Print (PDF) - On this page / på denna sida - Mikroskop ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mikroskop - 16 — 9 grønt Lys (c, O.ooos mm), ses, at et Iirnmersioras-objektiv med Apertur 1,4 ikke kan adskille Punkter, der ligger nærmere ved hinanden end c 0,00035 mm, en Grænse, som ingen forbedret Konstruktion nogen Sinde vdl kunne overskride. Følgelig kan heller ikke en enkelt Genstand mindre end denne Grænse ses; selv om den er til Stede i Objektet, vil den ikke vise sig paa den lysende Baggrund. Ved Anvendelsen af skæv Belysning, saaledes at det uafbøjede Lys netop naar gennem Objektivet ude ved dets Rand, forøges dog Opløsningsevnen til det «fess» Fig. 11. Princippet i Ultramikroskopet. dobbelte for Strukturer, hvis Hovedretning er vinkelret paa den Retning, i hvilken Belysningen er forskudt til Siden, da det er nok, at et Spektrum af 1. Orden opfanges. Det vil nu forstaas, at Okularets Funktion er af en ganske anden Art end Objektivets; det skal kun sprede Enkelthederne i Objektivbilledet saa stærkt fra hinanden, at de bekvemt kan iagttages, men det kan ikke vise os andet, end hvad der forud findes i Objektivbilledet. Til ethvert Objektiv kræves altsaa kun en ganske bestemt Okularforstørring for at faa alle Objektivbilledets Enkeltheder bekvemt at se. Et stærkere Okular nytter intet, det viser kun Enkelthederne spredt mere ud fra hin-anden, men tilføjer intet nyt; man taler her om tom Okuilarforstøriing. Udtrykket for Opløsningsevnen viser, at denne vokser, naar der anvendes Lys af mindre Fig. 12. Ultramikroskop efter Siedentopf og Zsigmondy. BoLgehredde. Derfor har man imed Fordel ved Mikrofotografering anvendt ultraviolet Lys, men maa da have Kondensor, Objektiv, Okular, Ob-jektglas og Dækglas af Kvarts, og da man følgelig ikke kan korrigere for kromatiske Fejl, har man brugt Lys af en bestemt Bølgebredde, nemlig Lyset fra en bestemt Linie i Kvægsølv- buens Spektrum (X = 0,000275 ran). Opløsningsevnen stiger derved omtrent til det dobbelte. Ultramikroskop, Mørke grunds-belysning. Til Trods for, at den o vi beregnede Grænse for M.'s Opløsningsevne er absolut, er det i nyere Tid lykkedes at komme væsentlig videre i Retning af at konstatere Tilstedeværelsen af endnu mindre Genstande; men der er da ikke Tale om en egentlig Iagt-j tagelse af dem, men kun om Konstatering af deres Tilstedeværelse og eventuelle Bevægelse, og kun ad indirekte Vej kan man faa nogen Oplysning om deres Størrelse, medens Form og Enkeltheder absolut forbliver ukendte. Princippet i denne Ultramiikroskopi er at belyse Stoffet (f. Eks. en Vædske), hvori Smaadelene, de »ultrainikroskoptiske« Partikler, er indeholdte, stærkt, men saaledes, at dette direkte Lys ikke koniimer ind i M. Naar Partiklerne rammes iaf Lyset, afbøjer (spreder) de noget Lys til alle Sider, noget af dette opfanges af M. og giver som Billede af Partiklen en lille Lysplet, hvis Intensitet afhænger af Partiklens Størrelse. Iagttagelsen af de ultramikroskopiske Partikler er altsaa ganske analog med Iagttagelsen af Støvpartikler i et Solstraalebundt i et Værelse. Grænsen for, hvor smaa Partikler man ad denne Vej kan iagttage, sættes ved, at det spredte Lys skal være tilstrækkeligt til at gøre Indtryk paa Øjet; følgelig maa man anvende [intensivt Lys, Sollys eller Buelys. Under gunstige Forhold kan nuan da iagttage Partikler helt ned til Størrelsen en Milliontedel mm. Det første Ultramikroskop skyldes Siedentopf og Zsigmondy (1903) og fremstilledes hos Zeiss. Princippet er vist i Fig. 11. Præparatet belyses stærkt fra Siden (de optrukne Straaler), Partiklerne afbøjer da Lys til alle Sider (de punkterede Straaler), og en Del af dette Lys trænger op i M.'s Objektiv, anbragt over Præparatet og giver af hver Partikel som Billede en lille Lysplet, omgivet af svagere Ringe, der kun kan iagttages for de største Partikler. Den Lyskegle, man sender vandret gennem Præparatet, er yderst tynd i lodret Retning; saa at man ad optisk Vej laver et Tyndsnit gennem Præparatet _____ (som ellers med MM^i Mikrotom), idet man absolut ikke kan se Partiklerne i de ubelyste Dele af Præparatet. Fig. 12 viser, hvorledes dette opnaas. Lyset fra Buelampen d samles af Linsen / paa den vandrette smalle Spalte i g, denne afbildes formindsket ved Linsen h, og dette Billede afbildes igen stærkt formindsket ved et Mikroskopobjektiv lige ved Præparatet. I alt formindskes Spalten c. 50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
