Print (PDF) - On this page / på denna sida - Mikroskop ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 15 - Mikroskop 0 pi ø s n i n g s e v n e n. Objektivet er M.'s vigtigste Del; dets Fuldkommenhed bestemmer Billedernes Godhed. Hvor fine og nøjagtigt gengivne Enkelthederne i Billedet bliver, bestemmes først og fremmest af, i hvor høj Grad Objektivet formaar at faa Straaler, udgaaede fra et bestemt Punkt, til atter at mødes i et enkelt Punkt, altsaa af, hvor godt Linsefejlene er ophævede. Men dertil kommer, at Objektivets Evne til at adskille fine Detailler i Objektet har en Grænse, der bestemmes af dets numeriske Apertur, medens Brændvidden kun bestemmer dets Forstørring. For iat forstaa dette og erfare, hvoir langt man kan naa d Fuldkonimengørelsen iaf M., er den geometriskoptiske Linseteori ikke tilstrækkehg, men man maa gaa ind paa Lysets Bølgeteori. Den fuldstændige Teori skyldes Abbe. Da den geom. Optiks Lysstraaler ikke virkelig eksisterer, faar den igeom. Teoris Resultater først Gyldighed og Betydning, naar deres Rigtighed ogsaa er bevist ud fra Lysets Bølgeteori. Det, der virkelig finder Sted ved en Billeddannelse i en Linse, er, at de kugleformede Bølger, der udgaar fra eit Lyspunkt og træffer Linsen, derved omdannes til konkiave kugleformede Bølger med1 Billedpunktet til Centrum. Hvorledes Lysfordelingen i og omkr. Billedpunktet bliver, kan dia kun findes ved at undersøge Inteferemsen af Lyset 'fria de forsk. Dele af hver Bølge; Resultatet af denne Interferens er Billedet af Lyspunktet. Man finder, at selv i de Tilfælde, hvor man efter den geom. Straalegang virkelig skulde vente et punktformet Billede af det betragtede Lyspunkt, faas kun en større ell. mindre Tilnærmelse dertil, en Lysplet, omgivet af nogle faa afvekslende mørke og lyse Ringe. Saaledes bliver f. Eks. Billedet af én Stjerne i en as tron. Kikkert. Lyspletten nærmer sig desto mere til et Punkt, og Ringene bliver desto svagere, altsaa Billedet desto skarpere, jo større Lyskeglens Toppunktsvinkel (»Aabning«) er. I Reglen faas ved den geom. Optiks Regler en overordentlig god Tilnærmelse til Virkeligheden. Men herved er forudsat, at Objektet er selvlysende, da kun i dette Tilfælde Lysstraalerne fra et bestemt Punkt af det kan interferere (er »kohærente«). Er Objektet belyst, saaledes som det næsten altid er Tilfældet ved Brug af M., tilbagekastes ell. spredes fra et bestemt af dets Punkter Straaler, der stammer fra mange forsk. Punkter af Lyskilden, og de kan ikke interferere. Man skulde da vente, at der kun kur.de dannes Billede af Lyskilden, ikke af Objektet. For at finde, om der ogsaa dannes Billede af Objektet, maa man forfølge Straalerne videre fra Lyskildens Billede og undersøge, hvorledes de, der kan interferere, gør det videre. Man finder da ganske vist, at i Reglen faas ogsaa af ikke selvlysende Genstande Billeder, der er meget gode Tilnærmelser til, hvad den geom. Optik fører til, men netop ved Brugen af M. støder man, fordi Objekterne er saa smaa, ikke sjældent paa Tilfælde, hvor den geom. Behandlings Ufuldkommenhed viser sig grelt. Som Eksempel betragter vi Afbildningen af et Gitter af afvekslende gennemsigtige og uigennemsigtige ækvidistante Dele, Fig. 10. Afbildning af Gitter. f. Eks. ækvidistante Linier, ridsede i en forsølvet Glasplade. I Fig. 10 er G Gittret og CD Objektivet. G tænkes belyst med parallelt monokromattisk Lys af Bølgebredden X- Foruden det direkte Lys, der træffer Objektivet ved C, vil der fra Gitteret udgaa afbøjet Lys, Spektrene af 1., 2 . . . Orden til begge Sider (se Bøjning); i Fig. er kun vist Spektrene til den ene Side FD,FE. . . Det direkte Lys samles i Objektivets Brændplan til et Billede A af den fjerne Lyskilde og gaar videre op mod Okularet; de af de afbøjede Lysbundter, der træffer Objektivet, danner en Række andre Billeder af Lyskilden, Spektrene af 1., 2. . . . Orden; i Fig. opfanges kun Bundterne af 1. Orden og danner Billedet B og et tilsvarende paa den anden Side af A. Dette er den primære Billeddannelse. Det, der interesserer her, nemlig Billedet af Objektet G, faas ved at undersøge, hvordan Straalerne CA, DB o. s. v. interfererer højere oppe i Objektivets Billedplan. Man finder, at dette sidste Billede, som betragtes gennem Okularet, virkelig kommer til at bestaa af ækvidistante lyse og mørke Linier i den rigtige indbyrdes Afstand, ^altsaa bliver et Billede af Gitteret, men kun i det Tilfælde, at Objektivet foruden det direkte Lys opfanger i det mindste et af Spektrene, og Ligheden mellem Billede og Objekt bliver desto bedre, jo flere Spektre, Objektivet opfanger. Hvis Objektivet er saa lille, at kun det direkte Lys FC opfanges, faas ingen afvekslende lyse og mørke Striber, men kun en ensformig lysende Flade af den rigtige Størrelse; i dette Tilfælde vil M.'s Billede af Gitteret altsaa være fuldstændig falsk, ikke vise Spor af Gitterets »Struktur«. Man kan nu finde Betingelsen for, at M. netop formaar at adskille (»opløse«) Gitterets Striber. Fra Bøjnings-teorien har man, at Afbøjningen v for Spektret af 1. Orden er bestemt ved sin v — —, hvor e er Afstanden mellem e Gitterstregerne. For at første Spektrum skal opfanges maa v <C u, altsaa skal sin u > \ Det samme gælder for Adskillelsen af tæt sammenliggende Punkter. Her er dog forudsat, at Objektet befinder sig i Luft; er det lejret i et Stof med Brydningsforhold n, der tillige udfylder Rummet op til Objektivet, skal i St f. sin u sættes n sin u, da X bliver n Gange mindre; n sin u er jo netop Objektivets numeriske Apertur a. Den mindste Afstand e, hvori Objektivet endnu kan adskille Punkter ell. Linier, er altsaa e——. Regnes med Bølgebredden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
