- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
10

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mikrometerskrue - Mikromillimeter - Mikron - Mikronesien - Mikronesiere - Mikroorganismer - Mikropertit - Mikropsi - Mikropyle - Mikroskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mikrometerskrue, Skrue med meget fine
Gænger, paa hvis Hoved a der er anbragt en
Inddeling b, ved Hjælp af hvilken man meget
nøje kan maale, hvor meget Skruen er gaaet
frem i Retning af sin Akse, naar den drejes.
M. tjener til nøjagtig Maaling af Tykkelser. Fig.
viser en. sædvanlig M. Den bestaar af Bøjlen c
med den paa Skruen siddende hærdede og
planslebne Ende d og den faste Modflade e.
Det Stykke, som skal maales, anbringes
saaledes, at begge Endeflader rører ved det.
Ved Delekredsen b kan da Tykkelsen maales med
en Sikkerhed paa 1 à 2 Tusindedele mm, idet
man i Alm. kan skønne 1/10 à 2/10 af b’s
Inddelinger, der hver betyder 1/100 mm.

For at gøre Maalingen uafhængig af
Haandens Følelse, er M. forsynet med en Føleskrue
f, der normalt medtager a, indtil Trykket
mellem Gods og Endeflader har naaet en vis ringe
Størrelse og derefter glipper.

For at fastholde det indstillede ell. tagne Maal
kan M. være forsynet med en Fastspændingsanordning
g. Den viste Skrue kan kun benyttes
fra 0—25 mm.
D. H. B.

Mikrometerskrue.
Mikrometerskrue.


Mikromillimeter, d. s. s. Mikron.

Mikron (μ), 1/1000 mm.

Mikronesien, Betegnelse for de i den
nordvestlige Del af det stille Ocean liggende
Grupper af Smaaøer: Marianerne, Karolinerne,
Palau-Øerne, Marshall-Øerne, Gilbert-Øerne, med
et Areal af tilsammen 3435 km2. Fælles for alle
Øerne er deres ringe Udstrækning. Kun
enkelte af Øerne er af vulkansk Oprindelse, de
fleste er Atoller. Klimaet er tropisk og yderlig
oceanisk. Aaret deles i to Halvdele efter de
nordlige og de sydlige Vindes Herredømme;
men hverken de daglige ell. de aarlige
Temperatursvingninger er saa store, at de kan
mærkes, og ligeledes er Regnen meget ligelig
fordelt paa alle Aarets Maaneder. Øen Jaluit i
Mashall-Øgruppen er interessant som den
Lavlandsstation i hele Verden, der har den
ringeste Forskel mellem Middeltemperaturerne for
koldest og varmest Maaned, nemlig 27,2° for
Jan. og Febr., 26,8° for Juni. Plantevæksten er
yppig og meget artsrigere end de østligere
liggende Øers; derimod er Dyrelivet fattigt.
(Se i øvrigt de enkelte Øgrupper).
M. V.

Mikronesiere. Med Udtrykket M. betegner
man de indfødte, til den malajiske Sprogæt
hørende Indb. i Mikronesien. I Henseende til
Race synes det mongoloide Element at være
noget mere fremtrædende end hos Polynesierne.
Ligeledes er der en ret betydelig Forskel i
Kultur mellem M. og Polynesiere.
M. V.

Mikroorganismer, d. s. s. Mikrober.

Mikropertit, se Feldspat.

Mikropsi, se Makropsi.

Mikropyle (bot.), se Æg.

Mikroskop, Apparat til Iagttagelse af
Genstande, der er saa smaa, at det ubevæbnede
Øje for at faa dem at se under en tilstrækkelig
stor Synsvinkel maatte nærme dem saa meget
til Øjet, at dette ikke formaar at se dem skarpt.
Ved M.’s Hjælp forøges den Synsvinkel,
hvorunder den betragtede Genstand, Objektet, ses.
Dette kan principielt opnaas ved Anvendelse af
en enkelt Samlelinse, men en saadan bruges nu
kun til svagere Forstørninger (Lupen),
hvorimod Anvendelsen af en Linse til stærkere
Forstørringer (det enkelte M.) nu er uden Bet., da
Anvendelsen af 2 adskilte Linser frembyder en
Række vigtige baade teoretiske og praktiske
Fordele, der omtales ndf. M. betyder derfor nu
altid dette saakaldte sammensatte M.
Det bestaar af 2 Linsesystemer, Objektivet, der
frembringer et forstørret, reelt, omvendt Billede
af Objektet, og Okularet, hvorigennem dette
Billede iagttages, saa at Okularet virker som Lupe.
Fig. 1 viser skematisk Straalernes Gang i et M.
AB er Objektet, som anbringes i en Afstand fra
Objektivet O (i Fig. tegnet skematisk som en enkelt
Linse), der er lidt større end dettes Brændvidde.
Som Følge heraf vil O, hvis intet kommer i Vejen
for Straalernes Gang, danne et omvendt, forstørret
virkeligt Billede A’B’ af AB. Dette kunde man da
betragte gennem en Lupe F, Okularlinsen, der
altsaa for normale Øjne skulde være anbragt i en
Afstand fra Billedet lig Brændvidden. Man bruger
dog aldrig en enkelt Linse, men et sammensat
Okular, hyppigst det i Fig. viste Huyghen’s Okular,
hvis nederste Linse, Kollektivlinsen K, er indskudt i
Straalernes Vej før Billeddannelsen, saa at der dannes det
noget mindre Billede A1B1 i St f. A’B’.
Dette Billede iagttages da gennem Lupen,
»Øjelinsen« F, der for normale Øjne skal have sin
Brændplan i A1B1, saa at Straaler fra ethvert Punkt
af A1B1, som vist paa Fig., af F omdannes til et Bundt
Parallelstraaler, der kan samles paa det normale, ikke
akkomoderede Øjes Nethinde. For nærsynede
Øjne maa A1B1 ligge lidt over F.’s Brændplan,
saa at der dannes et indbildt Billede, ell. Øjet
træffes af divergerende Straalebundter. Dette
opnaas ved at sænke hele M. lidt, idet alle
Indstillinger altid foregaar ved at bevæge
hele M. For langsynede Øjne maa M. omvendt
hæves lidt. Fordelene ved det sammensatte
Okular omtales ndf. Øjets Plads bør være saadan,

Fig. 1. Skematisk<bStraalegang i M.
Fig. 1. Skematisk

Straalegang i M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free