Print (PDF) - On this page / på denna sida - Miguel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Miguel - 4 - 1866 ved Wertheim i Baden. Han var yngre Søn af Kong Johan VI og Carlotta af Spanien (1775-1830), en Søster til Ferdinand VII. 1808 fulgte han med sine Forældre til Brasilien og fik her Lov til. at vokse op i Lediggang og Uvidenhed, saa at han ved Tilbagekomsten til Portugal 1821 knapt kunde læse og skrive. Derimod udfoldede hans Lidenskaber sig frit (Fanatisme og Grusomhed), og han fandt kun Smag i raa Forlystelser, Tyrefægtninger og Jagt; lod sig helt lede af sin herskesyge og rænkefulde Moder, der end ikke skal have undset sig ved at bruge den Trussel mod ham, at hun vilde nægte hans ægte Fødsel. Da hun hadede den fri Forfatning, som udstedtes 1822, fik hun ham til at gøre gentagne Oprør for at omstyrte den, første Gang 27. Maj 1823, samtidig med den fr. Intervention i Spanien, og anden Gang 30. Apr. 1824. Ved denne Lejlighed tog han endog sin Fader til Fange paa Slottet i Lissabon — 2 Maaneder i Forvejen havde han ladet den frisindede Markis Loulé myrde —, men da Kongen ved de fremmede Sendemænds Optræden igen fik Overmagten, blev M. forvist, medens Moderen blev sat i Fangenskab. Han drog nu til Wien, hvor Metternich, i hvis Øjne han var en Prins af de ædleste Grundsætninger, sørgede for at skaffe ham lidt Undervisning i Haab om senere at kunne bruge ham som Reaktionens Værktøj. Da Johan VI døde 1826, regnede Absolutisterne M. for den rette Arving, fordi den ældre Broder Dom Pedro var Kejser i Brasilien og derfor ikke kunde faa Portugals Krone; men Pedro overførte sin Ret til Datteren Maria da Gloria og indsatte Søsteren Isabella til Regentinde. Dog bestemte han. at M. skulde ægte Maria, naar hun blev voksen, og under Paavirkning af de reaktionære Stormagter overdrog han 1827 ogsaa Regentskabet til Broderen imod, at han aflagde Ed paa den ny Forfatning. M. lovede begge Dele og forstod ved Hykleri at berolige den eng. Regering, der holdt sin Haand over Friheden; men saa snart han i Febr 1828 kom tilbage til Portugal, begyndte han ny Rænker. Eden paa Forfatningen aflagde han kun med Svig, for ikke at føle sig bunden, og da de eng. Tropper havde forladt Landet, erklærede han Forfatningen for ophævet og lod sig af de 3 gl. Stænder 25. Juni udraabe til enevældig Konge. Han førte siden et formeligt Rædselsregimente med talløse Fængslinger (1831 sad over 23000 i Fængsel), vilkaarlige Henrettelser (17000 regnes at have fundet Sted), Forvisninger og Konfiskationer, medens mange Tusinder af frisindede Mænd flygtede til Udlandet. Søsteren Isabella mishandlede han personlig, og Broderdatteren nægtede han at modtage i Landet, hvorhos han hengav sig til raa Udsvævelser. Enkelte Opstandsforsøg kuedes hurtig, og Stormagterne saa rolig paa hans Voldsregimente, der ogsaa støttedes af Spanien. Først efter Julirevolutionen fik Sagerne en anden Gænge. Voldsomheder mod nogle Franskmænd paadrog ham 1831 en alvorlig Tugtelse, idet en fr. Flaade bortførte Halvdelen af hans Krigsskibe, og snart efter vendte Dom Pedro hjem for at hævde sin Datters Sag. Efter 3 Aars Kamp | sejrede denne ved eng. og fr. Hjælp, og 29. Maj 1834 maatte M. (der havde knyttet Forbund med sin Morbroder, den legitimistiske Kronprætendent Don Carlos) frasige sig Magten og forlade Landet. Han drog til Genua, hvor han straks erklærede Afkaldet ugyldigt, og mistede derved den lovede Aarpenge. Han levede siden i Rom og i Østerrig, ægtede 1851 Fystinde Adelheid af Lowenstein> Wertheim (1831—1909, Nonne siden 1897) og bosatte sig 1856 i Baden. Han efterlod sig en Søn, Miguel, Hertug af Braganza (f. 1853), der 1874 meldte sig som Prætendent til Portugals Krone, og 6 Døtre. Den ældste af disse, Maria des Nieves, født 1852, ægtede den yngre Don Carlos' Broder Alfons oig viste under Karlis tkrigen 1873 en Grusomhed, der mindede om Faderens; Maria Theresie (1855—96) blev Moder til den østerr. Tronfølger Frantz Ferdinand, som dræbtes 1914; Maria Josefa (1857—1909), som i Ægteskabet med Hertug Karl af Bayern blev Moder til den nuv. Dronning af Belgien; Maria Anna (1861—1912), som blev Moder til Storhertuginderne af Luxembourg, Adelheid og Charlotte, samt de to sidste, Adelgunda (1858—1905) og Maria Antonia (1862—1907), der ægtede Hertug Robert af Parma (d. 1907) og hans Broder, I Greven af Bardi (d. 1905). Adelgunda blev saaledes Moder til den østerr. Enkekejserinde Zita. M.'s Søn har en Søn af samime Navn (1878— 1923), der 1909 ægtede Anita Stewart, en nordamerikansk Rigmandsdatter. (Litt.: Freire de C a r v a 1 h o, Memorias da usurpacao de Dom M. [4 Bd. Lissabon 1841-43]). E. E. Migulinskaja Staniza [miguliinskaja - sta rnjitsa], Kosaklandsby (Staniza) i det sydlige Rusland, Don-Distriktet, ligger ved Don og har 20000 Indb. N. H. J. Mihåileni [mihailenj], By i det nordlige Rumænien, Landskabet Moldau, ligger 23 km V. f Dorohoi og har 4000 Indb. (mest Jøder). N. H. J. Mihalovich [mFkalåvitj], Edmund von, slavisk Komponist, f. 13. Septbr 1842 i Slavo-nien, studerede Musik i Pest, i Leipzig (hos Moritz Hauptmann) og i Munchen (hos Bu-low). M., der var Direktør for Landesmusik-akademie i Budapest (indtil 1919) har komponeret en Symfoni, Orkesterballader og Ouverturer i ny-tysk Stil. En Opera af M., »Hagbarth og Signe«, opførtes 1882 i Dresden, senere fulgte bl. a. »Wieland der Schmied« (efter R. Wagners Tekstudkast). W. B. Mihmåndår, i Persien en Embedsmand, der skal modtage og underholde fremmede Ge-i sandter A. C. I Mihrab, se Kibla. Mijares [mi'karæs], Mi 11 ar es, Kystflod i det østlige Spanien, udspringer i Sierra de Gudar, Prov. Teruel, optager Monleén, gennemstrømmer Castellon-Sletten og udmunder i Middelhavet; 145 km lang. C. A. Mijås, Flod i det østlige Rusland, udspringer i Guv. Ufa paa Bjerget Karatavli i Urai, gen-ntmstrømmer Guv. Orenburg og Perm og falder efter et næsten 650 km langt Løb i Isset, I der er Biflod <til Tobol. N. H. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
