Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michelangelo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ansporende paa ham. Et Aars Tid efter kom han
paa Donatello-Eleven den gl. Bertoldo’s
Billedhuggerskole i Casino Medici ved S. Marco og
kunde her, i de medici’ske Haver og i selve
Medici-Paladset, Pal. Medici (Riccardi), ret
studere den bedste foreliggende Skulptur, ikke
mindst Antikkerne. Selve Lorenzo dei Medici
var Anledningen til denne M. kærkomne
Omflytning; efter Sigende var det en af M. udført,
nu forsvunden, Faun-Maske, der vakte
Lorenzo’s Interesse for den unge Kunstner; han,
den store Il Magnifico, behandlede ham næsten
som en Søn, gav ham Plads ved sit Bord,
Omgang med Tidens største Aander, dermed
Indblik i humanistisk Kultur og særlig gennem
Poliziano Indvielse i antik Aand og Stil. De 3 lyse
Aar under Lorenzo’s Forsorg formørkedes dog
af det skæbnesvangre Næseslag, hans
Kammerat, Billedhuggeren Torrigiani, gav ham; tirret
af M.’s drillesyge Spot over hans Arbejde gav
han M. et Slag, der knuste Næsebenet; dette
misdannende Mærke for Livet gav M.’s tunge
Sind ny og varig Næring; bittert følte han sig
fra nu af og kaldte sig »hæslig«. Allerede i
denne pure Ynglingetid udførte han Værker,
der, trods al Efterligning, viste hans
nyskabende Evne og den gryende Genialitet:
Marmorrelieffet »Madonna ved Trappen« (nu i Casa
Buonarroti i Firenze) — Relieffet med den
storladne kølige Maria-Skikkelse (hun ser ikke paa
sit Barn), stærkt Donatello’sk, ogsaa i Gæld til
Desiderio — og dét berømte »Kentaurerkamp«
(Casa Buonarroti) i næsten fuldt rundet
Reliefstil, et tæt Sammenslyng af nøgne Legemer,
i svulmende, harmonisk ordnet Liniesving, med
tydelige Forbilleder i antikke Sarkofager og i
Pisano’sk Kunst, men med et Overskud af nyt
og særpræget (dette gælder ogsaa, hvor han
senere synes at have modtaget stærke Indtryk
fra A. D. Castagno’s fremragende Kunst);
endvidere en forsvunden Herkules-Statue og
vistnok ogsaa Apollo-Statuetten i Marmor i
Berlins Kaiser Friedrich-Mus. Efter Lorenzo’s Død
1492 trak M., der ikke havde Tillid til
Efterfølgeren Piero’s Person og Regime, og som vel
tilmed af Hjerte var Republikaner og
Frihedsven, sig tilbage til Klostret S. Spirito, studerede
Lig paa Sygehuset, drev i det hele med Iver
anatomiske Studier og udførte for S. Spiritos
Højalter et stort Krucifiks, der blev
typedannende for florentinske Fremstillinger (af nogle
identificeret med det i Koret endnu bevarede).
Grebet af en sygelig-nervøs Angstfølelse, der
ofte viser sig i M.’s Liv, og vel ogsaa af en
vidtskuende og fintmærkende Forudfølelse
forlod M. pludselig i Huj og Hast Firenze 1494
— blot faa Dage før Piero og Medici’erne
virkelig fordreves fra Byen —, tog til Venedig,
derfra til Bologna, virkede her et halvt Aars
Tid, fik Bestilling paa Arbejder til den hellige
Domenicus’ Marmorsarkofag i S. Domenico,
paavirkedes stærkt af Jac. d. Quercia’s Kunst og
udførte Statuer af S. Petronius med det blødt
svungne, stærkt bevægede Foldekast, den
plumpe Statue af S. Proculus og den herkulisk-tunge
knælende Engel. Da han 1495 vendte tilbage
til den ny Republik Firenze, blev han sysselsat
med en Statue af den unge Døber Johannes
(maaske identisk — men det omstrides Stærkt
— med den slanke, contraposto-bevægede
»Giovannino« i Berlins Kaiser Friedrich-Mus.), en
Bacchus (som man mener at have genfundet i
en smukt restaureret, næsten Praxitelisk
virkende »Bacchus og Ampelos« i Uffizi, Firenze)
og »Sovende Amor« (muligvis genfundet i en
Fig. i Mus. i Turin). Trods Savonarola’s
Optræden, der greb M. dybt og varigt, var M.
