- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
1091

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michigan - Michigan City - Michigan Sø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Af dem samlede Befolkning var s. A. 19,8 %
indvandrede Hvide. 1921 var der 7593 Indb. i
Indianerreservationerne.

Agerbruget er paa den nedre Halvø af stor
Bet. og beskæftiger 30 % af Befolkningen.
Hovedkornsorten er Majs, men desuden dyrkes
Havre, Kartofler, Hvede samt Bønner, hvoraf
M. frembringer Halvdelen af U. S. A.’s Høst.
Endvidere maa nævnes Dyrkningen af
Sukkerroer og Frugt. Kvægavlen er ligeledes
betydelig. 1922 fandtes der 1115000 Faar, 594000
Heste, 967000 Malkekøer og 1051000 Svin samt
570000 Stkr andet Kvæg. Bjergværksdriften
giver et stort Udbytte. Jern leverer Gogebic-,
Marquette- og Menominee-Distrikterne. 1917
udvandtes 17,8 Mill. Tons Jernmalm.
Kobberproduktionen er ogsaa meget betydelig, selv om
den i de senere Aar er gaaet en Del tilbage.
1910 foregik 20,5 % af U. S. A.’s
Kobberproduktion i M., men dette Tal var 1914 sunket til
14,3 %, saaledes at M. nu staar tilbage for
Arizona og Montana. Af Salt yder M. mere end
nogen anden Stat i Unionen. Endvidere findes
noget Guld, Sølv og Kul. Af Fabrikkerne er
Savmøllerne de vigtigste; desuden fabrikeres
Mel, Tobak, Cigarer, Skotøj, Læder, Klæde,
Uldvarer, Vogne, Støbejernsvarer,
Landbrugsredskaber. Undervisningsvæsenet staar højt. De
7100 offentlige Skoler med 24938 Lærere
besøgtes 1921 af 720953 Børn. Bl. de højere
Læreanstalter er Universitetet i Ann Arbor med (1922)
714 Professorer og Docenter og 9803
Studerende det vigtigste. En protestantisk og en katolsk
Biskop har Sæde i Detroit og Marquette. Bl.
de offentlige Institutioner kan nævnes: 2
Sindssygeanstalter, et Blindeinstitut, en
Døvstumme-anstalt, en Forbedringsanstalt for
ungdommelige Forbrydere, et Fængsel og et Tugthus.

Forfatningen er rent demokratisk. Efter den
1908 ændrede Forfatning er den lovgivende
Myndighed hos Senatet, hvis 32 Medlemmer
vælges paa 2 Aar af the Counties eller Dele af
disse, og Repræsentanternes Hus paa 100
Medlemmer. Valgdistrikterne omordnes hvert 10.
Aar efter Befolkningen. Til Kongressen sendes
2 Senatorer og 12 Repræsentanter. M. deles i
83 Counties. Hovedstad er siden 1847 Lansing,
tidligere Detroit, den største By i Staten.

Historie. M. beboedes opr. af Huroner;
Fader Marquette anlagde 1688 en
Missionsstation ved Sault St Marie. Franskmændene
anlagde 1671 et Fort ved Mackinaw og 1701 et
ved Detroit. Ved Freden i Paris (1763) kom
M. tillige med de andre fr. Besiddelser i
Nordamerika til England; dog maatte det først
erobres fra Indianerne, som under deres Høvding
Pontiac havde rejst sig mod de Hvide. Ogsaa
under den nordamerikanske Frihedskrig var
M. Skueplads for forbitrede Kampe, og først
1796 rømmede Englænderne Detroit, hvorpaa
M. først blev lagt ind under det saakaldte
Nordvestterritorium. Ved Udbrudet af Krigen
1812 trængte Englænderne paa ny ind i M., og
det kom’ til ødelæggende Kampe, i hvilke
Indianerne mest holdt med Englænderne. Efter
Krigen kom det dog snart til Kræfter igen, og
26. Jan. 1837 blev det optaget som Stat, efter
at en i Detroit sammenkaldt Forsamling
havde gjort Udkast til en Statskonstitution, som
var blevet vedtaget af Kongressen. (Litt.:
Allardt, »Geographische und statistische
Beschreibung des Staates M.« [Hamburg 1873];
Cooley, M., a history of governments
[Boston 1885]; Winchell, M., sketches of the
state
[Ann Arbor 1890]; Wood, Physical,
Industrial and Sectional Geography of M.
[1914];
Villa, The Politics of M. [New York 1912]).
N. H. J.

