Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michailovsk - Michailovskaja Staniza - Michailovskij-Danilevskij, Alexander Ivanovitsch - Michallon, Achille Etna - Michalowski, Peter - Michaud, Joseph François - Michel, André - Michel, Claude - Michel, Claude-Étienne - Michel, François Émile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Michailovsk [mi’kai£åfsk],
Michailovskoje, Fort i Transkaspien, ligger 100 km SØ.
f. Krasnovodsk ved den østlige Del af den
Michailovske Bugt ved det kaspiske Hav. M.
har den bedste Havn paa Østsiden af det
kaspiske Hav og ligger ved den transkaspiske Bane
fra Krasnovodsk til Andishan.
N. H. J.
Michailovskaja Staniza
[mikai’£åfskaja-sta’njitsa], Kosaklandsby i det sydlige Rusland,
Don-Distriktet, ligger ved Choper og bar 20000
Indb. Der afholdes tre aarlige Markeder, af
hvilke det Kreschtschemskiske
(25. Decbr—12. Jan.) er det betydeligste.
N. H. J.
Michailovskij-Danilevskij
[mikai’£åfskij-dani’ljæfskij], Alexander Ivanovitsch,
russ. General og Militærforfatter, f. 1790, d.
1848. Han deltog i Felttogene 1812—14 og i
Tyrkiet 1829, og blev 1835 Generalløjtnant. 1839
udnævntes han til Senator og blev Medlem af
Krigsraadet. Paa højere Anmodning skrev han
om alle de Krige, i hvilke Russerne havde
deltaget fra 1805 til 1814; disse Værker, der
udkom samlede i 7 Bd i Petrograd 1849—50,
udmærker sig ved en god og livlig Stil, men
Begivenhederne er ikke helt upartisk fremstillede.
(B. P. B.). E. C.
Michallon [mi∫a’lå], Achille Etna, fr.
Maler (1796—1822), Søn af Billedhuggeren
Claude M. (1751—98), er Repræsentant for det
hist. Landskab, saaledes om det efter
Poussin’sk Art dreves af hans Lærere Valenciennes
og Bertin. Hans omhyggelige, men smaalige,
Behandling af Forgrundens Løvmasser peger
hen imod en senere Tids skarpere
Virkelighedsstudier. Billeder af ham i Louvre-Mus.,
Mus. i Montpellier (»Den saarede Filoktet«
[1822]) etc. Hans »Roland’s Død i Ronceval«
vakte megen Opsigt paa Salonen 1819.
A. Hk.
Michalowski [mika’låfski], Peter, polsk
Maler og Statsmand, f. 1801 i Warszawa, d. 9.
Juni 1855 i Krzysztoforzyce ved Krakov. M. gik
Embedsvejen, fra 1848 ledede han i fl. Aar
Forvaltningen af Krakov-Omraadet og vandt i
denne Egenskab og som Filantrop stor
Popularitet. Det var først efter Opstanden i Polen
1831, som han deltog i, at han under et
Ophold i Paris ved Charlet’s Paavirkning og
Vejledning blev vundet for Kunsten. Efter et
London-Ophold vendte han 1838 tilbage til Krakov.
Han opnaaede stor Færdighed som
Akvarelmaler og kastede sig senere ogsaa over
Oliemaleriet. Kendte Arbejder: »Rytter til Hest«,
»Den østerr. General Legeditsch til Hest«,
Selvportræt m. m.
A. Hk.
Michaud [mi’∫o], Joseph François, fr.
