Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelgrund - Middelgrundsfortet - Middelhave - Middelhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havn. 14) M. V. f. Raagø Kalv, Smaalands
Farvandets vestlige Del, er en Hage, hvorpaa
der er 2 1/2 m Vand. 15) M. i Rudkøbing
Løb ligger paa Østsiden af det nordlige
Indløb og har 2 1/2 m Vand. 16) M. i Sundet,
Ø. f. Trekroner, skilles fra Sjælland og
Amager ved Renden og Kongedyb og fra Flakket
NV. f. Saltholm ved Hollænderdyb. Grunden
er inden for 10 m over 6 1/2 km lang i N. og S.
og 2 1/2 km bred i Ø. og V. Paa den nordlige
Halvdel findes ikke mindre end 5 1/2 m, paa den
sydlige Del er Dybden betydelig mindre og
største Parten af denne Del af Grunden
benyttes som Losseplads for Fyld. Paa Sydspidsen
af Grunden, der falder stejlt af til over 10 m,
findes 2 1/2 m Vand tæt inden for 4-m
Kurven. Bundarten er Sand. Paa Grundens
Nordende ligger M.’s Fort med Fyr og
Taagesignalapparat. Grunden er godt afmærket; det store
Sømærke paa Sydenden hedder Søndre-Hoved
Tønde. Om Natten, viser Ledefyr ved Dragør
fri Ø. om Grunden, og paa Prøvesten og
Trekroner fri V. om Grunden. 17) M. i
Svendborg Sund, mellem Maarodde og Troense,
er en Grund med 2 1/2 m Vand. Hovedløbet gaar
Ø. om denne. S) M. S. f. Turø og Ø. f.
Taasinge er skilt fra Slotshage, der strækker sig
ud fra Pynten ved Valdemar Slot, ved et smalt
Løb. Dybden paa Grunden er 2 à 3 m. (Litt.:
»Den danske Lods«).
G. F. H.
Middelgrundsfortet, et Søfort ved Kbhvn,
ligger paa Nordspidsen af Middelgrunden i en
Afstand af c. 7 km fra Kongens Nytov. Det er
opført 1890—95 under Ledelse af daværende
Ingeniørkaptajn P. Hansen. Det er bygget paa
en Vanddybde af c. 7 m og er i Modsætning
til fl. af Kbhvn’s ældre Søforter, som er
funderede paa en Stenkastning, opført paa en
Sandopfyldning, som er indesluttet af
Betonblokke og Tømmerkister. Fortets ydre
Begrænsning dannes af en Bølgebryder med
foranliggende Stenkastning, inden for hvilken findes
en vaad Grav og en Havn. Inderst ligger selve
Fortøen, som rummer de store
Kasematkomplekser med Belægnings-, Ammunitions- og
Maskinrum m. m., og oven paa hvilken der er
anbragt en kraftig Bestykning af svært og let
Skyts foruden Projektører og Afstandsmaalere
m. m. Paa M. findes et stort Fyrtaarn (Lynfyr).
Hele Fortet indtager et Areal af c. 7 ha; selve
Fortøens Størrelse er c. 4 ha. Bekostningen
ved M.’s Anlæg har været i alt 9 Mill. Kr.
Sch. P.
Middelhave, i Oceanografien Betegnelse for
Have, der omgives af større Fastlande, men i
Modsætning til Oceanerne ikke har
selvstændige, sluttede Strømsystemer. Deres
Strømsystemer er afhængige af de Oceaner, hvormed
de staar i Forbindelse, og væsentlig betingede
ved Forskelligheder i Saltholdighed og Temp.
M. staar sædvanlig ikke meget tilbage for
Oceanerne i Dybde. Til M. regnes 7 Have; det
nordlige Ishav, Østersøen, det romanske M.
det amerikanske M., det røde Hav, den
persiske Havbugt, det australsk-asiatiske M.
