- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
16

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mikroskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

grønt Lys (c. 0,0005 mm), ses, at et
Immersionsobjektiv med Apertur 1,4 ikke kan adskille
Punkter, der ligger nærmere ved hinanden end
c 0,00035 mm, en Grænse, som ingen forbedret
Konstruktion nogen Sinde vil kunne overskride.
Følgelig kan heller ikke en enkelt Genstand
mindre end denne Grænse ses; selv om den er
til Stede i Objektet, vil den ikke vise sig paa den
lysende Baggrund. Ved Anvendelsen af skæv
Belysning, saaledes at det uafbøjede Lys netop
naar gennem Objektivet ude ved dets Rand,
forøges dog Opløsningsevnen til det dobbelte for
Strukturer, hvis Hovedretning er vinkelret paa den
Retning, i hvilken Belysningen er forskudt til Siden,
da det er nok, at et Spektrum af 1. Orden opfanges.

Det vil nu forstaas, at Okularets Funktion er af
en ganske anden Art end Objektivets; det skal
kun sprede Enkelthederne i Objektivbilledet
saa stærkt fra hinanden, at de bekvemt
kan iagttages, men det kan ikke vise os andet,
end hvad der forud findes i Objektivbilledet.
Til ethvert Objektiv kræves altsaa kun
en ganske bestemt Okularforstørring for at faa
alle Objektivbilledets Enkeltheder bekvemt at
se. Et stærkere Okular nytter intet, det viser
kun Enkelthederne spredt mere ud fra
hinanden, men tilføjer intet nyt; man taler her
om tom Okularforstørring.

Udtrykket for Opløsningsevnen viser, at denne
vokser, naar der anvendes Lys af mindre
Bølgebredde. Derfor har man med Fordel ved
Mikrofotografering anvendt ultraviolet Lys, men
maa da have Kondensor, Objektiv, Okular,
Objektglas og Dækglas af Kvarts, og da man
følgelig ikke kan korrigere for kromatiske Fejl,
har man brugt Lys af en bestemt Bølgebredde,
nemlig Lyset fra en bestemt Linie i
Kvægsølvbuens Spektrum (λ = 0,000275 mm).
Opløsningsevnen stiger derved omtrent til det
dobbelte.

Ultramikroskop, Mørkegrundsbelysning.
Til Trods for, at den ovf. beregnede Grænse for M.’s
Opløsningsevne er absolut, er det i nyere Tid
lykkedes at komme væsentlig videre i Retning af
at konstatere Tilstedeværelsen af endnu mindre
Genstande; men der er da ikke Tale om en egentlig
Iagttagelse af dem, men kun om Konstatering af
deres Tilstedeværelse og eventuelle Bevægelse,
og kun ad indirekte Vej kan man faa nogen
Oplysning om deres Størrelse, medens Form og
Enkeltheder absolut forbliver ukendte.
Princippet i denne Ultramikroskopi er at belyse
Stoffet (f. Eks. en Vædske), hvori Smaadelene, de
»ultramikroskoptiske« Partikler, er indeholdte,
stærkt, men saaledes, at dette direkte Lys ikke
kommer ind i M. Naar Partiklerne rammes af
Lyset, afbøjer (spreder) de noget Lys til alle
Sider, noget af dette opfanges af M. og giver
som Billede af Partiklen en lille Lysplet, hvis
Intensitet afhænger af Partiklens Størrelse.
Iagttagelsen af de ultramikroskopiske Partikler
er altsaa ganske analog med Iagttagelsen af
Støvpartikler i et Solstraalebundt i et Værelse.
Grænsen for, hvor smaa Partikler man ad denne
Vej kan iagttage, sættes ved, at det spredte
Lys skal være tilstrækkeligt til at gøre
Indtryk paa Øjet; følgelig maa man anvende
intensivt Lys, Sollys eller Buelys. Under gunstige
Forhold kan man da iagttage Partikler helt
ned til Størrelsen en Milliontedel mm.

Det første Ultramikroskop skyldes Siedentopf
og Zsigmondy (1903) og fremstilledes hos
Zeiss. Princippet er vist i Fig. 11. Præparatet
belyses stærkt fra Siden (de optrukne
Straaler), Partiklerne afbøjer da Lys til alle Sider
(de punkterede Straaler), og en Del af dette
Lys trænger op i M.’s Objektiv, anbragt over
Præparatet og giver af hver Partikel som
Billede en lille Lysplet, omgivet af svagere
Ringe, der kun kan iagttages for de største
Partikler. Den Lyskegle, man sender vandret
gennem Præparatet, er yderst tynd i lodret
Retning; saa at man ad optisk Vej laver
et Tyndsnit gennem Præparatet (som ellers
med Mikrotom), idet man absolut ikke kan se
Partiklerne i de ubelyste Dele af Præparatet,
Fig. 12 viser, hvorledes dette opnaas. Lyset fra
Buelampen d samles af Linsen f paa den vandrette
smalle Spalte i g, denne afbildes formindsket ved
Linsen h, og dette Billede afbildes igen stærkt
formindsket ved et Mikroskopobjektiv lige ved
Præparatet. I alt formindskes Spalten c. 50 Gange.

Fig. 11. Princippet i Ultramikroskopet.
Fig. 11. Princippet i Ultramikroskopet.


Fig. 12. Ultramikroskop efter Siedentopf og Zsigmondy.
Fig. 12. Ultramikroskop efter Siedentopf og Zsigmondy.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free