Print (PDF) - On this page / på denna sida - Miguel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 7 - Mikrocyter Roskilde Katedralskole 1876, Overlærer smst. I 1892-1917. — 1890 vandt M. en af Kultusministeriet udsat Pris for en dansk Sproglære og udgav 1894 sin »Dansk Sproglære med sproghistoriske Tillæg«, hvortil slutter sig fl. forkortede Udgaver til Skolebrug og en meget udførlig »Dansk Ordføjningslære« (1911). Til Trods for en Del Svagheder, særlig ved Behandlingen af Lydlæren, er M.'s Sproglære, især Ordføj-ningslæren, et dygtigt og nyttigt Værk, som paa | fl. Maader har fremmet Kendskabet til det dan- I ske Sprogs nuværende Bygning. V. D. I Mlkkola, Jooseppi Julius, finsk Sprogforsker, f. 1866, blev Student 1886, mag. phil. 1889,. Dr. phil. 1893, Docent i slav. Sprog 1895, ekstraordinær Prof. ved Univ. i Helsingfors 1900. M. har gjort sproglige Forskningsrejser bl. a. i Lithauen 1893—94 og Pommern samt Vest-Preussen 1896—97 og har offentliggjort en Mængde Undersøgelser især om de slav. Sprog. Her skal nævnes: »Beruhrungen zwischen den we&tfinnischen und slavischen Sprachen« (Disputats 1893, udvidet i det finsk-ugriske Selskabs Skr VIII, 1894), »Betonung und quantitåt in den westslavischen sprachen« (1899), »Die chro-nologie der turkischen Donaubulgaren« (1913) og Hovedværket »Urslavische Grammatik«, I (1913) foruden en Del Skr paa Finsk og Russisk. Han er Medredaktør af det filologiske Tidsskrift »Worter und Sachen«, som udkommer i Heidelberg. M. er gift med Forfatterinden Maila Talvio. EuaM. Miklosich ^miklåsitS], Franz v., slovensk Sprogforsker (1813—91), studerede opr. Retsvidenskab, men kastede sig senere under Indflydelse af sin Landsmand Kopitar over Studiet af slav. Filologi og blev 1848 Prof. i Wien. M. har indtil' den Dag i Dag det berømteste Navn paa den slav. Filologis Omraade; hans Værker har grundlæggende Bet. De vigtigste er Lexicon Palæoslovenico-Græco-Latinum (1862—65; Ordbog til de ældste slav., især oldbulgariske Sprogmindesmærker), »Vergleichende Grammatik der slavischen Sprachen« (Bd I-IV, 1852-75; 2. Udg. af Bd I 1879, af Bd III 1876, af Bd IV 1883), »Etymologisches Worterbuch der slavischen Sprachen« (1886). M. har desuden gjort sig fortjent ved Undersøgelser over en Række Sprog, som har haft Berøring med Slavisk (Nygræsk, Albanesisk, Rumænsk, Magyarisk, Zigeu-nerdialekterne). De fl. af M.'s Skr er paa Tysk; i sit Modersmaal har han kun skrevet en Læsebog for de højere Klasser i Latinskolen. Hig. P. Miklucho-Maclay, Nicolas, russ. Rejsende (1846—88), modtog sin milit. Uddannelse i Kadetkorpset, men opgav 1870 sin Stilling som Officer for at hellige sig til Opdagelsesrejser. M. har navnlig berejst de Ostindiske Øer og Sydhavsøerne, saaledes Malakka, Filippinerne, Ny-Guinea o. a., og opholdt sig her uafbrudt i 12 Aar (1870—82), studerende Malajernes og Papuaernes Liv. Senere oprettede han en zoologisk Station og et Museum i Sidney og vendte 1885 med rige etnografiske Samlinger tilbage til Petrograd. CA. Mikmak, nordamerikansk Indianerstamme, hørende til Algonkin-Folkene. M. lever i et Antal af omtr. 3500 i New Brunswick, Nova Scotia samt enkelte indvandrede Familier paa Newfoundland, hvor de ernærer sig af Jagt og Fiskeri. I Kolcniktrigem kæmpede de paa Franskmændenes Side. De er nu civiliserede og har antaget den kat. Tro. N. H. J. Mikmas [miRrma.<s], det Sted, hvor Jonathan med sin Vaabendrager krøb op og anrettede Panik i Filisterlejren. Det laa ved en Klippespids, der ragede op over et Pas; paa den anden Side laa Geba, ogsaa ved en Klippespids (1. Sam. 13). Det svarer til det nuv. Machmas ved den dybe og øde wadi suwenlt 3 Timers Ridt NØ. f. Jerusalem. J.P. Miknas, d. s. s. M e k i n e s. Mikon f r a A t h e n, en af de betydeligste gr. Malere i 5. Aarh. f. Kr., Polygnotos' Medarbejder ved Udførelsen af de monumentale Malerier, hvormed en Rk. offentlige Bygninger i Athen blev udsmykket. Blandt M.'s Arbejder nævnes Amazonernes Kamp med Grækerne (i Stoa Poikile og Theseus-Templet), Slaget ved Marathon (Stoa Poikile, tillægges ogsaa Panai-nos), Kampen mellem Kentaurer og Lapither (i Theseus-Templet), Argonauternes Tilbagekomst (i Dioskurernes Tempel) o. a. Hans Billeder»af Heste skal især have været ypperlig udførte. M. var tillige Billedhugger; bl. hans Arbejder i denne Retning nævnes en Statue af Pankratia-sten Kallias, der sejrede i Olympia 472 f. Kr. C.B. Mikra Dilos ['bilos], se Del o s. Mikro- (foran Vokal m i k r-), af gr. mikros o: lille, brugt i Sammensætninger til Betegnelse af noget overordentlig smaat, i Forbindelse med Maalenheder (elektriske) en Milliontedel af denne Enhed. m ' K. H. Mikrobaromeier (gr.) er et Instrument, der benyttes til Maaling af ganske smaa Forandringer ell. Svingninger i Lufttrykket, men som ikke er .anvendeligt til Maaling af Lufttrykkets absolute Værdi. H.-P. Mikrober, en Fællesbetegnelse for alle een-cellede Væsner, Planter og Dyr, der som Regel kun kan iagttages ved stærkere Forstørrelse. Størrelsen varierer i høj Grad. Der kendes Mikrober, hvis Størrelse naar-op til Grænsen for det med blotte Øje lige synlige, og paa den anden Side antager vi — p. Gr. a. Virkningerne — M., hvis Størrelse er saa lille (under 1/ioooo mm), at de selv med vore bedste Mikroskoper ikke er synlige, saakaldte ultravisible M. At M. spiller en uhyre Rolle ikke blot i vort hele Verdensbillede, men ogsaa i det daglige Livs mange praktiske Tildragelser: Sygdom, Gæring, Forraadnelse, Formuldning, Jordbundsforan-dring etc. skal blot lige nævnes, i øvrigt maa henvises til Specialartiklerne. O.T. Mikrocyter (græsk). Foruden de normale formede Elementer i Blodet: de røde Blodlegemer, de farveløse Blodlegemer og Blodpladerne (Hæmatoblasterne), der altid findes i Blodet, optræder der af og til under i øvrigt normalle Forhold, og hyppig under sygelige Tilstande, (særlig Blodfattigdom, Anæmi o. 1.), ganske smaa (0,002—0,003 mm store) ejendommelige Legemer af Form og Farve som røde Blodlegemer. Man har kaldt dem M. Under de samme Forhold kan der optræde røde Blodlegemer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
