Print (PDF) - On this page / på denna sida - Mikroskopi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 21 - Milano Stilling ell. større Tillid. Efter Østrumeliens Sammenslutning med Bulgarien begyndte han i Novbr 1885 en Krig mod dette Land, men led et afgjort Nederlag og reddedes kun ved østerr. Indblanding fra Tab og Ydmygelse; maatte slutte Fred i Marts 1886. Han skilte sig nu yderligere fra Rusland og erklærede 1887 skarpt, at han vilde hævde det serb. Folks Uafhængighed imod den truende Panslavisme. Forholdet til Dronningen blev slet p. Gr. a. hans meget uregelrette Levned, og det endte med, at han 1888 forbød hende Ophold i Landet og med Magt tog Sønnen Alexander (f. 1876) fra hende i Wiesbaden for selv at lede hans Opdragelse, samt i Oktbr s. A. lod Synoden udtale Skilsmisse. Under den stigende Ophidselse i Landet besluttede han sig til at give en ny, mere frisindet Forfatning i Januar 1889, men 2 Maaneder senere overraskede han Verden ved at nedlægge Regeringen til Fordel for Sønnen og drage til Paris. Han levede her senere under Navnet Greve af Takovo og bortødslede sine Penge i Spil og Udsvævelser. Ja han lod sig endog 1892 mod en stor Sum Penge købe til at give Afkald paa sin serb. Nationalitet og forpligte sig til aldrig at vende hjem. Aaret forud havde han forlangt og opnaaet, at Dronning Nathalie ligefrem blev udvist af Landet. Men allerede i Januar 1893 forsonede han sig med hende (Skilsmissen blev n. A. kaldt tilbage af Synoden), og han stod sikkert bag ved det af Sønnen Febr 1894 udførte Statskup, Regentskabets Afsættelse og senere den ny Forfatnings Ophævelse. Selv kom han tilbage for at være Sønnens Raadgiver, blev genindsat i sine Rettigheder, fik en stor Aarpenge og blev 1898 Chef for Hæren. Et Mordforsøg imod ham i Juli 1899 gav ham Lejlighed til en grusom Forfølgelse imod hans gl. Fjender, det radikale Partis Førere; men da han et Aar senere gjorde Indsigelse mod Sønnens paatænkte Ægteskab, maatte han forlade Landet og drog til Østerrig. Efter hans udtrykkelige Forlangende blev hans Lig jordfæstet i et Kloster i Ungarn; det maatte ikke føres til Serbien, hvor han efter sin Død hyldedes med ufortjente Æresbevisninger. Han var vel begavet og en dygtig Taler, men en urolig og upaalidelig Natur og hensynsløs i al sin Færd. E. E. milanesisk Knipling er den mest kendte ital. kniplede Knipling. Dens Mønstre bestaar som Regel af letløbende snirklede Ornamenter; men der kan dog ogsaa af og til være anvendt adelige Vaaben o. 1. hertil. Det er den eneste moderne ital. Knipling, der er fyldt med en sammenhængende Bund, hvis Huller paa lige og paa skraa udfylder alle Mellemrum i Møn strets forsk. Dele. R.H. Milano (tysk Mailand, lat. Mediolanum), P r o v. i det nordlige Italien, grænser mod N. til Prov. Como, mod 0. til Bergamo og Cremona, mod S. til Piacenza og Pavia og mod V. til Novara, Arealet er 3163 km2 med (1921) 1905430 Indb. ell. 602 paa 1 km2. Prov. bestaar af den midterste Del af det gl. Landskab Lombardiet og er for største Delen jævnt Sletteland, der kun i den nordligste Del gaar over i det stærkt kuperede Bakkeland, der strækker sig I langs Foden af Alperne. Klimaet bærer Præg af et Fastlandsklima med varmere Somre og koldere Vintre end nogen Egn paa selve den ital. Halvø. Hovedstaden har en aarlig Middelvarme paa 12,7 , en Middelvarme for Juli paa 24,3 og for Januar paa 0,6 . Nedbøren, der falder paa 103 af Aarets Dage, er 1004 mm; men desuden foraarsager de mange Vandløb og Skibsfarts- og Vandingskanaler, at Jordbun-I den har stor Fugtighed, der ogsaa overføres i I de nedre Luftlag som tætte og vedholdende Taager. Tre større Floder, Ticino, Adda og Po, danner paa større Strækninger Prov.'s Grænser, og talrige smaa som Olona, Lambro, Seveso I og Muzza, der om Sommeren tit har Vand1-| mangel, gennemskærer det Indre. Prov.'s Rigdomskilde er de udmærkede Enge, der tillader indtil 7 Gange Høslaaning om Aaret og tillige, giver Anledning til en betydelig Kvægavl med Smør- og Osttilvirkning. Den nyttigste Kornsort er ubetinget Risen, der regnes at optage 550 km2. Derefter kommer de andre Kornsorter, Hør, Vin og Frugttræer. For Silkeavlens Skyld er plantet en Mængde Morbærtræer. Industrien bestaar mest i Landbrugsprodukternes Forædling; men tillige findes Papir-, Bomulds- og Silkefabrikation, Samfærdselen lettes foruden ved Landeveje og Jernbaner ved de talrig« Kanaler. Prov. deles i 5 Kredse: Abiategrasso, Gallo-rate, Lodi, M. og Monza, af hvilke Kredsen M. har en Overflade paa 762 km2 og indbefatter 77 Sogne. Prov.'s Hovedstad M. ligger midt imellem Ticino og Adda ved et mindre Vandløb Olona og i en Højde af 128 m o. H. M. har en særdeles gunstig Beliggenhed ved Skæringspunktet for de to gl. og vigtige Handelsrouter fra Adriaterhavets Havne til Piemont og Frankrig og fra Havnene ved Genua-Bugten til Schweiz over Alpepassene Splugen, St. Gotthard og Simplon. Som Følge af sin Beliggenhed har M. altid spillet en betydelig Rolle, der, takket være dens frugtbare Opland, voksende Industri og driftige Befolkning, ingenlunde er aftagen under Kongeriget Italien. Tværtimod arbejder den mere og mere hen imod at blive et af Italiens materielle og politiske Tyngdepunkter. Folkemængden har været i rivende Vækst i 19. Aarh.; 1810 var den 124000, 1860 191000, 1881 321840, 1899 492160 og 1921 718300. Af italienske Byer overgaar kun Neapel M. i Størrelse. M. har ikke et ital., snarere et mellemeuropæisk Udseende, den mangler saavel Firenzes kunstneriske Skønhed som Neapels maleriske Uregelmæssighed. Dens Beliggenhed paa en ensformig Slette og dens Udviklingshistorie har givet den et betydelig jævnere Præg. Byplanen er næsten kredsnmd og omgiven af brede, træ-beplantede, over 12000 m lange Volde, der adskiller den indre Bry (circondario interno) fra de nu inddragne Forstæder (circondario ester-no dei corpi santi). Centrum for Byen og Bylivet er Pladsen ved Domkirken (piazza del Duomo), der 1870 blev betydelig udvidet og efter Mengoni's Plan omgaves med Palæer. Fra Dompladsen udgaar de store Hovedgader (corsi) i Straaleform hen imod Byens 14 Porte. I den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
