Print (PDF) - On this page / på denna sida - Mikroskopi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mikroskopi -18 - Zoologen ikke blot til Undersøgelse af de ganske smaa Organismers Bygning, men ogsaa til Udforskning af de forsk. Cellevæv ell. tal Studier over Udviklingshistorien, medens Medicineren anvender det, ikke blot over for væsentlige Afsnit a,fi den normale oig patologiske Anatomi, men navnlig i stor Udstrækning i Parasitlæren, især Bakteriologien. Videst spænder miaaske den tekniske M., der ,giver sig af med snart sagt alle Stoffer, der anvendes i det daglige Liv ell. som Raastoffer til Fabriksvirksomhed: Levnedsmidler, Papir, Tekstilstoffer, Træ, ja selv Metaller. — I Videnskabens Historie har M. først sent gjort sig gældende, idet de ældste, virkelig betydningsfulde Resultater først fremkom noget før Midten af forrige Aarhundrede; imidlertid er den, navnlig siden c. 1875 undergaaet en forbavsende Udvikling. Grunden hertil maa søges, ikke blot i Mikroskopets Forbedring og i Fremkomsten af saa mange tekniske Hjælpemidler, men fremfor alt i, at man, i Erkendelsen af M.'s store Betydning, overalt i Verden har sørget for, i Forbindelse med videnskabelige Læreanstalter, Hospitaler o. 1., at faa oprettet særlige Laboratorier, udstyrede med hele det til Fremstillingen og Undersøgelsen af de mikroskopiske Præparater (s. d.) nødvendige, men for den enkelte Forskers Pengemidler alt for kostbare Instrumentarium. En tanden meget væsentlig Fordel knyttede sig yderligere til denne Ordning, nemlig at det blev forholdsvis let for de unge Forskere at skaffe sig Vejledning i den for Begyndere altid vanskelige Præparations- oig Undersøgelsesteknik; til Trods for den store Litteratur, der i Tidens Løb er fremkommet, læres mangt og meget uendelig lettere, naar det samtidig ses udført i Praksis. (Litt.: H a r t i n g, »Dias Mikroskop« [Braunschweig 1866]; Zimmermann, »Das Mikroskop« [Leipzig u. Wien 1895]; »Zeitschrift fur wdssen-schaftliche Mikroskopie«). R. H. S. mikroskopisk Præparat. Kun i forholdsvis faa Tilfælde er det muligt uden særlig Præparation at undersøge under Mikroskopet et hvilket som helst Objekt; i Nutiden finder dette i større Omfang egl. kun Sted, naar man anvender det binokulære ell. stereoskopiske Mikroskop, hvis Forstørrelser kun er forholdsvis ringe,thvor der oftest benyttes paafaldende Lys, og hvor Maalet navnlig er Udforskningen af Overfladeforholdene ell. de forsk. Deles indbyrdes Beliggenhed. Under det sædvanlige Mikroskop med dettes stærke Forstørrelser og den hyppigst brugte gennemfaldende Belysning viser derimod de allerfleste Genstande sig ganske uigennemsigtige; tidligt har man derfor indset Nødvendigheden af at skaffe sig passende m. P., idet man enten med Kniven fremstillede ganske tynde »Snit« eller, hvis det var haarde Genstande, saasom* Ben ell. Sten, sleb disse til tynde Plader; ogsaa Indvirkning af visse Kemikalier, der enten kan »klare« Genstanden eller faa dens forsk. Elementer til paa bestemt Maade at skilles fra hinanden, er ofte med Held benyttet. Det Arbejde, der er forbundet med Fremstillingen af m. P., beredte ofte de ældre Forskere næsten uoverstigelige Vanskeligheder, den moderne Teknik har imidlertid paa dette Omraade i høj Grad rakt Videnskaben en hjælpende Haand; saaledes er inan nu f. Eks. i Stand til ved: Hjælp af de saakaldte »Mikroto-mer« med absolut Sikkerhed at dele Objekterne i en komplet »Serie« af Snit, hvis Tykkelse efter Forgodtbefindende kan sættes ned til nogle faa Tusindedele af 1 mm. Efter Objektets Art og tJndersøgelsens Formaal varierer i øvrigt Fremstillingsmetoden i høj Grad; medens saaledes et simpelt Snit, fremstillet paa fri Haand med en skarp Barberkniv og undersøgt uden videre i Vand ell. Glycerin, kan være særdeles tjenligt til Undersøgelse af alm. botaniske Objekter, bliver Sagen derimod langt omstændeligere, naar Talen bliver om finere botaniske samt om zoologiske og medicinske Undersøgelser, hvor navnlig Protoplasma og Cellekerne skal studeres. Det er da nødvendigt først at »fiksere« Objektet, f. Eks. i en Sublimatblanding, derpaa hærde og afvande det i Alkohol og endelig, efter en Behandling' f. Eks. med Xylol, indsmelte det i Paraffin. Først da er det muligt at skære de tynde Snit, som klæbes op paa et Glas, »Objekt-glasset«, befries for Paraffinen, farves, afvandes, indlægges f. Eks. i Kanadabalsam og dækkes med det yderst tynde »Dækglas«. Ved Hjælp af den her i sine Hovedtræk skitserede »Paraffinsnit-Metode« fremstilles i Nutiden sikkert de fleste m. P.; om de forsk. Ændringer, som denne Metode kan undergav, og navnlig om den saa stærkt udviklede Farvnings teknik maa nøjere Oplysning søges i de talrige Ha andbøger i »mikroskopisk Teknik«. I disse findes ogsaa nærmere omtalt dels den særligt af Medicinerne benyttede »CelloidJinsnit-Metode«, hvor Objektet skæres, indstøbt i en hærdet Opløsning af det med Skydebomuld nærbeslægtede Stof Cel-loidiin, dels en Række speciellere Metoder, saasom til Fremstilling af Nerver, Slibningspræpa-rater m. m. — Objektglasset, der danner Underlaget for det m. P., er paa de enkelte Laboratorier af praktiske Hensyn saa vidt muligt af samme Størrelse og hyppigst i det »engelske Format«: 26 X 76 mm; dog forhandles ogsaa en Rk. andre Formater, der i Størrelse varierer fra det lille »Giessener-Format«: 28 X 48-mm til Hjerneanatomiens 13 X 18 cm store Glasplader. Dækglasset er i Reglen kvadratisk ell. rektangulært; dets Størrelse kan være 18 X 18 eller 21 X 26 mm, men mange andre, navnlig større Formater benyttes ofte. Naar Talen er om Balsampræparater, behøves ingen særlige Midler til at fastholde Dækglasset; ligger Præparatet derimod f. Eks. i Glycerin, bør Dæk-glassets Hjørner fæstes med lidt Voks og derefter dets. Rande overdækkes med en særlig Lak, hos os gerne »Riitzou's Lak«. Til den nødvendige Mærkning af Præparaterne tjener smaa Etiketter, der fastklæbes paa den ene ell. begge Ender af Objektglasset. De færdige Præparater, som, naar de er omhyggeligt behandlede og ligger beskyttede mod Lyset, kan holde sig i al Fald gennem en Række Aar, opbevares bedst i særegne Mapper ell. Æsker, som igen, f. Eks. paa de Laboratorier, der ejer større Samlinger, finder Plads i vei tillukkede Skabe. (Litt.: »Encyclopådie der mikroskopischén Technik«, 2. Opl. [Berlin u. Wien 1910]; Bohm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
