Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michelangelo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun denne var virkeliggjort, da M. døde, men
Pladsen med dens Bygninger blev i det
væsentlige udførte efter M.’s Plan (Hovedbygningen
dog ret ændret); man fremhæver gerne i dette
Værk, som i mange andre af hans Bygninger,
et »gotisk« Træk i hans Stil: Lysten til at
gennembryde de massive Vægmasser og føre
Trykket over paa færre Støttepunkter. Helt
klassiskstreng er M. paa Palazzo Farnese, hvor han
efter en sejrrig Konkurrence, i Fortsættelsen
af A. da San Gallo’s Værk, bl. a. udførte
Murkrans og Partier af den indre Gaard; hans
Udkast her til Paladsets Anbringelse i
Omgivelserne med Bro over Tiber etc., viser hans
Storhed som Rum-Arkitekt. Andre Værker:
Porto Pia med den pompøst virkende Portal;
Kirken S. Maria degli Angeli, indpresset i de
diocletianske Termer (først fuldendt efter M.’s
Død; kun Klostret — Terme-Museet — staar
endnu), et Udkast (aldrig udført) til en
mægtig Kirke S. Giovanni de’ fiorentini i Rom (hvor
M. til Fordel for den enkle Virkning af selve
Bygningslegemet og dets Kuppel giver Afkald
paa sine Bizarrerier i Enkeltheder), Capella
Strozzi i S. Maria maggiore (Facaden, nu
ødelagt, til dette Kapel af Øjenvidner rost som
noget nyt i Arkitekturen, stort og frygteligt,
beundringsværdigt og majestætisk).
M.’s Navn som Bygmester er dog særlig
knyttet til Peterskirken i Rom, og dens skønt
svungne vældige Kuppel, udført efter hans
Død, er i det væsentlige hans Værk, efter hans
Tegninger og Modeller. 1. Jan. 1547 blev han
Overarkitekt for S. Pietro, efter A. d. San
Gallo. Livstræt, men kraftig: i Sjæl og
Skaberaand, ønskede han at virke her, uden Hensyn
til Vinding, blot som en Velgerning for sin
Sjæl. Men heller ikke her skulde Arbejdet gaa
som i en Leg. Samtidig med, at han endnu fra
Firenze bestormedes med Anmodninger om at
fuldende Arbejderne dér, mødte der ham en
Kæde af Fortrædeligheder under Arbejdet paa
S. Pietro, smaalig og underminerende Kritik
fra Kirkens Byggeudvalg, hadefuld
Mistænkeliggørelse fra et indflydelsesrigt Parti af afdøde
Ant. d. San Gallo’s Tilhængere (M.’s egen
uomgængelige og stødende Optræden havde vel sin
Skyld deri), oprørende Intriger fra
Medarbejderes Side, saa M. maatte frigøre sig for dem
(Biagio); træt af Intriger søgte han endog 1560
sin Afsked; endnu 87 Aar gl red han til
Audiens for at faa sin arkitektoniske Villie
igennem; hver Gang fik han dog til sidst Paven
paa sin Side. Højsindet anerkendte han sin
gl. Fjende Bramante’s store Fortjenester af
S. Peter’s Byggeplaner og arbejdede videre
paa dem; 1549 havde han Modellen til
Tambouren færdig; efter en lille Lermodel kunde en
stor Træmodel af Kuplen udføres 1561. I denne
stramt spændte Kuppel, der ogsaa indvendig
virker mægtig og storladen (fuldført 1590 af
Giacomo della Porta), gav ham Afkald paa de
mange fristende Enkeltheder til Fordel for den
rolige Forenkling og samlende Kraft. Ikke blot
Kuplen, men Kor og store Partier af det Indre
(maaske ogsaa de to smaa Kuppeltaarne) er
præget af M.’s Aand.
