- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
23

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milano

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maggiore), der paabegyndtes 1456 af Francesco
Sforza, men først fuldendtes 1648, er en smuk
Murstensbygning i gotisk Stil med iblandet
Renaissance. Det kongelige Slot, der 1772 opførtes
paa det Sted, hvor et af Visconti’ernes Slotte
havde staaet, er bekendt for sine smukke Sale
og Fresker af Appiani, Luini og Hayez. Det
ærkebiskoppelige Palæ (Arcivescovado), der
opførtes 1565 af Pellegrini, har prægtige Gaarde
med Buegange, Statuer og korinthiske Søjler.
I det tidligere Cistercienserkloster findes det
berømte Biblioteca Ambrosiana, der er grundlagt
1609 af Kardinal Federigo Borromeo og
indeholder over 160000 trykte Bøger, 15000
Haandskrifter samt en Samling Kobberstik,
Haandtegninger og Malerier. Det store Palazzo
Marino, der er opført 1555 af Galeazzo Alessi i
Senrenaissaince, har siden 1861 været benyttet
som Raadhus. Endnu maa af monumentale
Bygninger nævnes Palazzo della Ragione, Palazzo
Ciani, Villa reale, den ny Sparekassebygning og
Centralbanegaarden. Foruden de allerede nævnte
Samlinger har M. en Samling Oldsager og
Kunstværker af alle mulige Slags, der testamenteredes
til Byen af den 1879 afdøde Poldi-Pezzoli;
endvidere findes et Museo Civico med betydelige
palæontologiske, etnografiske og zoologiske
Samlinger, den saakaldte Salon (Museo
Artistico) med Tegninger af gamle og nyere
Mestre, Faner, Mønter, Snitværker og andre
Kunstgenstande samt en permanent Kunstudstilling.
Paa Teatrets og Musikkens Omraader
spiller M. en betydelig Rolle. Flere Agenturer
bistaar Teatre i Ind- og Udlandet ved Opførelse
af Operaer med Hidskaffelsen af Personale,
Kostumer og Dekorationer. Bl. M.’s 12 Teatre
er det vigtigste Teatro alla Scala, der 1778
opførtes af Piermarini paa det Sted, hvor Kirken
Sta Maria della Scala havde ligget. Næst efter
San Carlo i Neapel er det det største i Italien, og
det rummer 3600 Tilskuere. Af de øvrige Teatre
nævnes Canobbiana, Manzoni og Dal Verme.
M. har en Balletskole, et Musikkonservatorium
samt Ricordi’s verdensberømte Musikhandel,
der er grundlagt 1808. — Af offentlige humane
Institutioner findes, foruden ovenn. Sygehus,
Hittebørnshospitalet Sta. Catarina, Stiftelserne
Trivulzio og Sta. Corona, de barmhjertige
Søstres og de barmhjertige Brødres Hospitaler,
Sindssygehospital, Vajsenhus, Døvstumme- og
Blindeinstitutter.

M.’s fornemste Undervisningsanstalt er det
videnskabeligt-litterære Akademi, der
grundlagdes 1859 og siden 1875 er fuldstændig
udstyret som et filos. Fakultet, men som er daarlig
besøgt. Endvidere har M. et højere tekn.
Institut, der aabnedes 1862 og udvidedes 1875, en
Dyrlægeskole, hvortil 1870 knyttedes en
Landbrugsskole, Seminarium, 3 tekn. Skoler, et
stærkt besøgt Akademi for de skønne Kunster,
en Skole for Kunstindustri, Militærkollegium,
Musikkonservatorium, et Kvindekollegium og
talrige Lyceer og Gymnasier. Foruden tidligere
nævnte Biblioteker og Samlinger findes i M. en
bot. Have, et kgl. lombardisk Institut for Kunst
og Videnskab, et 1776 stiftet Selskab (Societá
patriotica) til Fremme af Agerbrug, Handel og
de skønne Kunster samt et Selskab for
Naturvidenskaberne. — I M. garnisonerer den 3.
Infanteridivision; den er Sæde for en Præfekt, en
Ærkebiskop, Generaldirektøren for de
norditalienske Jernbaner, en Appeldomstol samt
Generalkommandoen for 3. Armékorps.