Michigan City [’mi∫igən-’siti], By i Staten
Indiana, U. S. A., ved Sydenden af Lake
Michigan. Jernbaneknudepunkt, hvorfra der
udgaar Baner i 5 Retninger. Protestantisk Biskop.
Den har Fabrikation af Jernbanevogne,
Savmøller, Tømmerhandel og et Statsfængsel.
(1920) 19457 Indb.
N. H. J.

Michigan Sø [’mi∫igən-], Lake
Michigan
, Sø i den nordlige Del af U. S. A., hører
til de kanadiske Søer og er den eneste af disse,
der ikke grænser til Dominion of Canada.
Navnet, der er et fordærvet Algonkin-Ord, betyder
den »store Sø«. Med en Længde paa 530 km,
der er 5 Gange større end Middelbredden 100
km, strækker M. sig i Retningen Nord—Syd,
og staar gennem Straits of Mackinac i
Forbindelse med Lake Huron. Hele Kystlinien, der
er c. 1700 km, er delt mellem 4 Stater, af
hvilke Indiana har 75 km, Illinois 125,
Wisconsin 350, medens Resten tilhører Michigan.
Arealet er 58000 km2, hvoraf c. 5000 falder paa
Green Bay. M. S. er den bl. de kanadiske Søer,
der har det regelmæssigste Kystforløb. Kun i
Søens nordlige Del, N. f. 45° n. Br., findes
Indskæringer, Øer og Halvøer. Uden for de
større Indskæringer Green Bay mod NV. og
Traverse-Bugterne mod NØ. ligger et Par
Øgrupper. Søen hviler paa palæozoiske
Sedimenter, Silur mod V., Devon mod Ø.;
Bredderne, der dannes af Sandsten, dækket af Ler og
Sand, er alle Vegne lave og stiger langsomt
mod det Indre af Landet. Ingensteds træffer
man Klinter, hvorimod man overalt, men dog
særlig paa Østkysten, ser Rækker af
Sandklitter, der mod Ø. naar en Højde af 50 m og p.
Gr. a. Vestenvinden stadig rykker Ø. paa,
forudsat at de ikke er dæmpede ved Tilplantning.
M. S. modtager ved Tilløb gennem Smaafloder
og Bække en betydelig Vandmængde uden dog
at optage nogen større Flod. Det Areal,
hvorfra den modtager Tilløb, anslaas til 118812 km2
og er større end noget af de andre kanadiske
Søers. M. S. er tillige den dybeste af Søerne,
idet man har fundet en Maksimumsdybde paa
310 m, medens Gennemsnitsdybden er 200 m,
Søens Niveau er ved laveste Vandstand fra
November til Marts 173 m o. H. M. S.’s Vande
er underkastede en svag Tidevandsbevægelse,
og heftige Storme bringer dem undertiden i
voldsomt Oprør. Om Vinteren ligger Isen paa
M. sjælden længere end til Beg. af Marts, og
naar aldrig saa langt mod S. som til
Milwaukee, men Mackinac-Strædet er ofte spærret
for Skibsfarten til Apr. ell. Maj. Søen befares
baade af Dampere og Sejlskibe og har talrige
Havnepladser, bl. hvilke de vigtigste er
Chicago og Milwaukee.
(H. P. S.). N. H. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/1115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free