- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
1095

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Midas - Midas' Grav - Mid Calder - Middag - Middagsblomst - Middagscirkel, Middagskikkert - Middagslinie - Middagsplads - Middagsvagt - Middelafstand - Middelalderen - Middelboe, Christian Gjørtz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Æseløren. Disse Skikkelser blandedes paa forsk.
Maade sammen i Sagn og Myter. Herodot
berører et Sagn om, at M. engang fangede Silen
i et Garn, men han giver ikke nærmere
Oplysninger om Sagnet. Andre fortæller, at M. bad
Dionysos om, at alt, hvad han rørte ved,
forvandledes til Guld. Det skete virkelig, men det
havde til Følge, at ogsaa alt, hvad M. skulde
have at leve af, Spise og Drikke, blev til Guld,
saa at han var ved at omkomme af Sult. Han
bønfaldt derfor Guderne om Hjælp og fik den,
efter at han havde badet sig i Paktolos. Siden
førte denne Flod Guld, men M. blev befriet for,
at alt, hvad han rørte ved, blev til Guld. Det
fortælles ogsaa, at han blev Dommer i en
Væddekamp mellem Apollon, der spillede paa Citer,
og Pan, der blæste paa Hyrdefløjte, og at han
gav Pan Prisen, hvorfor Apollon lod ham faa
Æseløren, som han søgte at skjule under sin
høje (frygiske) Hue.
V. S.

Midas’ Grav kaldes et paa en Klippeflade
udhugget Mindesmærke med Ornamenter, som
findes ved Doganlu i Lilleasien, og som først
opdagedes af Leake. Gamle frygiske
Indskrifter er at læse paa Mindesmærket. Nogen Grav
er ikke at finde paa Stedet, og det er derfor
muligt, at M.’s G. slet ikke er nogen Grav, men
et til Kultus indviet Sted. Flere paa lgn. Maade
prydede Klippeflader uden Grave er opdagede
fl. St. omkr. i Lilleasien og er vistnok gamle
Kultussteder.
V. S.

Mid Calder [’mid-’kå.£də], Landsby i det
østlige Skotland, i Edinburghshire, ligger i
Dalen ved Almond. Den er kendt for sin Omegn,
der er rig paa bituminøse Lerskifere, som
anvendes til Fremstilling af Parafin o. a.
Kemikalier. I Nærheden ligger Calder House,
kendt fra John Knox’ Historie.
N. H. J.

Middag, se Dag.

Middagsblomst, se
Mesembrianthemum.

Middagscirkel, Middagskikkert, se
Passageinstrument.

Middagslinie, se Himmel.

Middagsplads (Søv.). Naar
Omstændighederne tillader det, sørges der altid for om
Bord at faa en Pladsbestemmelse for Skibet,
svarende til Middagsklokkeslættet. Er man i
Sigte af Land med kendelige Punkter, der
findes afsatte i Søkortene, kan denne faas ved
Pejling, Vinkelmaaling, Mærker og
Afstandsbestemmelse. Er man uden for Sigte af Land,
men Solen har været og er fremme, faas M.
ved en Breddeobservation i ell. uden for
Meridianen, samt derved, at en Længde- ell.
Stedlinieobservation, som er taget om Formiddagen
(naar Solen befinder sig i Nærheden af
Førstevertikalen), ved Hjælp af Bestikket (udsejlet
Kurs og Distance) flyttes til Middagstiden.
Samtlige disse Pladsbestemmelser betegnes
med »observerede Pladser«. Har man p. Gr. a.
diset Vejr hverken Landpunkter ell.
Himmellegemer til sin Raadighed, maa man nøjes med
en »gisset« Plads, der faas ved at udregne
Bestikket fra sidste observerede Plads. Den
gissede M. lider dog af den Mangel, at man —
som Regel — ikke kan tage Hensyn til den
Vej, Skibet er ført ud af sin Kurs ved Strøm
e. l. Paavirkninger. M. indføres i Journalen ell.
Logbogen med Angivelse af, hvorledes Pladsen
er bestemt, om »observeret« ell. »gisset« samt
Angivelse af, fra hvilken Plads Bestikket er
beregnet.
C. B-h.

Middagsvagt (Søv.), Vagten i Tiden Kl.
12—4 ell. 8 Eftm.; M. betegnes ogsaa med
Ordet Kvelsvagt (til Kl. 4) ell. Platfoden
(til Kl. 8).
C. B-h.

Middelafstand kaldes i et Himmellegemes
(Planet) elliptiske Bevægelse Middeltallet af dens
største og mindste Afstand fra Solen og
følgelig lig Ellipsens store Halvakse. Den er saa
stor som Afstanden fra Centrallegemet til
Endepunktet af den lille Halvakse.
J. Fr. S.

Middelalderen kaldes i den alm.
Verdenshistorie (Europas Historie) et Tidsrum af
omtrent 1000 Aar imellem »Oldtiden« og »den
nyere Tid«. Idet 17. Aarh.’s Lærde skelnede
mellem den gl. og den ny Historie, kom de
p. Gr. a. Vanskeligheden ved at bestemme den
rette Grænse mellem dem til ogsaa at opstille
en mellemliggende Periode, der ligesom
dannede Overgangen mellem dem. Det var dog
først henved Aar 1800, at Begrebet M. og den
dertil knyttede Inddeling af Historien fæstnede
sig, hvorved ogsaa selve Begrebet fik et mere
positivt Indhold. Som Skellet mellem Oldtid og
M. sætter man den store Folkevandring, der
staar i Forbindelse med hele den antikke
Kulturs Opløsning, og særlig plejer man at holde
sig til det i og for sig lidet mærkelige Aar
476, der ved Kejser Romulus Augustulus’
Afsættelse ligesom symbolsk betegner Oldtidens
Afslutning. M.’s Slutning sætter man omkring
1500, da der ved Remaissancen, Reformationen,
Amerikas Opdagelse og adskillige andre
Begivenheder indtraadte betydningsfulde
Forandringer i Europas Forhold; men noget bestemt
Aar har man, ikke kunnet enes om at sætte
som Grænse; nogle holder paa 1492 (Amerikas
Opdagelse), andre paa 1517 (Luther’s første
Optræden). Den hele Inddeling er lidet
rationel; thi bortset fra, at det overhovedet kan
være misligt at opstille skarpe Grænser midt i
Historiens kontinuerlige Løb, bliver det altid
vilkaarligt, hvilke Begivenheder og Forhold
man vil lægge Hovedvægten paa, ligesom
ogsaa, hvilke Lande man særlig vil tage Hensyn
til, da Udviklingen ingenlunde er foregaaet
jævnsides i de forsk. Lande, og det er ogsaa
klart, at Skellet mellem Oldtid og M. er af en
ganske anden Art end Skellet mellem M. og
den nyere Tid. Men til Trods herfor maa det
indrømmes, at der er ikke saa faa fælles Træk
(ringe politisk og social Centralisation, den kat.
Kirkes overmægtige Indflydelse, Lensvæsen,
Riddervæsen o. s. v.), som er karakteristiske
for hele M. ell. i det mindste for store Dele af
den, saa at Begrebet vanskelig vil forsvinde af
den alm. Bevidsthed, selv om Videnskaben
lader det falde.
H. H. R.

Middelboe, Christian Gjørtz, dansk
Søofficer, f. 9. Marts 1852, d. 3. Marts 1920,
blev Officer 1872, kom hurtig i Tjeneste ved
Søminevæsenet og var i en Aarrække Chef for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:04:17 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/1119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free