Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Midrash - Midshipman - Midsomer Norton - Midsommer - Midsommergæld - Midsommerrente - Midtergangsvogn - Midterhjerne - Midterskjold - Midtfarvands - Midtlamel - Midtmaal - Midtmoræne - Midtpunkt - midtpunktflyende - midtpunktflyende Kraft - midtpunktsøgende Kraft - midtskibs - Midtskog - Midtstrømslinie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
l. M.’erne, hvis Tiknytning til Bibelordet ofte
er meget løs, indeholder baade lovmæssigt og
ikke lovmæssigt Stof. De ældste gaar tilbage til
Mishna’s Tid, nemlig Mechilta til 2. Mos., Sifra
til 3. Mos., Sifre til 4. og 5. Mos. Dertil kom
senere Pesiqta, der opstod i Tilslutning til
Sabbatslektionerne (deraf Navnet »Afsnit«), og
derfor ikke slutter sig til hele Bøger, men til
Afsnit af Bibelen. I den talmudiske Tidsalder og
senere opstod Midrash rabba, »den store M.« til
Pentateuchen og de 5 Megillot (s. d.); dens
vigtigste Del er Bereshit rabba til 1. Mos., der
behandles Vers for Vers; den menes at stamme
fra Palæstina i 6. Aarh. En sammenhængende
M. til hele Pentateuchen er Tanchuma (fra 9.
Aarh.), der indeholder en Mængde haggadisk
Stof. En M. til hele Gl. Test. gives endelig i 13.
Aarh. i Jalkut Shimeoni, som indeholder
Uddrag af den ældre M.- og Talmudlitteratur. En
Del M.’er er oversat i A. Wünsche,
Bibliotheca rabbinica, 1880 ff., og »Aus Israels
Lehrhallen«, 1907 ff. Se i øvrigt L. Zuntz, »Die
gottesdienstlichen Vorträge der Juden« (2. Opl.
1892).
J. P.
Midshipman [’mid∫ipmän], eng. Betegnelse
for en Søkadet. For at blive M. i England maa
man først være naval Cadet, hvortil antages
ganske unge Mennesker, der uddannes
teoretisk og praktisk — men dog mest teoretisk —
i en Skole i Darthmouth. Efter at have
fuldendt denne Uddannelse udnævnes man til M. og
udkommanderes derefter paa Togter, hvor
Uddannelsen fortsættes, men nu væsentligst i
praktisk Retning. Avancement fra M. sker til
Underløjtnant. En forkortet, men jævnlig
benyttet Betegnelse for M. er Middy.
C. B-h.
Midsomer Norton [’midsamə-’nå.ətən], By
i det sydvestlige England i Somersetshire, ligger
16 km SV. f. Bath, driver Handel og har et kat.
College, hvortil der er knyttet et Observatorium.
(1921) 7764 Indb.
N. H. J.
Midsommer, den Tid, da Sommeren regnes
at være halvt forbi, Skt Hansdagstid.
J. Fr. S.
Midsommergæld kaldtes i Middelalderen
en Afgift, som svaredes til Kongen i
Købstæderne i Skaane, Sjælland og Fyn. I Jylland
havde den tilsvarende Afgift et andet Navn,
Arnegæld. Medens Ordet M. havde Hensyn til
Tidspunktet for Afgiftens Udredelse, viser den
jyske Benævnelse dens Karakter som en fast
Afgift af hver Arne ell. Husstand i Byen. Opr.
er den vistnok blevet opfattet som et Vederlag
for de Byggegrunde, som Kongen, der ejede
Jorden i Byen, overlod dem, der bosatte sig i
den. Om den svaredes i alle Købstæder er
usikkert. Den forsvandt efter Indførelsen af
Byskatten (s. d.).
P. J. J.
Midsommerrente, se Smaaredsel.
Midtergangsvogn er en Jernbanevogn med
Gennemgang fra den ene til den anden Ende af
Vognen; den hører til de saakaldte
Gennemgangs- (Indergangs-) vogne (se
Jernbanevogne) og bestaar i Reglen kun af 1
ell. 2 store Rum med Siddepladser paa begge
Sider af Midterpassagen.
