Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mikroskopi - mikroskopisk Præparat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zoologen ikke blot til Undersøgelse af de ganske
smaa Organismers Bygning, men ogsaa tll
Udforskning af de forsk. Cellevæv ell. til Studier
over Udviklingshistorien, medens Medicineren
anvender det, ikke blot over for væsentlige
Afsnit af den normale og patologiske Anatomi,
men navnlig i stor Udstrækning i Parasitlæren,
især Bakteriologien. Videst spænder maaske den
tekniske M., der giver sig af med snart sagt alle
Stoffer, der anvendes i det daglige Liv ell. som
Raastoffer til Fabriksvirksomhed: Levnedsmidler,
Papir, Tekstilstoffer, Træ, ja selv Metaller.
— I Videnskabens Historie har M. først sent
gjort sig gældende, idet de ældste, virkelig
betydningsfulde Resultater først fremkom noget
før Midten af forrige Aarhundrede; imidlertid
er den, navnlig siden c. 1875 undergaaet en
forbavsende Udvikling. Grunden hertil maa søges,
ikke blot i Mikroskopets Forbedring og i
Fremkomsten af saa mange tekniske Hjælpemidler,
men fremfor alt i, at man, i Erkendelsen af
M.’s store Betydning, overalt i Verden har
sørget for, i Forbindelse med videnskabelige
Læreanstalter, Hospitaler o. l., at faa oprettet
særlige Laboratorier, udstyrede med hele det til
Fremstillingen og Undersøgelsen af de
mikroskopiske Præparater (s. d.) nødvendige, men for
den enkelte Forskers Pengemidler alt for
kostbare Instrumentarium. En anden meget
væsentlig Fordel knyttede sig yderligere til denne
Ordning, nemlig at det blev forholdsvis let
for de unge Forskere at skaffe sig Vejledning i
den for Begyndere altid vanskelige Præparations-
og Undersøgelsesteknik; til Trods for den
store Litteratur, der i Tidens Løb er fremkommet,
læres mangt og meget uendelig lettere,
naar det samtidig ses udført i Praksis. (Litt.:
Harting, »Das Mikroskop« [Braunschweig
1866]; Zimmermann, »Das Mikroskop«
[Leipzig u. Wien 1895]; »Zeitschrift für
wissenschaftliche Mikroskopie«).
R. H. S.
mikroskopisk Præparat. Kun i forholdsvis
faa Tilfælde er det muligt uden særlig
Præparation at undersøge under Mikroskopet et
hvilket som helst Objekt; i Nutiden finder dette
i større Omfang egl. kun Sted, naar man
anvender det binokulære ell. stereoskopiske
Mikroskop, hvis Forstørrelser kun er forholdsvis
ringe, hvor der oftest benyttes paafaldende Lys,
og hvor Maalet navnlig er Udforskningen af
Overfladeforholdene ell. de forsk. Deles
indbyrdes Beliggenhed. Under det sædvanlige
Mikroskop med dettes stærke Forstørrelser og den
hyppigst brugte gennemfaldende Belysning viser
derimod de allerfleste Genstande sig ganske
uigennemsigtige; tidligt har man derfor indset
Nødvendigheden af at skaffe sig passende
m. P., idet man enten med Kniven fremstillede
ganske tynde »Snit« eller, hvis det var haarde
Genstande, saasom Ben ell. Sten, sleb disse til
tynde Plader; ogsaa Indvirkning af visse
Kemikalier, der enten kan »klare« Genstanden eller
faa dens forsk. Elementer til paa bestemt Maade
at skilles fra hinanden, er ofte med Held
benyttet. Det Arbejde, der er forbundet med
Fremstillingen af m. P., beredte ofte de ældre
Forskere næsten uoverstigelige Vanskeligheder,
den moderne Teknik har imidlertid paa dette
Omraade i høj Grad rakt Videnskaben en
hjælpende Haand; saaledes er man nu f. Eks. i
Stand til ved Hjælp af de saakaldte »Mikrotomer«
med absolut Sikkerhed at dele Objekterne
i en komplet »Serie« af Snit, hvis Tykkelse
efter Forgodtbefindende kan sættes ned til
nogle faa Tusindedele af 1 mm. Efter Objektets
Art og Undersøgelsens Formaal varierer i øvrigt
Fremstillingsmetoden i høj Grad; medens
saaledes et simpelt Snit, fremstillet paa fri Haand
med en skarp Barberkniv og undersøgt uden
videre i Vand ell. Glycerin, kan være særdeles
tjenligt til Undersøgelse af alm. botaniske
Objekter, bliver Sagen derimod langt omstændeligere,
naar Talen bliver om finere botaniske samt om
zoologiske og medicinske Undersøgelser, hvor
navnlig Protoplasma og Cellekerne skal
studeres. Det er da nødvendigt først at »fiksere«
Objektet, f. Eks. i en Sublimatblanding, derpaa
hærde og afvande det i Alkohol og endelig, efter
en Behandling f. Eks. med Xylol, indsmelte det
i Paraffin. Først da er det muligt at skære de
tynde Snit, som klæbes op paa et Glas,
»Objektglasset«, befries for Paraffinen, farves,
afvandes, indlægges f. Eks. i Kanadabalsam og
dækkes med det yderst tynde »Dækglas«. Ved Hjælp
af den her i sine Hovedtræk skitserede
»Paraffinsnit-Metode« fremstilles i Nutiden sikkert de
fleste m. P.; om de forsk. Ændringer, som
denne Metode kan undergaa, og navnlig om den
saa stærkt udviklede Farvningsteknik maa
nøjere Oplysning søges i de talrige Haandbøger
i »mikroskopisk Teknik«. I disse findes ogsaa
nærmere omtalt dels den særligt af Medicinerne
benyttede »Celloidinsnit-Metode«, hvor
Objektet skæres, indstøbt i en hærdet Opløsning af
det med Skydebomuld nærbeslægtede Stof Celloidin,
dels en Række speciellere Metoder, saasom
til Fremstilling af Nerver, Slibningspræparater m. m.
— Objektglasset, der danner Underlaget
for det m. P., er paa de enkelte Laboratorier
af praktiske Hensyn saa vidt muligt
af samme Størrelse og hyppigst i det »engelske
Format«: 26 × 76 mm; dog forhandles ogsaa
en Rk. andre Formater, der i Størrelse varierer
fra det lille »Giessener-Format«: 28 × 48 mm
til Hjerneanatomiens 13 × 18 cm store
Glasplader. Dækglasset er i Reglen kvadratisk ell.
rektangulært; dets Størrelse kan være 18 × 18
eller 21 × 26 mm, men mange andre, navnlig
større Formater benyttes ofte. Naar Talen er
om Balsampræparater, behøves ingen særlige
Midler til at fastholde Dækglasset; ligger
Præparatet derimod f. Eks. i Glycerin, bør
Dækglassets Hjørner fæstes med lidt Voks og
derefter dets Rande overdækkes med en særlig
Lak, hos os gerne »Rützou’s Lak«. Til den
nødvendige Mærkning af Præparaterne tjener smaa
Etiketter, der fastklæbes paa den ene ell. begge
Ender af Objektglasset. De færdige Præparater,
som, naar de er omhyggeligt behandlede
og ligger beskyttede mod Lyset, kan holde sig
i al Fald gennem en Række Aar, opbevares
bedst i særegne Mapper ell. Æsker, som igen,
f. Eks. paa de Laboratorier, der ejer større
Samlinger, finder Plads i vel tillukkede Skabe.
(Litt.: »Encyclopädie der mikroskopischen
Technik«, 2. Opl. [Berlin u. Wien 1910];
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