M. V.
Middelhavet (romanske Middelhav,
Oldtidens mare internum, senere lat. mare
mediterraneum), Indhav mellem Europa, Afrika
og Asien, staar ved Gibraltar-Strædet i
Forbindelse med det atlantiske Ocean, ved
Dardaneller-Strædet og Marmara-Havet med det
sorte Hav, og endelig er det ved Sues-Kanalen
sat i sejlbar Forbindelse med det røde Hav.
Længden fra V. til Ø. er 3860 km, og Arealet
er 2509559 km2, heri ikke medregnet Øerne,
der har et Areal af 105046 km2. Medens den
afrikanske og største Delen af den asiatiske
Kyst er lidet indskaarne, er den europ. Side
meget rig paa Havbugter, Halvøer og Øer. M.
i sin nuv. Skikkelse er ikke gl. Endnu i Slutn.
af Pliocentiden udgjorde Sydspanien, Malta og
Sicilien Dele af Afrika, Grækenland var
landfast med Asien, og først ind i Kvartærtiden fik
M. ved vældige Sænkninger sin nuv. Skikkelse.
At Forskydningerne i Jordskorpen endnu
vedvarer, derfor staar de hyppige Jordskælv i
Landene omkr. M. som Bevis. De betydelige
vulkanske Fænomener, der har ledsaget
Brudlinierne, er vel de fleste Steder, f. Eks. i
Nordafrika, Sardinien, Syrien komne til Ro, men i
Syditalien, paa Sicilien og Santorin er de
endnu i Virksomhed. Iflg. sin Oprindelse danner
M. en Række rundagtige Bækkener, der ved
fladere Farvande staar i Forbindelse med
hverandre. Af disse bestod fl. endnu som Land,
efter at Bækkenerne havde dannet sig, medens
forhenværende Forbindelseskanaler er blevne
tørlagte og nu danner Dele af Fastlandene.
Paa de forholdsvis lavvandede Rygge ligger de
fleste af Øerne som de mellem
Sænkningsomraaderne bevarede Ruiner af det fordums Fastland.
To saadanne undersøiske Rygge, der i
Pliocentiden endnu var Land, forbinder endnu Afrika
med Europa, nemlig det 14 km brede, paa det
laveste Sted kun 320 m dybe Gibraltar-Stræde
og det 324 m dybe Farvand mellem Sicilien og
Tunis. Foruden Sicilien og de nærliggende
ægadiske og lipariske Øer ligger paa denne
Ryg endnu de maltesiske Øer, Pantellaria,
Lampedusa og Linosa. Messina-Strædet er
derimod Rest af en forhen bredere Havarm. Det
samme gælder Farvandet mellem Toscana og
Elba, medens denne Ø i Pliocentiden var
landfast med Corsica. Som Ruin af denne Del af
Fortidens Fastland strækker sig en tredie
undersøisk Ryg fra Elba ned til Sicilien og
Afrika, og paa den ligger de to ved
Bonifacius-Strædet adskilte Øer Corsica og Sardinien. Ved
disse Rygge deles M. i tre Hovedbækkener: det
vestlige, det tyrrheniske og det østlige Bækken.
Det vestlige Bækken har en trekantet
Form, de eneste større Bugter, Lyon-Bugten
og Genua-Bugten, findes mod N. Af større Øer
findes Balearerne og Pityuserne, der forhen
var landfaste med Spanien, hvorfra de nu
adskilles ved Dybder paa indtil 2100 m. Kysterne
er stejle med Undtagelse af den fr. Kyst V. f.
Rhônes Munding og en Del af den sp. Kyst.
Dybden stiger i kort Afstand fra Kysten til c.
2000 m, derpaa langsomt til henimod 290O
m. De dybeste Steder er: 3070 m NØ. for
Menorca, 3010 m S. for Sardinien, 2904
m V. for Bonifacius-Strædet. Det
tyrrheniske Havs Kyster er med Undtagelse
af den sicilianske gennemgaaende flade. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