G. K.
Midterhjerne, se Hjerne, S. 531.
Midterskjold, Betegnelse for det Skjold, der
i Hovedskjoldet er anbragt udenom ell. rettere
under Hjerteskjoldet (s. d.). Det danske
Vaaben (s. d.) er f. Eks. forsynet med et M.,
der er firdelt af Holsten, Stormarn, Ditmarsken
og Lauenborg. (Se Heraldik).
P. B. G.
Midtfarvands (Søv.), Betegnelse af, hvad
der findes ude i Sejlløbet i Modsætning til det,
der findes inde ved Bredderne, saasom M.
Grunde, der er Grunde med Løb paa begge
Sider; M. Mærker, der er Benævnelsen paa
saadanne Grundes Afmærkning; holde sig M.,
at sejle midt i Løbet.
C. B-h.
Midtlamel, se
Intercellularsubstans.
Midtmaal kaldes den Fremgangsmaade at
bestemme Rumfanget af en Træstamme (Kævle)
ved at maale dens Tykkelse paa Midten og
multiplicere det tilsvarende Cirkelareal med
hele Længden.
C. V. P.
Midtmoræne, se Moræne.
Midtpunkt af et Stykke af en ret ell. krum
Linie kaldes det Punkt, der deler Stykket i to
lige lange Dele. To Punkters M. vil sige M. af
deres Forbindelseslinie. M. bruges i øvrigt ofte
i samme Bet. som Centrum.
Chr. C.
midtpunktflyende,
midtpunktsøgende (Blomsterstand), se Blomsterstand.
midtpunktflyende Kraft, se
Centrifugalkraft.
midtpunktsøgende Kraft, d. s. s.
Centripetalkraft, se Centrifugalkraft.
midtskibs (Søv.), midt paa Dækket i
Modsætning til »i Borde«, der betyder længst ude
mod Skibssiden ell. i Modsætning til for og
agter. Kommando »M.« til Roret betyder, at
Rorpinden skal stilles langskibs ɔ: i Skibets
Diametralplan. M. Fartøjer kaldtes de større og
mindre Fartøjer, der anbragtes inden i
hinanden m. mellem Stor- og Fokkemasten i ældre
Krigsskibe.
C. B-h.
Midtskog, Gaard i Eidskogens Præstegæld,
Hedemark Fylke, Norge. Her laa under
Hannibals-Fejden (1643—45) en Skanse. Affæren ved
Matrand (5. Aug. 1814), da Oberstløjtnant Krebs
slog Svenskerne under Oberst Gahn,
udfægtedes til Dels paa Gaardens Grund, og
Matrand-Affæren benævnes til Dels ogsaa efter denne
Gaard.
(O. A. Ø.). M. H.
Midtstrømslinie kaldes Midtlinien i en Flod
ell. Aa, d. v. s. den Linie, som paa ethvert
Punkt er lige langt fjernet fra begge Bredder.
Retligt spiller M. en Rolle baade i Privatretten
og i Folkeretten. Hvad Privatretten angaar, er
det saaledes efter dansk Ret Reglen, at en Aa,
der adskiller to Ejendomme, i Mangel af
særlig Hjemmel for andet tilhører hver af de
tilstødende Lodsejere indtil M., der altsaa
danner Grænsen imellem Ejendommene; dog
forstaar man i denne Forbindelse ved M. den
opr. M., altsaa uden, at der tages Hensyn til
senere Forandringer i Vandarealet. I
Folkeretten er det paa lgn. Maade Reglen, at M. i ikke
sejlbare Grænsefloder danner Grænsen mellem
de tilstødende Stater, hvorimod Grænsen i
sejlbare Grænsefloder af praktiske Grunde antages
at følge ikke M., men Midten af Sejlløbet
(Thalweg, Mid-Channel). Hvor M. kommer i
Betragtning i Folkeretten, er det afgørende Linien,
som den til enhver Tid er.
P. J. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
