Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milan, Obrenovic - milanesisk Knipling - Milano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stilling ell. større Tillid. Efter Østrumeliens
Sammenslutning med Bulgarien begyndte han i
Novbr 1885 en Krig mod dette Land, men led
et afgjort Nederlag og reddedes kun ved østerr.
Indblanding fra Tab og Ydmygelse; maatte
slutte Fred i Marts 1886. Han skilte sig nu
yderligere fra Rusland og erklærede 1887 skarpt,
at han vilde hævde det serb. Folks Uafhængighed
imod den truende Panslavisme. Forholdet
til Dronningen blev slet p. Gr. a. hans meget
uregelrette Levned, og det endte med, at han
1888 forbød hende Ophold i Landet og med
Magt tog Sønnen Alexander (f. 1876) fra hende
i Wiesbaden for selv at lede hans Opdragelse,
samt i Oktbr s. A. lod Synoden udtale Skilsmisse.
Under den stigende Ophidselse i Landet
besluttede han sig til at give en ny, mere
frisindet Forfatning i Januar 1889, men 2
Maaneder senere overraskede han Verden ved at
nedlægge Regeringen til Fordel for Sønnen og
drage til Paris. Han levede her senere under
Navnet Greve af Takovo og bortødslede sine
Penge i Spil og Udsvævelser. Ja han lod sig
endog 1892 mod en stor Sum Penge købe til at
give Afkald paa sin serb. Nationalitet og
forpligte sig til aldrig at vende hjem. Aaret
forud havde han forlangt og opnaaet, at
Dronning Nathalie ligefrem blev udvist af Landet.
Men allerede i Januar 1893 forsonede han sig
med hende (Skilsmissen blev n. A. kaldt
tilbage af Synoden), og han stod sikkert bag ved
det af Sønnen Febr 1894 udførte Statskup,
Regentskabets Afsættelse og senere den ny
Forfatnings Ophævelse. Selv kom han tilbage for
at være Sønnens Raadgiver, blev genindsat i
sine Rettigheder, fik en stor Aarpenge og blev
1898 Chef for Hæren. Et Mordforsøg imod ham
i Juli 1899 gav ham Lejlighed til en grusom
Forfølgelse imod hans gl. Fjender, det radikale
Partis Førere; men da han et Aar senere
gjorde Indsigelse mod Sønnens paatænkte
Ægteskab, maatte han forlade Landet og drog til
Østerrig. Efter hans udtrykkelige Forlangende
blev hans Lig jordfæstet i et Kloster i Ungarn;
det maatte ikke føres til Serbien, hvor han
efter sin Død hyldedes med ufortjente
Æresbevisninger. Han var vel begavet og en dygtig
Taler, men en urolig og upaalidelig Natur og
hensynsløs i al sin Færd.
E. E.
milanesisk Knipling er den mest kendte
ital. kniplede Knipling. Dens Mønstre bestaar
som Regel af letløbende snirklede Ornamenter;
men der kan dog ogsaa af og til være anvendt
adelige Vaaben o. l. hertil. Det er den eneste
moderne ital. Knipling, der er fyldt med en
sammenhængende Bund, hvis Huller paa lige
og paa skraa udfylder alle Mellemrum i
Mønstrets forsk. Dele.
R. H.
Milano (tysk Mailand, lat. Mediolanum),
Prov. i det nordlige Italien, grænser mod N.
til Prov. Como, mod Ø. til Bergamo og
Cremona, mod S. til Piacenza og Pavia og mod V.
til Novara, Arealet er 3163 km2 med (1921)
1905430 Indb. ell. 602 paa 1 km2. Prov. bestaar
af den midterste Del af det gl. Landskab
Lombardiet og er for største Delen jævnt Sletteland,
der kun i den nordligste Del gaar over i det
stærkt kuperede Bakkeland, der strækker sig
langs Foden af Alperne. Klimaet bærer Præg
af et Fastlandsklima med varmere Somre og
koldere Vintre end nogen Egn paa selve den
ital. Halvø. Hovedstaden har en aarlig
Middelvarme paa 12,7°, en Middelvarme for Juli
paa 24,3° og for Januar paa 0,6°. Nedbøren, der
falder paa 103 af Aarets Dage, er 1004 mm;
men desuden foraarsager de mange Vandløb
og Skibsfarts- og Vandingskanaler, at Jordbunden
har stor Fugtighed, der ogsaa overføres i
de nedre Luftlag som tætte og vedholdende
Taager. Tre større Floder, Ticino, Adda og Po,
danner paa større Strækninger Prov.’s Grænser,
og talrige smaa som Olona, Lambro, Seveso
og Muzza, der om Sommeren tit har
Vandmangel, gennemskærer det Indre. Prov.’s
Rigdomskilde er de udmærkede Enge, der tillader
indtil 7 Gange Høslaaning om Aaret og tillige,
giver Anledning til en betydelig Kvægavl med
Smør- og Osttilvirkning. Den nyttigste Kornsort
er ubetinget Risen, der regnes at optage 550
km2. Derefter kommer de andre Kornsorter,
Hør, Vin og Frugttræer. For Silkeavlens Skyld
er plantet en Mængde Morbærtræer. Industrien
bestaar mest i Landbrugsprodukternes
Forædling; men tillige findes Papir-, Bomulds- og
Silkefabrikation, Samfærdselen lettes foruden
ved Landeveje og Jernbaner ved de talrige
Kanaler. Prov. deles i 5 Kredse: Abiategrasso,
Gallorate, Lodi, M. og Monza, af hvilke Kredsen M.
har en Overflade paa 762 km2 og indbefatter
77 Sogne.
Prov.’s Hovedstad M. ligger midt
imellem Ticino og Adda ved et mindre Vandløb
Olona og i en Højde af 128 m o. H. M. har en
særdeles gunstig Beliggenhed ved Skæringspunktet
for de to gl. og vigtige Handelsrouter
fra Adriaterhavets Havne til Piemont og
Frankrig og fra Havnene ved Genua-Bugten til
Schweiz over Alpepassene Splügen, St. Gotthard
og Simplon. Som Følge af sin Beliggenhed
har M. altid spillet en betydelig Rolle, der,
takket være dens frugtbare Opland, voksende
Industri og driftige Befolkning, ingenlunde er
aftagen under Kongeriget Italien. Tværtimod
arbejder den mere og mere hen imod at blive et
af Italiens materielle og politiske Tyngdepunkter.
Folkemængden har været i rivende
Vækst i 19. Aarh.; 1810 var den 124000, 1860
191000, 1881 321840, 1899 492160 og 1921 718300.
Af italienske Byer overgaar kun Neapel M. i
Størrelse.
M. har ikke et ital., snarere et mellemeuropæisk
Udseende, den mangler saavel Firenzes
kunstneriske Skønhed som Neapels maleriske
Uregelmæssighed. Dens Beliggenhed paa en
ensformig Slette og dens Udviklingshistorie har
givet den et betydelig jævnere Præg. Byplanen
er næsten kredsrund og omgiven af brede,
træbeplantede, over 12000 m lange Volde, der
adskiller den indre Bry (circondario interno) fra
de nu inddragne Forstæder (circondario
esterno dei corpi santi). Centrum for Byen og
Bylivet er Pladsen ved Domkirken (piazza del
Duomo), der 1870 blev betydelig udvidet og
efter Mengoni’s Plan omgaves med Palæer. Fra
Dompladsen udgaar de store Hovedgader (corsi)
i Straaleform hen imod Byens 14 Porte. I den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
