancero del Cid (Leipzig
1871), »Romanzenstudien« (Halle 1891),
Romances velhos em Portugal, i Tidsskriftet
Cultura Española (Madrid 1907 ff.), m. fl.
E. G.

Michael Kerularios, Patriark i
Konstantinopel fra 1043 til 1058. M.’s Fødselsaar kendes
ikke, og hans Livsforhold er i det hele kun
lidet kendte, men han kom til at spille en stor
Rolle i et af Historiens afgørende Øjeblikke.
M. var blevet jaget i Landflygtighed, fordi han
havde deltaget i en Sammensværgelse mod
Kejser Michael Paflagonier (1034—41), men Kejser
Konstantin Monomachos, til hvis Parti han
hørte, gjorde ham til Patriark 1043. Støttet af
Munkene og af Bulgariens Primas, Ærkebiskop
Leo i Akrida, rippede han op i de gl.
Stridigheder mellem Rom og Konstantinopel; han
befalede, at Kirkerne og Klostrene med lat. Ritus
i Konstantinopel skulde lukkes, og Ærkebiskop
Leo sendte i et Brev til Biskoppen af Trani i
Apulien en ligefrem Krigserklæring til den rom.
Kirke. Baade Kejseren og Paven ønskede paa
det Tidspunkt Fred, da Normannerne stod som
deres fælles Fjende, og efter Kejserens
Tilskyndelse sendte Paven 3 Legater til Konstantinopel
for om muligt at faa Striden bilagt. Det
lykkedes ikke, den pavelige Legat Humbert var
lige saa selvfølende som M. 16. Juli 1054
nedlagde de pavelige Legater paa Sofia-Kirkens
Alter en Bandbulle, hvori M. og hans
Tilhængere (Prozymitterne ɔ: de, der æder syret Brød
i Nadveren) bandlystes. Konstantinopolitanerne
var opbragte paa deres Patriarks Vegne;
Kejseren, som havde holdt med Romerne, maatte
bøje sig for Folkestemningen, og paa en
Synode bandlyste M. de ugudelige Azymitter,
det er dem, der nyder usyret Brød i Nadveren.
Hermed indtraadte det store Skisme mellem
den gr. og den rom. Kirke. M.’s Stridslyst og
Overmod fik herved ny Næring, og 1058 blev
han af den ny Kejser jaget i Landflygtighed,
hvor han kort efter døde. (Litt.: C. Will,
Acta et scripta, quæ de controversiis ecclesiæ
græcæ et latinæ seculo XI composita extant

[Leipzig 1861]; W. Fischer, »Studien zur
byzant. Gesch. des 11. Jahrh.« [1883]).
L. M.

Michaelsen [mi’ka’£sən], Joseph, dansk
Postembedsmand, f. 1. Septbr 1826 i Næstved,
d. 12. Apr. 1908, blev Student 1845, cand. polit.
1853, var ansat i Generalpostdirektoratet
1859—76 og Postmester i Slagelse 1876—79.
Allerede 1846 blev han knyttet som Medarbejder
til »Fædrelandet« og var senere paa forskellig
Maade optaget af litterær og journalistisk
Virksomhed (bl. a. Redaktør af Goldschmidt’s
»Hjemme og Ude«). Han kom som Journalist
i nær Forbindelse med mange af Samtidens
ledende Mænd og deltog virksomt i det politiske
Liv; i sine Erindringer »Fra min Samtid« (2
Bd, 1890 og 1893) har han givet mange Bidrag
til Forstaaelsen af Forhold og Personer i hin
Tid. 1871 var han med til at stifte den danske
Landmandsbank. Fremfor alt er dog M.’s Navn
knyttet til Dannelsen af Verdenspostforeningen,
idet han allerede 1859 udarbejdede en Piece
med Forslag om Transitportoens Afskaffelse.
Denne Piece blev trykt 1868, og blev paa
Grundlag af et af den tyske Geheimeraad
v. Stephan udarbejdet Forslag behandlet og
ført ud i Livet paa en international Postkongres
i Bern 1874. M.’s Navn blev, ved at Stephan tog
Sagen i sin Haand, sat noget i Baggrunden, og
først saa sent som 1906 blev han officielt
anerkendt som den første, der havde fremført
Tanken om Verdenspostforeningen. Hans Buste
blev opstillet paa Frederiksborg, og han blev
dekoreret med Fortjenstmedaillen i Guld. Fra
1879 til sin Død virkede M. ikke i Postvæsenets
Tjeneste, men beskæftigede sig udelukkende
som Forfatter og Journalist, til hvilken
Virksomhed han havde udmærkede Evner.
M. G.

Michaelson [’mi.kalsån], Knut Gottlieb,
sv. Teatermand (1841—1915), studerede, men
slog over i praktisk Virksomhed. Han
udfoldede en i sin Tid skattet Virksomhed som
Rutine-Forfatter og Bearbejder af dram.
Arbejder, ofte vittige og kvikke. Nævnes kan
»Skandalen i natt« og »Ett ungkarlshem«.
O. Th.

Michailograd [mikai£å’grat], se Luck.

Michailov [mi’ka’£åf], Mikhailov, Kredsby
i det mellemste Rusland, Guv. Rjasan, ligger
ved Pronja. Lys- og Læderfabrikation, Handel
med Korn, Kvæg, Heste og Tømmer, store
Frugthaver. 10000 Indb.
N. H. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:39 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/1098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free