- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
14

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mikroskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stærkt simplificeret og forgrovet Objektiv. Fig.
viser den tolinsede Kondensor med Apertur,
1,2, tillige findes en trelinset med Apertur 1,4 og
finere aplanatiske og akromatiske Kondensorer.
Irisblænderen kan i Reglen klappes til Siden og
Kondensoren klappes ud; tilbage bliver da kun
en anden Irisblænder lige under Præparatet;
den bruges ved svag Forstørring.
Belysningsapparatet tjener til at afpasse Belysningen
efter Formaalet; bruges lille Blænderaabning,
faas et smalt Straalebundt, der da efter
Blænderens Plads kan sendes lodret ell. skraat
gennem Præparatet. Kun ved at have
Kondensor med stor Apertur, opnaar man, at
Præparatet, der jo næsten aldrig er selvlysende,
udsender saa skraa Straaler, at Objektiver med
stor Apertur kan udnyttes, men for at drage
Nytte af den store Kondensorapertur maa der
ogsaa anbringes Olie mellem Kondensoren og
Præparatglasset.

I visse Tilfælde, saaledes navnlig ved
metalmikroskopiske Undersøgelser, hvor Præparaterne
ikke er gennemsigtige, maa de iagttages i
paafaldende Lys. Dertil tjener Vertikalilluminatoren,
der anbringes over Objektivet. Lyset
sendes da gennem et Hul i Siden af Tubus
ind enten mod en skraatstillet, svagt forsølvet
Glasplade ell. et lille Refleksionsprisme, der
dækker Halvdelen af Rørets Lysning; herfra
sendes Lyset ned gennem Objektivet, der da
tillige tjener som Kondensor. Hertil er
konstrueret særlige Stativer, hvor Højdeindstillingen
sidder paa Bordet i St f. paa Tubus,
for at undgaa at flytte dette i Forhold til
Lyskilden. Om Mørkegrundsbelysning, se ndf.
Til specielle Anvendelser er konstrueret en
Mængde Hjælpeapparater ell. særlige M., saaledes
M. med Polarisationsapparater til mineralogiske
Iagttagelser, binokulære M. (se Dobbeltmikroskop)
til stereoskopiske Iagttagelser o. s. v.

Maalinger med M. Størrelsen af et
mikroskopisk Objekt findes lettest med
Okularmikrometer, en Glasmaalestok delt i 1/5 eller
1/10 mm, der anbringes paa Blænderne i
Okularet. Hertil maa bruges særlige Mikrometerokularer,
hvis Øjelinse er forskydelig i Forhold
til Blænderen, saa at man kan indstille
skarpt paa Mikrometret. Hele M. indstilles da
saaledes, at det reelle Billede af Objektet
falder i Mikrometrets Plan, og man finder
direkte Objektets Størrelse, naar man forud har
fundet Betydningen af en Inddeling paa
Okularmikrometret ved som Objekt at bruge et
Objektmikrometer, en Glasmaalestok, f. Eks.
1 mm, delt i 100 Dele. Ved finere Maalinger er
Okularmikrometret et Skruemikrometer med
Traadkors, der kan forskydes ved en Mikrometerskrue.
M. med Okularskruemikrometer er en
vigtig Del af mange fys. Maaleinstrumenter,
saaledes Komparatoren til Undersøgelse af
Maalestokke, og de bruges f. Eks. til Aflæsning
af Delekredsen paa astron. Instrumenter o. s. v.
Undertiden udmaales direkte Objektets
Størrelse, ved at enten Tubus ell. bedre Bordet er
forskydeligt ved Mikrometerskrue; paa denne
Maade udmaales fotografiske Optagelser af
Spektre ell. af Stjernehimlen o. l.

Tegneapparater. Af de forsk.
Konstruktioner af Tegneapparater (Camera lucida)
er Abbe’s (Fig. 9) det bedste. Over M.’s Okular
anbringes Glasterningen P, bestaaende af to
sammenklæbede Prismer, der er forsølvede paa
Berøringsfladen undtagen paa en lille
cirkelrund Flade i Midten, som er fuldkommen
gennemsigtig. Spejlet S er anbragt c. 10 cm til
Siden for P. Hullet i Sølvlaget skal falde paa
Okularringens Plads. Gennem det gaar da
Straalerne fra Objektet under M. op i Øjet,
medens Straalerne fra Papir og Blyant ved Siden
af M. reflekteres fra S og fra Sølvlaget uden om
Hullet op i Øjet. Man ser altsaa Objekt og Papir
tilsyneladende paa samme Sted, idet Papiret
maa ligge i samme Afstand
fra Øjet som Billedet i M., saa at de ses uden
Parallakse. M. maa derfor ved Brugen af
Tegneapparat indstilles saaledes, at Billedet falder
omtr. i Arbejdsafstanden fra Øjet. Det er
vigtigt, at Papiret og Synsfeltet i M. ogsaa ses
omtr. lige klare, hvorfor man ved Røgglas R
kan svække Lyset paa Papiret. M.’s Forstørring
findes lettest ved Tegneapparatet, idet
man aftegner Billedet af f. Eks. 1/10 mm af et
Objektmikrometer og bagefter udmaaler
Billedets Størrelse. Forstørringen maa da
omregnes til 25 cm Afstand. Forstørringen kan ogsaa
findes ved med det ene Øje at se gennem M.
paa Billedet af f. Eks. 1/10 mm og samtidig
med det andet Øje direkte mod en Maalestok
og saaledes sammenligne Billederne. I nyere
Tid spiller Tegning af Præparaterne en
mindre Rolle, da Mikrofotografi har naaet saa høj
Udvikling. Skal man fotografere Billedet af et
Objekt, forandres M.’s Indstilling saa meget,
at Okularet danner et reelt Billede over M.,
nemlig paa Malskiven, resp. den fotografiske
Plade. Skønt de sædvanlige Okularer ogsaa
kan bruges hertil, anvendes dog med Fordel
særlige dertil konstruerede Projektionsokularer.

Fig. 8. Abbe’sk Belysningsapparat med tolinset<bKondensor.
Fig. 8. Abbe’sk Belysningsapparat med tolinset

Kondensor.


Fig. 9. Abbe’sk<bTegneapparat, skematisk.
Fig. 9. Abbe’sk

Tegneapparat, skematisk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free