Print (PDF) - On this page / på denna sida - Mikrocyter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 9 — Mikrometerpasser systematiske Fejl, idet man benytter Tidsmo- I mentet enten for Forsvinden bag ell. Tilsynekomst frem af Metaltraaden. Og man kan anvende som Forbindelsesstjerne enhver, der overhovedet kommer ind i Kikkerten. Tidligere benyttedes ogsaa Cassini's M., der bestod af fire Traade, som skar hverandre i Synsfeltets Midtpunkt under en Vinkel paa 45 , ell. Bradley's M:, hvor de fire Traade dannede en Rombe. Alle disse M. har den Fordel, at Kikkertens I Synsfelt ikke behøver at oplyses, thi Himmel- I grunden er selv midt om Natten lys nok til, at man kan se Metaltraaden (Ringen). Af de M., hvor Afstanden mellem de to Objekter direkte maales, er Filarmikrometret det mest benytte- | de. Det bestaar af en fast Ramme, hvorpaa der er udspændt en Rk. parallelle Filamenter, sædvanlig af Edderkopspind, og en bevægelig, der er forsynet med færre Traade, og som ved en Skrue (Mikrometerskruen) kan forskydes lodret paa Kikkertens optiske Akse. Anbringes det ene Objekt paa en af de faste Traade, og føres en af den bevægelige Rammes Traade, til den dækker det andet Objekt, saa aflæses Antallet af Skrueomdrejninger, som maa til for at føre den bevægelige Traad fra den benyttede faste hen til Objektet (Distancen), paa en Skala og Dele af en hel Skrueomdrejning paa Mikrometerskruens Tromle. Det første Filarmikrometer blev konstrueret af W. Gascoigne, senere er det blevet forbedret af Troughton, Fraunhofer, Se-crétan, Repsold og Clark. Foruden Mikrometerskruen er det forsynet med en Cirkel (Posi-tionscirkel), hvorved man kan bestemme den Vinkel, som Forbindelseslinien mellem de to Objekter danner med Deklinationscirklen gennem det ene Objekt (Positionsvinkel). Orienteres M. saaledes, at den faste Traad falder sammen med Deklinationscirkelen, kan man bestemme Rectascensionsdifferensen mellem de to Objekter af den Tid, som medgaar til, at begge Objekter passérer samme Filament. Drejes det nu 90° om, vil man ved Hjælp af det bevægelige Filament maale Deklinationsforskellen mellem de to Objekter. For at se Traadene oplyses Feltet, saa at Traadene viser sig enten mørke paa lys Grund ell. lyse paa mørk Grund. Knorre har konstrueret et Filarmikrometer (Dekli-nograf), hvorved man kan ved Hjælp af en Kronograf registrere samtidig Rectascensions-og Deklinationsdifferensen af de observerede Stjerner. For at undgaa den ved Traadene frembragte Diffraktion har man konstrueret M., hvor der dannes et Billede i Fokalplanet af Filamenterne (Ghost M.). Ved de hidtil betragtede M. maa man for at kunne udføre en Maaling have til sin Raadighed en Linie, et Filament, Kanten af et Dia-fragma ell. ogsaa kun Billedet heraf. Ved de saakaldte Dobbeltbilled-M. bliver derimod Lysstraale n fra Objektet spaltet, og hver af disse giver et Billede af Objektet. Derved opnaar man en større Ensartethed under Maalingen og er fri for enkelte af de Fejl. som klæber ved Maalinger med Filarmikrometer. Dobbeltheden kan frembringes enten gennem Objektivet, idet man benytter to Objektiver ell. deler Objektivet i to Dele (Objektivheliometer), ell. gennem Okularet og da enten ved, at man anbringer i Nær- heden af Okularet en delt Linse, ell. ved et Prisme (Okularheliometer). De førstnævnte er beskrevne under Heliometer. Det er ikke uden en vis Risiko at dele et større Objektiv, for ikke at tale om den betydelig forøgede Komplikation i Monteringen af større Linser som Heliometer, og disse Grunde har bevæget fl. Astronomer til at anbringe Dobbeltbilledmikrometret med Maaleapparatet ved Okularet. Det først konstruerede var det Steinfyeil'ske, hvor der mellem Objektivet og Okularet var anbragt en akromatisk Linse, som var delt ved et diametralt Snit, men saavel dette som Amici's blev snart fortrængt af Airy's, som bestaar af 4 Lin-, ser, der udgør Okularet; den første af disse fire Linser er bikonveks, hvorpaa følger en bikon-kav af samme Brændvidde, og denne er delt; den 3. jog 4, Linse danner paa en vis Maade et Ramsdensokular; dette er blevet meget benyttet i Leyden og Oxford, men nu er det distanceret af de M., hvor Dobbeltheden fremkaldes ved en dobbeltbrydende Substans, og begge Billeder, saavel det, som fremkaldes af den ordinære som den ekstraordinære Straale, bruges til Maaling af Distancen af Billederne (man havde tidligere benyttet Glasprismer for at frembringe denne Dobbelthed). Af disse M. er mest kendt Rochon's M., der er et retvinklet Paral-lelipeped, sammensat af to retvinklede Prismer af Bjergkrystal, saaledes at i det ene Prisme er Krystallens optiske Akse parallel Kikkertens, i det andet ligger den parallel den brydende Kant; et lgn. er konstrueret af Wellmann, som benytter i St f. det Rochon'ske Prisme et Wol-laston'sk, hvorved opnaas, at man faar to ekstraordinære Billeder, hvoraf intet ved Drejning af Prismesystemet bliver liggende stille, men begge drejer sig om hinanden, og begge har samme Lysstyrke, nemlig Halvparten af Objektets. En egen Sort Dobbeltbilled-M. er det af Schwarzschild konstruerede Interferens M., In-terferometer, hvortil Michelson først har givet Ideen allerede 1890, og hvor Fordoblingen af Billedet frembringes Ved Lysets Bøjning ved parallelle Spalter. Dette er med Fordel benyttet til at maale Diametren af Drabanter og smaa Planeter samt Distancen mellem Dobbeltstjerner; i den sidste Tid har man paa Mount Wilson Observatoriet maalt Diametren af enkelte Fiksstjerner som Betelgeuze, Arkturus, Antares. (Litt.: Becker. »Mikrometer und Mikro-metermessungen« [Breslau 1899]; A m b r o n n, »Handbuch der Instrumentenkunde«, II [Berlin 1899]). ^ f J.Fr. S. Mikrotneterpåsser ell. Fjederpasser, en Passer, som bruges til at maale smaa Di-j mensioner, f. Eks. ved Ur-fabrikationen. M. er dobbeltbenet (se Figur), drejelig om Akselen a. Genstanden fattes mellem Benene ved b\ dens Maal viser sig betydelig forstørret (10 Gange) paa den. inddelte Bue o og aflæses let I der. (F. W.). D. H. B. Mikrometerpasser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