endnu den helt antik-optagne Kunstner. »Den
sovende Amor« blev endog solgt til Kardinal
Riario i Rom som en Antik. Opdagelsen af dette
Falsum, som M. ingen Lod havde i, gav
Anledning til M.’s første Rejse til Rom 1496.
I Rom arbejdede M. ogsaa med antikke
Emner. Den pergamensk, med det løftende Knæ
ikke harmonisk virkende »Døende Adonis«
(Firenzes Museo nazionale) er ikke en sikkert
afhjemlet M. Autentisk er den mesterlig
gennemformede »Beruset Bacchus« (Firenzes Mus.
nazionale), med det vovede, sikkert
gennemførte Bevægelsesmotiv (af Uligevægt); han var
her i sin Naturalisme naaet mod Grænsen for
plastisk Stil; i »Eros« (Londons Victor. a.
Albert Mus.) var han ogsaa kommet ud over
antik Formoverlevering. — M.’s Stræben mod
det monumentale, mod Forherligelsen af det
menneskelige Legemes Skønhed havde hidtil
især søgt Vej i antik Emnekreds. Nu gør de
kristelige Motiver sig mere gældende, og den
— dybt tragiske — Spaltning mellem antik
Skønhedsglæde over Menneskelegemet og
Trangen til plastisk Udtryk for kristeligt Sjæleliv,
der kommer til at gaa gennem M.’s hele Værk,
træder efterhaanden stærkere frem. Et af hans
Hovedværk »Pieta« ɔ: Maria med Kristi Lig
(Roms S. Peterskirke) — Maria i fattet, ophøjet
Ro med det nøgne Jesus-Legeme paa sit Skød
(en storladen Komposition, ogsaa accentueret
ved Klædebonnets Harmoni og samtidig en
indtrængende Naturalisme i Liget m. v.) — blev
til i Rom, inden han var naaet de 25 Aar.
Da M. 1501 igen var i Firenze, laa der
Opgaver nok til ham. Af den store Bestilling
paa 15 Statuer m. m. til Piccolomini-Altret i
Sienas Domkirke fik han kun udført 4—5, Pio
og Gregorio 1501, de andre (særlig disse lidet
betydelige) vist kun helt andenhaands, efter
M.’s Tegninger (om det nuv. Alter, vist kun
Triumfbue til det egl. Alter, se H. Bendix:
»Statuer af M. i Siena« (»Tidsskr. i.
Konstvetenskap« [1921]). Af Kontrakten 1503 paa 12
Apostelstatuer til Firenzes Domkirke kom der
(andre Krav paa M. hindrede) kun ud en
ufuldendt »Matthæus«, staaende i Marmorblokken
(Firenzes Akademi), en Skikkelse i stærke
Vridninger om sin egen Akse. 1501 fik M.
Bestilling paa af en 6 m lang, i sin Tid af Ag. di
Duccio forhugget Marmorblok at skabe en
Gigant. Efter en lille Voksmodel huggede M. løs
paa Marmoret, og 1504 stod M.’s berømte
»David« der (først opstillet paa Piazza dei
Signoria, 1873 overført til Akademiet), en
Statue, præget af Blokkens Rumfang (som saa ofte
i M.’s Kunst), en kampberedt Helt før Sejren,
med det svingende magtfyldte Udtryk.
Samtidig udførte M. en anden Statue af David,
bestilt af den florentinske Republik, denne Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
