Print (PDF) - On this page / på denna sida - Mikrocyter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mikrometerskrue - 10 - Mikrometerskrue, Skrue med meget fine Gænger, paa hvis Hoved a der er anbragt. en Inddeling b, ved Hjælp »al hvilken man meget nøje kan maale, hvor meget Skruen er gaaet frem i Retning af sin Akse, naar den drejes. M. tjener til nøjagtig Maaling af Tykkelser. Fig. viser en. sædvanlig M. Den bestaar af Bøjlen c med den paa Skruen siddende hærdede og plansle'bne Ende d og den faste Modflade e. Det Stykke, som skal maales, anbringes saa- Mikrometerskrue. ledes, at begge Endeflader rører ved det. Ved Delekredsen b kan da Tykkelsen maales med en Sikkerhed paa 1 å 2 Tusindedele mm, iflet man i Alm. kan skønne 1/io å 2/io af b's Inddelinger, der hver betyder 1/ioo mm. For at gøre Maalingen uafhængig af Haandens Følelse, er M. forsynet med en Føleskrue /, der normalt medtager a, indtil Trykket mellem Gods og Endeflader har naaet en vis ringe Størrelse og derefter glipper. For at fasttiolde det indstillede ell. tagne Maal kan M. være forsynet med en Fastspændings-anordning g. Den viste Skrue kan kun benyttes fra 0-25 mm. D. H. B. Mikromillimeter, d. s. s. Mikron. Mikron O), —^- mm. 1000 Mikronesien, Betegnelse for de i den nordvestlige Del af det stille Ocean liggende Grupper af Smaaøer: Marianerne, Karolinerne, Pa-lau-Øerne, Marshall-Øerne, Gilbert-Øerne, med et Areal af tilsammen 3435 km2. Fælles for alle Øerne er deres ringe Udstrækning. Kun enkelte af Øerne er af vulkansk Oprindelse, de fleste er Atoller. Klimaet er tropisk og yderlig oceanisk. Aaret deles i to Halvdele efter de nordlige og de sydlige Vindes Herredømme; men hverken de daglige ell. de aarlige Temperatursvingninger er saa store, at de kan mærkes, og ligeledes er Begnen meget ligelig fordelt paa alle Aarets Maaneder. Øen Jaluit i Mar-shall-Øgruppen er interessant som den Lav-landsstation i hele Verden, der har den ringeste Forskel mellem Middeltemperaturerne for koldest og varmest Maaned, nemlig 27,2° for Jan. og Febr., 26,8 for Juni. Plantevæksten er yppig og meget artsrigere end de østligere liggende Øers; derimod er Dyrelivet fattigt. (Se i øvrigt de enkelte Øgrupper). M. V. Mikronesiere. Med Udtrykket M. betegner man de indfødte, til den malajiske Sprogæt hørende Indb. i Mikronesien. I Henseende til Race synes det mongoloide Element at være noget mere fremtrædende end hos Polynesier-ne. Ligeledes er der en ret betydelig Forskel i Kultur mellem M. og Polynesiere. M. V. Mikroorganismer, d. s. s. Mikrober. Mikropertit, se Feldspat- Mikropsl, se Makropsi. Mikropyle (bot.), se Æ g. Mikroskop, Apparat til Iagttagelse af Genstande, der er saa smaa, *at det ubevæbnede Øje for at faa dem at se under en tilstrækkelig stor Synsvinkel maatte nærmie dem saa meget til Øjet, at dette ikke formaar at se dem skarpt. Ved M.'s Hjælp forøges den Synsvinkel, hvorunder den betragtede Genstand, Objektet, ses. Dette kan principielt opnaas ved Anvendelse af en enkelt Samlelinse, men en saadan bruges nu kun til svagere Forstørninger (Lu p en), hvorimod Anvendelsen af en Linse tiil stærkere For-størriniger (det enkelte M.) nu er uden Bet., da Anvendelsen .af 2 adskilte Linser frembyder en Række vigtige baade teoretiske og praktiske Fordele, der omtales ndf. M. betyder derfor nu altid dette saakaldte s a m m e n s a 11 e M. Det bestaar af 2 Linse systemer, Objektivet, der frembringer et forstørret, reelt, omvendt Billede af Objektet, og Okularet, hvorigennem »dette Billede iagttages, saa at Okularet virker som Lupe. Fig. 1 viser skematisk Straalernes Gang i et M. AB er Objektet, som anbringes i en Afstand fra Objektivet O (i Fig. tegnet skematisk som en enkelt Linse), der er lidt større end dettes Brænd vidde. Som Følge heraf vil O, hvis intet kommer i Vejen for Straalernes Gang, danne et omvendt, forstørret Fig. 1. Skematisk Straalegang i M. virkeligt Billede AB af AB. Dette kunde man da betragte gennem en Lupe F, Okularlinsen, der altsaa for normale Øjne skulde være anbragt i en Afstand fra Billedet lig Brændvidden. Man bruger dog aldrig en enkelt Linse, men et sammensat Okular, hyppigst det i Fig. viste Huygfhen's Okular, hvis nederste Linse, Kollektivlinsen K, er indskudt i Straalernes Vej før Billeddannelsen, saa at der dannes det noget mindre Billede AiBi i St f. A'b'. Dette Billede iagttages da gennem Lupen, »Øjelinsen« F, der for normale Øjne skal have sin Brændplan i AiBi, saa at Straaler fra ethvert Punkt af AiBi, som vist paa Fig., af F omdannes til et Bundt Parallel-straaler, der kan samles paa det normale, ikke akkomoderede Øjes Nethinde. For nærsynede Øjne maa AiBi ligge lidt over F.'s Brændplan, saa at der dannes et indbildt Billede, ell. Øjet træffes af divergerende Straalebundter. Dette opnaas ved at sænke hele M. lidt, idet alle Indstillinger altid foregaar ved at bevæge hele M. For langsynede Øjne maa M. omvendt hæves lidt. Fordelene ved det sammensatte Okular omtales ndf. Øjets Piadis bør være saadan,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
