- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
9

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mikrometer - Mikrometerpasser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

systematiske Fejl, idet man benytter
Tidsmomentet enten for Forsvinden bag ell.
Tilsynekomst frem af Metaltraaden. Og man kan
anvende som Forbindelsesstjerne enhver, der
overhovedet kommer ind i Kikkerten. Tidligere
benyttedes ogsaa Cassini’s M., der bestod af fire
Traade, som skar hverandre i Synsfeltets
Midtpunkt under en Vinkel paa 45°, ell. Bradley’s
M:, hvor de fire Traade dannede en Rombe.
Alle disse M. har den Fordel, at Kikkertens
Synsfelt ikke behøver at oplyses, thi Himmelgrunden
er selv midt om Natten lys nok til, at
man kan se Metaltraaden (Ringen). Af de M.,
hvor Afstanden mellem de to Objekter direkte
maales, er Filarmikrometret det mest benyttede.
Det bestaar af en fast Ramme, hvorpaa der
er udspændt en Rk. parallelle Filamenter,
sædvanlig af Edderkopspind, og en bevægelig, der
er forsynet med færre Traade, og som ved en
Skrue (Mikrometerskruen) kan forskydes lodret
paa Kikkertens optiske Akse. Anbringes det ene
Objekt paa en af de faste Traade, og føres en
af den bevægelige Rammes Traade, til den
dækker det andet Objekt, saa aflæses Antallet
af Skrueomdrejninger, som maa til for at føre
den bevægelige Traad fra den benyttede faste
hen til Objektet (Distancen), paa en Skala og
Dele af en hel Skrueomdrejning paa
Mikrometerskruens Tromle. Det første Filarmikrometer
blev konstrueret af W. Gascoigne, senere er det
blevet forbedret af Troughton, Fraunhofer,
Secrètan, Repsold og Clark. Foruden
Mikrometerskruen er det forsynet med en Cirkel
(Positionscirkel), hvorved man kan bestemme den
Vinkel, som Forbindelseslinien mellem de to
Objekter danner med Deklinationscirklen
gennem det ene Objekt (Positionsvinkel).
Orienteres M. saaledes, at den faste Traad falder
sammen med Deklinationscirkelen, kan man
bestemme Rectascensionsdifferensen mellem de to
Objekter af den Tid, som medgaar til, at begge
Objekter passerer samme Filament. Drejes det
nu 90° om, vil man ved Hjælp af det bevægelige
Filament maale Deklinationsforskellen mellem
de to Objekter. For at se Traadene oplyses
Feltet, saa at Traadene viser sig enten mørke
paa lys Grund ell. lyse paa mørk Grund.
Knorre har konstrueret et Filarmikrometer
(Deklinograf), hvorved man kan ved Hjælp af en
Kronograf registrere samtidig Rectascensions-
og Deklinationsdifferensen af de observerede
Stjerner. For at undgaa den ved Traadene
frembragte Diffraktion har man konstrueret M.,
hvor der dannes et Billede i Fokalplanet af
Filamenterne (Ghost M.).

Ved de hidtil betragtede M. maa man for at
kunne udføre en Maaling have til sin
Raadighed en Linie, et Filament, Kanten af et
Diafragma ell. ogsaa kun Billedet heraf. Ved de
saakaldte Dobbeltbilled-M. bliver derimod
Lysstraalen fra Objektet spaltet, og hver af disse
giver et Billede af Objektet. Derved opnaar
man en større Ensartethed under Maalingen og
er fri for enkelte af de Fejl, som klæber ved
Maalinger med Filarmikrometer. Dobbeltheden
kan frembringes enten gennem Objektivet, idet
man benytter to Objektiver ell. deler Objektivet
i to Dele (Objektivheliometer), ell. gennem
Okularet og da enten ved, at man anbringer i
Nærheden af Okularet en delt Linse, ell. ved et
Prisme (Okularheliometer). De førstnævnte er
beskrevne under Heliometer. Det er ikke uden
en vis Risiko at dele et større Objektiv, for ikke
at tale om den betydelig forøgede Komplikation
i Monteringen af større Linser som
Heliometer, og disse Grunde har bevæget fl.
Astronomer til at anbringe Dobbeltbilledmikrometret
med Maaleapparatet ved Okularet. Det først
konstruerede var det Steinheil’ske, hvor der
mellem Objektivet og Okularet var anbragt en
akromatisk Linse, som var delt ved et
diametralt Snit, men saavel dette som Amici’s blev
snart fortrængt af Airy’s, som bestaar af 4 Linser,
der udgør Okularet; den første af disse fire
Linser er bikonveks, hvorpaa følger en
bikonkav af samme Brændvidde, og denne er delt;
den 3. og 4. Linse danner paa en vis Maade et
Ramsdensokular; dette er blevet meget benyttet
i Leyden og Oxford, men nu er det distanceret
af de M., hvor Dobbeltheden fremkaldes ved en
dobbeltbrydende Substans, og begge Billeder,
saavel det, som fremkaldes af den ordinære
som den ekstraordinære Straale, bruges til
Maaling af Distancen af Billederne (man havde
tidligere benyttet Glasprismer for at
frembringe denne Dobbelthed). Af disse M. er mest
kendt Rochon’s M., der er et retvinklet
Parallelipeped, sammensat af to retvinklede Prismer
af Bjergkrystal, saaledes at i det ene Prisme
er Krystallens optiske Akse parallel Kikkertens,
i det andet ligger den parallel den brydende
Kant; et lgn. er konstrueret af Wellmann, som
benytter i St f. det Rochon’ske Prisme et
Wollaston’sk, hvorved opnaas, at man faar to
ekstraordinære Billeder, hvoraf intet ved Drejning
af Prismesystemet bliver liggende stille, men
begge drejer sig om hinanden, og begge har
samme Lysstyrke, nemlig Halvparten af Objektets.
En egen Sort Dobbeltbilled-M. er det af
Schwarzschild konstruerede Interferens M.,
Interferometer, hvortil Michelson først har givet
Ideen allerede 1890, og hvor Fordoblingen af
Billedet frembringes ved Lysets Bøjning ved
parallelle Spalter. Dette er med Fordel benyttet
til at maale Diametren af Drabanter og smaa
Planeter samt Distancen mellem Dobbeltstjerner;
i den sidste Tid har man paa Mount
Wilson Observatoriet maalt Diametren af enkelte
Fiksstjerner som Betelgeuze, Arkturus, Antares.
(Litt.: Becker. »Mikrometer und
Mikrometermessungen« [Breslau 1899]; Ambronn,
»Handbuch der Instrumentenkunde«, II
[Berlin 1899]).
J. Fr. S.

Mikrometerpasser ell. Fjederpasser,
en Passer, som bruges til at maale smaa Dimensioner,
f. Eks. ved
Urfabrikationen.
M. er
dobbeltbenet (se
Figur), drejelig
om Akselen a.
Genstanden
fattes mellem
Benene ved b;
dens Maal viser sig betydelig forstørret (10
Gange) paa den inddelte Bue c og aflæses let
der.
(F. W.). D. H. B.

Mikrometerpasser.
Mikrometerpasser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free