Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelsom - Middelspant - Middelstammegrundflade - Middeltal - Middeltalstavlen - Middeltemperatur - Middelthon, Cornelius - Middelthun, Julius Olaus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altsaa c. 45 pr km2. Overfladen er
gennemgaaende højtliggende, højeste Punkt (89 m) S. f.
Hjorthede By, men sænker sig for det meste
ret brat ned mod de omgivende store Aadale.
Foruden de nævnte Vandløb er der fl. mindre
Tilløb til disse, deriblandt Rind Bæk, som løber
i en meget karakteristisk snæver Dal med stejle
Sider og mange kløftagtige Sidedale.
Frugtbarheden er ikke stor, skønt Herredet hører til
Amtets bedre, gennemsnitlig gaar der c. 13 ha
paa 1 Td. Hartkorn. Jorderne er overvejende
lette, sandede ell. sandmuldede, men ogsaa
lermuldede forekommer. Langs Vandløbene,
navnlig de store Aaer, er der betydelige
Engstrækninger og spredt i Herredet, særlig mod V. en
Del Hede. Af Arealet var 1919: 21011 ha Ager,
Eng og Have (deraf 2190 ha Eng), 466 ha
Tørvemose, 2160 ha Skov, 1187 ha Hede og 165
ha Vandareal. Af Kreaturholdet var 1920: 3788
Heste, 15848 Hornkvæg, 4153 Faar og 5522 Svin.
M. omfatter 16 Sogne under M. og Sønderlyng
Herreders Provsti (Viborg Stift); i verdslig
Henseende hører det til 78. Retskreds (Viborg
Købstad med Fjends-Nørlyng og
M.-Sønderlyng Herreder), og 58. Politikreds (samme
Omraade undtagen Viborg), Dommer og
Politimester i Viborg. Langs Herredets Grænse mod
SV., S. og SØ. gaar Jernbanen
Viborg—Langaa—Randers. — M. Herred kaldes i Valdemar II’s
Jordebog Mæthælsholmhureth (senere Mejlsom)
og har sit Navn af, at det næsten helt er
omflydt af Gudenaa og dens Biaaer Nørreaa og
Tangeaa og ligger midt i Jylland. Det hørte i
Middelalderen til Ommersyssel, senere til Hald
Len og fra 1660 til Hald Amt, indtil Viborg
Amt oprettedes 1794.
M. S.
Middelspant. (Søv.). Tænker man sig et
Skibsskrog skaaret over med Snit lodret paa
Diametralplanet, vil der fremkomme Kurver
af mere ell. mindre spids Form, jo længere
man kommer ud mod Skibets Stævne, men alle
symmetriske m. H. t. Diametralplanet. Den af
disse Spantekurver, der er den fyldigste,
betegnes M.; dets Beliggenhed efter Længden er
omtr. midt mellem Stævnene.
C. B-h.
Middelstammegrundflade er i et sluttet
Træsamfund Middeltallet af alle Træernes
Stammetværsnit, maalte i Brysthøjde over
Jorden; M. findes enten ved, at man maaler hvert
Træs Diameter (ell. Omfang) ell. ved at man
først finder Træsamfundets Middeldiameter
(d), idet man har M. lig 1/4 π(d2+mdd2), hvor
md er Træsamfundets Middelfejl paa
Diametrene.
C. V. P.
Middeltal af et Antal Størrelser vil sige
deres Sum divideret med deres Antal. Har man
foretaget en Rk. Maalinger med indbyrdes
afvigende Resultater af en Størrelse, bruger man
alm. Resultaternes M. som den rimeligste Værdi
for Størrelsen; man er jo nemlig tilbøjelig til
at vente, at Resultaternes (positive og
negative) Afvigelser fra Størrelsens sande Værdi
skal hæve hverandre, naar de adderes, og dette
gælder netop om Afvigelserne fra M.
Chr. C.
