Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 1108 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mider - Mideskurv - Midfaste - Midfjord-Skegge - Midgaard - Midgaardsorm - Midgley - Midhad Pasha

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Larvernes Bygning maa i øvrigt særlig
fremhæves den ofte optrædende Tendens til
Leddeling af Cephalothorax ell. Abdomen. Efter en
vis Tids Forløb søger Larven sig som oftest
et skjult Sted, hænger sig op, de underliggende
Bløddele løser sig ud fra den gamle Larvehud,
og efter ofte meget omfattende Processer,
under hvilke f. Eks. Lemmerne ganske kan
forsvinde, gaar Larven over i et nyt Stadium, det
saakaldte Nymfestadie; dette er karakteriseret
ved det 4. Benpar og afviger som oftest ikke
synderlig fra det udviklede Dyr. Efter at ogsaa
Nymfen en Tid kan have levet frit, indtræder
den i et Hvilestadium, hvoraf endelig det
kønsmodne Stadium fremgaar. Ingenlunde altid
gennemløbes Metamorfosen paa den her
angivne Maade; den kan i ikke faa Tilfælde
forkortes, men den kan ogsaa yderligere
kompliceres. Dette er saaledes Tilfældet hos talrige
Tyroglyfider, hvor der foruden det alm.
forekommende Nymfestadium findes et andet
stærkt pansret saakaldt Hypopusstadium, hvis
Bet. det væsentlig er at hjælpe Individet over
vanskelige Tidspunkter i dettes liv, men
desforuden kan have en vis artsspredende Bet. (se
Ostemider).

Man plejer i Alm. af inddele M. i to store
Grupper Tracheata og Atracheata, alt efter som
de er udstyrede med Tracheer ell. ikke, og i
øvrigt underdele disse i flg. Familier.

Tracheata	Gamasidæ med Pteroptus og Dermanyssus, Hønsemider, se Gamasidæ.
	Ixodidæ med Argas, Blodmider, Flaater, se Blodmider.
	Oribatidæ (s. d.).
	Tetranychidæ, se Spindemider.
	Trombidiidæ, se Jordmider.
	Bdellidæ med Bdella og Cheyletus, en lille Familie, karakteriseret ved, at Snabelen er hovedformet afsat, og ved en svagt fremtrædende Leddeling. Jordformer.
	Halacaridæ, en først i de senere Aar nærmere kendt, i Havet levende, Midefamilie.
	Hydrachnidæ, se Vandmider.
	Myobiidæ (s. d.).
Atracheata	Tyroglyphidæ med Acarus, se Ostemider.
	Dermaleichidæ, en paa Fugle snyltende Gruppe, se Fuglemider.
	Sarcoptidæ, se Fnatmider og Fuglemider.
	Demodicidæ, se Haarsækmider.
	Phytoptidæ, se Galmider.

Illustr. se de enkelte Specialartikler. (Litt.:
Koch, »Uebersicht des Arachnidensystem«
[Nürnberg 1892]; Mégnin, Mém. sur
l’organisation et la distribution zoologiques des
acariens de la famille des Gamasidés [Journal de
l’anatomie et de la physiologie, 1876];
Kramer, »Grundzüge zur Systematik der Milben«
[»Archiv für Naturges.«, 43. Aargang 1877], se
i øvrigt Specialartikler).
C. W.-L.

Mideskurv, Bladskurv (Acariasis)
kaldes i Plantepatologien en Sygdom, der
optræder paa forsk. Planters Løvblade og
fremkaldes af Mider, som i Modsætning til de fleste
andre Galmider lever i det indre af Bladkødet
mellem dettes Celler; disse vokser stærkere
end normalt, og herved frembringes en svag
Fortykkelse af Bladet paa de angrebne Steder;
set med det blotte Øje viser Sygdommen sig
som smaa kredsrunde ell. aflange fortykkede
Pletter, ofte forsynede med en Aabning paa
Undersiden, og i Reglen anderledes farvede
end de sunde Dele af Bladet. M. optræder meget
hyppig paa Pæretræer o. a. Arter af
Pomaceer. (Litt.: Sorauer, »Handb. d.
Pflanzenkrankheiten«, I, S. 814, og H. Ross, »Die
Pflanzengallen Mittel- und Nordeuropas« [Jena 1911]).
Se i øvrigt Galle.
(F. K. R.). C. F.

Midfaste, fjerde Søndag i Fasten, se
Lætare.

Midfjord-Skegge, en anset isl. Høvding i
Midten af 10. Aarh. Han boede i Midfjorden
(nordl. Island), deraf Tilnavnet. Han
forekommer i fl. Sagaer, men nogen særskilt Saga om
ham haves ikke. Han skal bl. a. have været
paa Vikingetog og paa et af disse have opbrudt
Rolf Krake’s Gravhøj og der taget det berømte
Sværd Sköfnung.
F. J.

Midgaard (oldn. Miðgarðr), den af Mennesker
beboede Verden, egl. den midterste Plads, idet
man tænkte paa Jætteverden (Jotunheimar,
Útgarðar) i Ø. og Dødsriget (Hel, Helheimr)
lavt nede og i N. Naar Menneskene en enkel
Gang siges at bo »under M.«, kunde det tyde
paa, at M. tænktes omgivet af et Gærde (garðr)
til Værn mod Jætter, og dette skulde Aserne
have opført af Ymer’s Øjenbryn. Den gængse
Forestilling var dog, at et Hav ell. en Flod
skilte den fra Jotunheim. Thor tænkes stadig
at vandre over M. ell. opholde sig ved Elven
for at værge Menneskene (deraf hans Navn
Midgaards Værge, Miðgarðs véurr).
Navnet M. kendes uden for Norden ogsaa hos
Englænderne og maa være gl.; fra Dansk kendes
en anden tilsvarende Betegnelse Mejlhem
(Meðalheim, ɔ: Mellemverden), i Norsk bruger
en enkelt hedensk Skjald Navnet Mannheimr,
Mandhjem.
(A. O.). G. K-n.

Midgaardsorm (nord. Myt.) ell.
Jormungand, en uhyre Slange, der tænkes at ligge i
Verdenshavet uden om hele Jordkloden saaledes,
at den bider sig selv i Halen. M. er et af de
frygteligste Uhyrer, der truer Menneskeheden;
sammen med Fenresulven og Hel er den Barn
af Loke og Jættekvinden Angerboda; et af
Thor’s største Kampforetagender er det, da
han drager ud med Jætten Hyme og fisker M.
op paa sin Snøre og hugger den med sin
Hammer. Ved Thor’s Besøg hos Udgardeloke er en
af de umulige Opgaver, der stilles ham, at løfte
en Kat fra Gulvet, og denne Kat var M. Ogsaa
i Ragnarok kæmper Thor mod M., men
udaander efter at have fældet den.
(A. O.). G. K-n.

Midgley [’midз£_i], By i det nordlige
England, i Yorkshire, 7 km NV. f. Halifax, driver
Fabrikation af Bomulds- og Kamgarnstøjer.
3000 Indb.
N. H. J.

Midhad Pasha, tyrk. Statsmand (1822—84),
indtraadte allerede 1839 i Statstjenesten og
viste tidlig Indsigt og Arbejdskraft. Han blev
1856 Sekretær i Tanzimat-(Reform-)Raadet og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>