M. er Italiens første Industri-, Handels- og
Bankby. Mens de forsk. Grene af Haandværk
er talrigst til Stede inden for Voldene, har
Storindustrien, hvis Udvikling udelukkende
falder i 19. Aarh., sine Etablissementer i de ydre
Forstæder og kun Kontorlokaler i den indre
By. Vigtigst er Silkeindustrien, paa hvilket
Omraade M. konkurrerer med selve Lyon, skønt
megen ital. Silke udføres uforarbejdet.
Silkeindustrien, der ligger naturligt for M., har
lettet Overgangen til beslægtede Industrigrene som
Bomulds- og Uldvæverier, Spinderier og
Farverier, der stadig vokser i Bet. Fra gl Tid har
M. været berømt for sine Guldarbejder. Og Byen
er Italiens vigtigste Fabrikationssted for Hatte
(c. 5000 Arbejdere), Lokomotiver, Telefon- og
Telegrafmateriel, Automobiler, Cykler, Symaskiner,
Dynamoer, Dampmaskiner o. a. Jernindustrier,
der i alt beskæftiger ca. 60000 Arbejdere,
endvidere Bogtrykkerier, Fabrikker for Gummivarer,
Porcelæn, Instrumenter, Spiritus, kem.
Præparater o. a. — Handelen fordobledes efter
Gennemskæringen af Skt Gotthard, hvorved M.
sattes i direkte Forbindelse med Schweiz og
Rhin-Egnene, og den gunstige Beliggenhed
forstærkes stadig ved Anlæg af ny og bekvemmere
Forbindelsesveje. Ved Kanaler staar M. i
Forbindelse med de større Flodveje i dens
Nærhed; til Adda og Como-Søen fører den
38 km lange Martesana-Kanal, til Ticino
Naviglio-Grande-Kanalen (50 km) og til Po
Pavia-Kanalen (39 km). Endvidere er M. Midtpunktet
for et Jernvejsnet med Linier til Turin (150 km),
Arona (67 km), Venedig (265 km), Firenze (349 km),
Genua (224 km), Saronno, Erba, Lecce,
Como, Alessandria foruden fl. Dampsporveje til
nærliggende Byer. Saavel i Benyttelsen af
Postvæsen, Telegraf og Telefon som m. H. t. til
Sporveje og elektrisk Belysning er M. den
fremmeligste By i Italien. Den har endvidere en
Børs, en Handelsret og et Handelsmuseum,
Filial af Nationalbanken, talrige Privatbanker
foruden den 1823 stiftede store lombardiske
Sparekasse.

Historie. Med Sikkerhed kender man
hverken M.’s Anlægstid ell. Navnets Oprindelse.
Livius fortæller, at M. er anlagt ca. 400 f. Kr.
af Kelterne, der var faldne ind i Italien under
Anførsel af Bellovesus; men frem i Historiens
Lys træder M. først 221 f. Kr., da Byen
erobredes af Romerne. Den blomstrede hurtig op til
at blive en af Norditaliens vigtigste Stæder, og
virkelig politisk Bet. fik den 303, da Kejser
Maximian gjorde den til den vestromerske
Kejsers Residens p. Gr. a. den nære Beliggenhed
ved den truede Nordgrænse. Hermed begynder
en Storhedstid for M., der i Indbyggerantal
endogsaa havde overfløjet Rom. Den hellige
Ambrosius (s. d.), der var Ærkebiskop i M.
fra 374—397, bevirkede ved sin Optræden mod
Kejseren og ved at give sit Bispedømme en
uafhængig Organisation, at M. ogsaa kirkelig kom
til at rivalisere med Rom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free