Middeltalstavlen er en lille Tabel, ved
Hjælp af hvilken man kan finde Middeltallet af
et vilkaarligt Antal Størrelser, naar man
kender disses Fordeling til 3 Klasser, adskilte ved
2 Størrelser henh. over og under Middeltallet.
(Litt.: H. Prytz i »Tidsskr. f. Skovvæsen«,
Bd I, B.).
C. V. P.
Middeltemperatur. Hvor mange
Temperaturobservationer, der maa tages i Løbet af et
Døgn, for at deres Middeltal virkelig skal
angive Døgnets M., d. e. den gennemsnitlige
Temp. i Døgnets Løb, er afhængigt af, hvor
stærkt og hvorledes Temp. varierer i Døgnets
Løb (se herom Lufttemperatur), idet
der naturligvis behøves fl., jo uregelmæssigere
Temp.’s daglige Gang er; dog gaar man
sjældent videre end til 24 Observationer, nemlig
em hver fulde Time; Middeltallet af disse anses
for vedk. Døgns »sande« M. Det er jo imidlertid
kun for ganske enkelte Stationers Vedk., det er
muligt at fremskaffe saa mange Observationer
— nemlig, hvor der findes Termografer — og
for de alm. Stationers Vedk. maa man derfor
nøjes med et ringere Antal Observationer, f.
Eks. Kl. 8, Kl. 2 og Kl. 9 (ved de danske
meteorologiske Stationer). Af disse 3
Observationer vil det nu ofte ikke være muligt at
beregne en virkelig M. for det enkelte Døgn,
hvorimod man for en hel Maaned kan beregne
en »Maaneds-M.«, som er meget nær ved
Middeltallet af de enkelte Døgns »sande M.«, hvad
jo netop ønskes. Der anvendes hertil forsk.
Metoder; man kan danne Middeltallet af
Maanedmidlerne for Kl. 8, Kl. 2 og Kl. 9 og fra
dette »raa« Middel trække en Rettelse, der er
afhængig af Differencen mellem
Middeltemperaturen Kl. 2 og Kl. 8+Kl. 9 / 2; eller man kan
give de forsk. Klokkeslet forsk. Vægt (regne
nogle af dem fl. end een Gang og dividere med
et tilsvarende større Tal); ell. man kan tage
Minimum-Temperaturen med til Hjælp, m. m.
Den nærmere Udformning af disse Metoder
maa naturligvis finde Sted ved Stationer, der
har timevise Observationer (Termograf), og
Resultaterne maa saa anvendes ved de
Stationer, der har en nogenlunde tilsvarende
Beliggenhed (samme daglige Gang i Temp.). — M.
for et Aar er ganske simpelt Middeltallet af
de 12 Maaneders M.
H.-P.
Middelthon, Cornelius, norsk
Forretningsmand og Politiker, f. 12. Apr. 1869 i
Stavanger, hvor han, efter at være bleven
uddannet for Handelen, 1886 indtraadte i sin Faders
Forretning, der nu omfatter
Dampskibsekspedition, Kulforretning og Salg af Maskiner for
Hermetikindustrien. Valgt af det konservative
Parti har M. repræsenteret Stavanger paa
Stortinget siden 1919; Juni 1920—21 var han
Arbejdsminister i O. B. Halvorsen’s første
Ministerium og Marts 1923 indtraadte han i samme
Egenskab i Halvorsen’s andet Ministerium. Da
Regeringen efter Statsminister Halvorsen’s Død
i Maj s. A. rekonstrueredes med
Finansminister Abraham Berge som Chef, beholdt M. sin
Portefeuille.
Wt. K.
Middelthun, Julius Olaus, norsk
Billedhugger, f. 3. Juli 1820 paa Kongsberg, d. 5. Maj
1886 i Kria. Tidlig begyndte han at lægge sig
efter Tegning og Gravering, blev
Guldsmedlærling i Kria og deltog ogsaa i
Tegneundervisningen paa den kgl. Kunst- og Haandværksskole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
