- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
17

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mikroskop - Mikroskopet - Mikroskopi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Denne ret komplicerede og dyre Opstilling
bruges nu ikke saa meget, men den er
stadig den bedste til faste Præparater og til
hurtigt at undersøge større Vædskemængder,
idet der er konstrueret en særlig Kuvette (se
Fig.) til at anbringe under M. og hvorigennem
Vædsken kan strømme. De senere Forbedringer
fremkom ved, at Ultramikroskopets
Konstruktion henledte Opmærksomheden paa
Nytten af at bruge Mørkegrundsbelysning ogsaa i
visse Tilfælde, hvor alm. Iagttagelse endnu er
mulig, saaledes ved meget smaa Bakterier, fine
Trevler o. l. Simplest opnaas Mørkegrundsbelysning
i et alm. M. med Kondensor ved at
afblænde de midterste Straaler ved en Blænder
under Kondensoren (B i Fig. 13) og eventuelt
de yderste Straaler i Objektivet, saa at intet direkte
Lys naar op i M. Bakterier o. l. afbøjer
da Lys op i M., saa at de ses lyse paa mørk
Grund og saaledes er langt lettere at iagttage.
Bedre er Paraboloidkondensoren (Fig. 14), et
Stykke Glas P, hvis krumme Del er slebet i
Form af en Paraboloide, og som anbringes paa
Kondensorens Plads under M. Blænderen B
forhindrer Midterstraalerne i at komme op i M.;
de Straaler, der slipper ind i P, reflekteres
totalt fra Dækglassets øverste Flade, idet der
er Immersionsolie I mellem P og Objektglasset
O. Her kommer altsaa heller intet direkte Lys
men kun Lys, der er afbøjet af Præparatets
Partikler, ind i M. Paraboloidkondensoren
egner sig allerede ogsaa til Iagttagelse af
grovere ultramikroskopiske Partikler, men
Intensiteten er yderligere bleven forøget ved nyere
Konstruktioner, saaledes Kardioidkondensoren
(Siedentopf hos Zeiss) og Spejlkondensoren
(v. Ignatowsky og Jentzsch hos Leitz). Fig. 15
viser Kardioidkondensorens Straalegang;
Præparatet ligger, hvor Straalerne krydser
hinanden over Kondensoren, og Objektivets
Apertur skal være saa lille, at ingen af de viste
Straaler direkte naar ind i det. Med disse
moderne Konstruktioner er det, man naar den
ovf. angivne Grænse for Iagttagelse af
ultramikroskopiske Partikler. Ultramikroskopet har
allerede faaet megen Bet., navnlig for Studiet
af Kolloider og af kolloide Partiklers
Bevægelse (Brown’ske Molekularbevægelser).

Det sammensatte M. synes at være opfundet
c. 1590 af hollandske Brillemagere (Zacharias
Janssen i Middelburg?). Først i 19. Aarh. blev
det forbedret saaledes, at det blev at
foretrække for det enkelte M. Akromatiske
Objektiver indførtes kort efter 1800 af v. Deyl og
Fraunhofer, videre vigtige Fremskridt skyldtes
Selligue hos Chevalier og især Amici. Det er
dog særlig Abbe hos Zeiss, der har haft
afgørende Bet. for M.’s nuv. Fuldkommenhed.
Ved omfattende teoretiske Arbejder har han
udvidet Forstaaelsen af dets Virkning, og
gennem en stor Række Nykonstruktioner har han
gjort det til det uvurderlige Hjælpeapparat,
der har betinget saa mange af Medicinens og
Naturvidenskabernes nyere Fremskridt. (Litt.:
Dippel, »Das M.«, 1. Bd [Braunschweig 1882];
Zimmermann, »Das M.« [Wien 1894]; E.
Abbe
, »Gesammelte Abhandlungen«, 1. Bd
[Jena 1904].
Afsnittet om M. i »Winkelmann’s
Handbuch der Physik«, 6. Bd [Leipzig 1906];
Katalogerne fra de større Mikroskopfirmaer).
H. M. H.

Fig. 13. Mørkegrundsbelysning<bved Immersionskondensor med<bCentralblænder.
Fig. 13. Mørkegrundsbelysning

ved Immersionskondensor med

Centralblænder.


Fig. 14.<bParaboloidkondensor.
Fig. 14.

Paraboloidkondensor.


Fig. 15. Kardioidkondensor.
Fig. 15. Kardioidkondensor.


Mikroskopet (microscopium), et af Lacaille
indført Stjernebillede paa den sydlige Himmel,
S. f. Stenbukken og V. f. den sydlige Fisk,
indeholder efter Backhouse 37 for det blotte Øje
synlige Stjerner, men alle er af 5. og 6.
Størrelse. Man kender en Del Dobbeltstjerner og
Stjernetaager i M., af de foranderlige Stjerner
hidtil 9. en af disse er enten en Algolstjerne ell.
hører til β Lyrætypen, men alle er
teleskopiske.
J. Fr. S.

Mikroskopi er dels en Betegnelse for den
Videnskab, der spc. giver sig af med
Mikroskopet selv, dets Bygning, dets Linsers
Konstruktion og dets hele Anvendelse, dels — og
navnlig — en Fællesbetegnelse for en hel Række
Videnskabsgrene, der indbyrdes ikke har anden
Forbindelse end den, at de som vigtigste
Arbejdsinstrument benytter Mikroskopet; man kan
saaledes f. Eks. tale om den zoologiske, den
botaniske, den mineralogiske, den medicinske, den
farmaceutiske og den tekniske M. Nærmere
betragtet udgør imidlertid selv hver enkelt af disse
Grupper ikke noget naturligt Hele; den
mikroskopiske Undersøgelse griber nemlig i Nutiden
ind paa saa overmaade mange Omraader inden
for hver Videnskab. For blot at nævne et Par
Eksempler benyttes saaledes Mikroskopet af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free