Sine sidste plastiske Arbejder udførte M. paa
egen Foranledning. Han afslog Bestillinger
(saaledes 1546 fra Frants I, 1559 fra Katharina af
Medici); mæt af Dage og af den Beundring og
Ærefrygt, der vistes ham fra Fyrster og
Tidens Storheder, levede han ensomt og stille
for sin Sjælefred. Det, han endnu trængte til at
forme plastisk, var Pietè-Gruppen som Udtryk
for hans Tros- og- Smertesliv. Han skabte to
Pieta’er, men det blev kun Tilløb, den ene kun
raattilhugget og forhugget, nu i Pal.
Rondanini i Rom — endnu 6 Dage før Døden stod
M. en Dag lang og arbejdede paa den; den
anden (rettere »Kristi Nedtagelse fra Korset«),
som M. halvvejs selv havde slaaet sønder, men
som senere blev sat sammen af Calcagni,
havnede i Firenzes Domkirke bag Altret. Han
havde tænkt sig en Pieta, som Forherligelse af
Kristi Lidelse, over sin egen Grav. Endnu i
Februar forsøgte han at tage sig sin
sædvanlige Aften-Ridetur; 18. Febr 1564 døde han,
omgivet af nogle Læger, Vennen Tommaso
Cavalieri, Eleven Dan. d. Volterra m. fl. Hans
Kiste blev hemmeligt, da man ønskede at
beholde den i Rom, efter hans Ønske bragt til
Firenze, hvor den smart efter overførtes til
S. Croce, og han jordedes med kgl. Pragt; et
Gravmæle, efter Vasari’s Udkast, rejstes i S.
Croce. 1875 afsløredes et vældigt
Bronze-Monument for M. (med David og de fire »Tider«
fra S. Lorenzo) paa Højderne over hans
Fødeby, og Casa Buonarroti i Firenze rummer,
foruden den af Brodersønnen grundlagte
Relikviesamling efter ham, en Del mindre Værker,
Kartoner, Tegninger m. v. af Mesteren.
M.’s Tegninger, Digte og Breve giver
yderligere vigtige Bidrag til M.’s
Kunstnerpersonlighed. Ikke mindst gennem dem kan man,
selv om meget af dette er brændt (ofte af M.
selv), følge Kunstneren nogenlunde Skridt for
Skridt, som Thode har gjort det i sit mægtige
og arkiv-minutiøse Værk. — Der foreligger en
Mængde fortrinlige Tegninger fra M. (de fleste
med Pen; senere brugte han ogsaa Rødkridt
o. a.), dels Originaler (mange tillagte
Bacchiaca), dels i Kopier og Efterligninger. Særlig
mange Haandtegninger i Mus. i London, Paris,
Wien og Firenze (i Uffizi fundet c. 60
Originalstudier til M.’s Værker). Til de berømteste
Tegninger hører Faeton’s Fald, Ganymed,
Tithyos, Børnebakkanal (en Del mytologiske
Tegninger udførte han til Vennen Tom. Cavalieri),
Kvindeportrætter som »Zenobia«,
»Bueskytterne« (1530), Noli me tangere (Clough’s Saml.),
»Uddrivelsen af Templet«; en Del af Seb. d.
Piombo’s bedste Værker (»Hudflettelsen«,
»Kristus i Underverdenen«, »Lazarus’ Opvækkelse«)
synes utvivlsomt at skyldes M.’ske Tegninger og
Udkast. — M.’s Digte (Sonetter, Madrigaler,
Epigrammer, dansk Overs. ved Dam), ofte
meget kumstlet-spidsfindige efter Tidens Art, i
Formen byggede efter Petrarca, regnes næppe
for fremragende Arbejder, men de giver ofte
med digterisk Magt dybt Indblik i M.’s
Personlighed, besjælet, som den er, af Dante,
ogsaa stærkt grebet af Platon’s Kærlighedslære
om Skønheden som Guddommens Afglans; hans
digteriske Udbrud af dyb, menneskelig
Lidenskab, med til Tider stærkt vovede sanselige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