Historieskriver og litterær Forf., f. 19. Juni
1767 i Albens i Savojen, d. i Passy ved Paris
30. Septbr 1839. M. optraadte i
Revolutionstiden i Paris som ivrig Talsmand for
Kongedømmet, særlig i det af ham grundede
Dagblad La Quotidienne, hvorefter han fængsledes
og dømtes fra Livet. Det lykkedes ham dog i
yderste Øjeblik at redde sig ved Flugten til
Schweiz, hvor han bl. a. udgav et satirisk Digt
Le printemps d’un proscrit. Efter 18. Brumaire
vendte han tilbage til Paris, udgav her 1802
Biographie moderne (i 4 Bd). Bogen var
fjendtlig imod Napoleon og blev derfor beslaglagt af
Politiet. For øvrigt kastede han sig med Iver
over hist. Studier og udgav 1801 Histoire des
progrès et de la chute de l’empire de Mysore
(2 Bd, 1801). Hans Hovedværk er Histoire des
croisades (7 Bd, 1812—22), der hurtig opnaaede
fl. Udg. og bl. a. blev oversat paa Tysk. Som
Anerkendelse af hans Fortjenester som
Historiker blev han 1813 valgt til Medlem af
Akademiet. Mod Napoleon vedblev han at være
fjendtlig stemt. Et Vidnesbyrd herom er bl. a.
hans Hist. des XV semaines (1815), der i kort
Tid opnaaede 27 Opl. 1815 valgtes han til
Deputeret, blev Kongens Forelæser og
Generalkommissær for Pressen, men han fjernedes
snart fra disse Hverv, da man fandt ham alt
for frisindet. Han foretog siden en længere
Rejse til Østerlandene, hvoraf hans
Correspondance d’Orient (7 Bd, 1833—35) blev en Frugt.
For øvrigt arbejdede han ivrig paa Udgivelsen
af Kildeskrifter og hist. Afh. Han udgav
saaledes 1822 i sin Udg. Bibliothèque des croisades
(ny Udg. 1829 i 3 Bd) mange vigtige
Aktstykker til Korstogenes Historie. Andre Bidrag til
Frankrigs Historie udgav M. sammen med
Poujoulat i: Collection de mémoires pour
servir à l’hist. de France depuis le XIII siècle
(32 Bd, 1836—39). Hans yngre Broder Louis
Gabriel M., i Reglen benævnt »M.-Jeune«,
f. 1772 i Bourg-en-Bresse, d. i Ternes i Paris
20. Marts 1858, ivrig Royalist som Broderen,
kæmpede i Republikkens Hære i fl. Felttog og
anlagde, efter at have udtjent, med Broderen
et Trykkeri i Paris, hvor han bl. a. udgav det
af ham selv redigerede omfangsrige Biographie
universelle ancienne et moderne (52 Bd,
1811—28, 3. Udg. 1870), desuden Biographie des
hommes vivants o. a.
V. S.
Michel [mi’∫æ£], André, fr. Kunsthistoriker,
f. 1853 i Montpellier, 1896 Konservator ved
Louvres Afdeling for middelalderlig og
moderne Skulptur, Prof. ved École de Louvre, har
især vundet Navn ved det fortrinlige
monumentale Værk Histoire de l’art, som M. har
redigeret fra 1905, bistaaet af fremragende
Fagmænd. M. skrev F. Boucher (1897), La
peinture franc., de David à Delacroix m. v.
A. Hk.
Michel [mi’∫æl], Claude, se Clodion.
Michel [mi’∫æl], Claude-Étienne, fr.
General, f. 1772, faldet ved Waterloo 18. Juni
1815. Under Napoleon havde M. en kort, men
glimrende Løbebane; han blev Soldat 1791 og
var Divisionsgeneral 1813. Han faldt ved
Waterloo som Chef for den unge Garde. De
kendte Ord: »Garden dør, men overgiver sig ikke«,
tilskrives ofte — dog vist med Urette — M.
E. C.
Michel [mi’∫æl], François Émile, fr.
Maler og Kunstskribent, f. i Metz 19. Juli 1828,
d. Maj 1909. M., Elev af L. Maréchal, vandt
Navn dels ved dygtige Landskaber i
Barbizon-Skolens Retning (»Efteraarssaaning« [1873]
og »Klit ved Haarlem« [1885],
Luxembourg-Museet i Paris; andre: »Olivenhøst« (1861),
»Sommernat« [1872, Mus. i Nancy], »Skovbryn«
[1900] etc.), dels som kunsthistorisk Forf. Som
saadan udmærkede han sig ved grundig
Lærdom, smuk Stil og fin Opfattelse. Han skrev
bl. a. Les musées d’Allemagne (1885),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
