Print (PDF) - On this page / på denna sida - Milano ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 23 - Milano Maggiore), der paabegyndtes 1456 af Francesco Sforza, men først fuldendtes 1648, er en smuk ! Murstensbygning i gotisk Stil med iblandet Re- i naissance. Det kongelige Slot, der 1772 opførtes paa det Sted, hvor et af Visconti'ernes Slotte havde staaet, er bekendt for sine smukke Sale og Fresker af Appiani, Luini og Hayez. Det ærkebiskoppelige Palæ (Arcivescovado), der opførtes 1565 af Pellegrini, har prægtige Gaarde med Buegange, Statuer og korinthiske Søjler. I I det tidligere Cistercienserkloster findes det I berømte Biblioteca Ambrosiana, der er grund- I lagt 1609 af Kardinal Federigo Borromeo og I indeholder over 160000 trykte Bøger, 15000 | Haandskrifter samt en Samling Kobberstik, | Haandtegninger og Malerier. Det store Palazzo | Marino, der er opført 1555 af Galeazzo Alessi i | Senrenaissaince, har siden 1861 været benyttet j som Raadhus. Endnu maa af monumentale Bygninger nævnes Palazzo della Ragione, Palazzo ; Ciani, Villa reale, den ny Sparekassebygning og Centralbanegaarden. Foruden de allerede nævn- i te Samlinger har M. en Samling Oldsager og \ Kunstværker af alle mulige Slags, der testamenteredes til Byen af den 1879 afdøde Poldi-Pez- i zoli; endvidere findes et Museo Civico m>ed be- | tydelige palæontologiske, etnografiske og zoologiske Samlinger, den saakaldte Salon (Museo Artistico) med Tegninger af gamle og nyere Mestre, Faner, Mønter, Snitværker og andre | Kunstgenstande samt en permanent Kunstud- j stilling. Paa Teatrets og Musikkens Omraader ; spiller M. en betydelig Rolle. Flere Agenturer i bistaar Teatre i Ind- og Udlandet ved Opførel- j se af Operaer med Hidskafielsen af Personale, j Kostumer og Dekorationer. Bl. M.'s 12 Teatre er det vigtigste Teatro alla Scala, der 1778 op- i førtes af Piermarini paa det Sted, hvor Kirken | Sta Maria della Scala havde ligget. Næst efter | San Carlo i Neapel er dét det største i Italien, og I det rummer 3600 Tilskuere. Af de øvrige Teatre nævnes Canobbiana, Manzoni og Dal Verme. M. har en Balletskole, et Musikkonservatorium samt Ricordi's verdensberømte Musikhandel, der er grundlagt 1808. — Af offentlige humane Institutioner findes, foruden ovenn. Sygehus, Hittebørnshospitalet Sta. Catarina, Stiftelserne Trivulzio og Sta. Gorona, de barmhjertige Søstres og de barmhjertige Brødres Hospitaler, Sindssygehospital, Vajsenhus, Døvstumme- og Blindeinstitutter. M.'s fornemste Undervisningsanstalt er det videnskabeligt-litterære Akademi, der grundlagdes 1859 og siden 1875 er fuldstændig udstyret som et filos. Fakultet, men som er daarlig besøgt. Endvidere har M. et højere tekn. Institut, der aabnedes 1862 og udvidedes 1875, en Dyrlægeskole, hvortil 1870 knyttedes en Landbrugsskole, Seminarium, 3 tekn. Skoler, et stærkt besøgt Akademi for de skønne Kunster, en Skole for Kunstindustri, Militærkollegium, Musikkonservatorium, et Kvindekollegium og talrige Lyceer og Gymnasier. Foruden tidligere i nævnte Biblioteker og Samlinger findes i M. en bot. Have, et kgl. lombardisk Institut for Kunst | og Videnskab, et 1776 stiftet Selskab (Societå patriotica) til Fremme af Agerbrug, Handel og de skønne Kunster samt et Selskab for Natur- I videnskaberne. — I M. garnisonerer den 3. Infanteridivision; den er Sæde for en Præfekt, en Ærkebiskop, Generaldirektøren for de norditalienske Jernbaner, en Appeldomstol samt Generalkommandoen for 3. Armékorps. M. er Italiens første Industri-, Handels- og Bankby. Mens de forsk. Grene af Haandværk er talrigst til Stede inden for Voldene, har Storindustrien, hvis Udvikling udelukkende falder i 19. Aarh., sine Etablissementer i de ydre Forstæder og kun Kontorlokaler i den indre By. Vigtigst er Silkeindustrien, paa hvilket Omraade M. konkurrerer med selve Lyon, skønt megen ital. Silke udføres uforarbejdet. Silkeindustrien, der ligger naturligt for M., har lettet Overgangen til beslægtede Industrigrene som Bomulds- og Uldvæverier, Spinderier og Farverier, der stadig vokser i Bet. Fra gl Tid har M. været berømt for sine Guldarbejder. Og Byen er Italiens vigtigste Fabrikationssted for Hatte (c. 5000 Arbejdere), Lokomotiver, Telefon- og Telegrafmateriel, Automobiler, Cykler, Symaskiner, Dynamoer, Dampmaskiner o. a. Jernindustrier, der i alt beskæftiger ca. 60000 Arbejdere, endvidere Bogtrykkerier, Fabrikker for Gummiva-rer, Porcelæn, Instrumenter, Spiritus, kern. Præparater o. a. — Handele n fordobledes efter Gennemskæringen af Skt Gotthard, hvorved M. sattes i direkte Forbindelse med Schweiz og Rhin-Egnene, og den gunstige Beliggenhed forstærkes stadig ved Anlæg af ny og bekvemmere Forbindelsesveje. Ved Kanaler staar M. i Forbindelse med de større Flodveje i dens Nærhed; til Addia og Como-Søen fører den 38 km lange Martesana-Kanal, til Ticino Naviglio-Grande-Kanalen (50 km) og til Po Pavia-Kana-len (39 km). Endvidere er M. Midtpunktet for et Jernvejsnet med Linier til Turin (150 km), Arona (67 km), Venedig (265 km), Firenze (349 km), Genua (224 km), Saronno, Erba, Lecce, Como, Alessandria foruden fl. Dampsporveje til nærliggende Byer. Saavel i Benyttelsen af Postvæsen, Telegraf og Telefon som m. H. t. til Sporveje og elektrisk Belysning er M. den fremmeligste By i Italien. Den har endvidere en Børs, en Handelsret og et Handelsmuseum, Filial af Nationalbanken, talrige Privatbanker foruden den 1823 stiftede store lombardiske Sparekasse. Historie. Med Sikkerhed kender man hverken M.'s Anlægstid ell. Navnets Oprindelse. Livius fortæller, at M. er anlagt ca. 400 f. Kr. af Kelterne, der var faldne ind i Italien under Anførsel af Bellovesus; men frem i Historiens Lys træder M. først 221 f. Kr., da Byen erobredes af Romerne. Den blomstrede hurtig op til at blive en af Norditaliens vigtigste Stæder, og virkelig politisk Bet. fik den 303, da Kejser Maximian gjorde den til den vestromerske Kejsers Residens p. Gr. a. den nære Beliggenhed ved den truede Nordgrænse. Hermed begynder en Storhedstid for M., der i Indbyggerantal endogsaa havde overfløjet Rom. Den hellige Ambrosius (s. d.), der var Ærkebiskop i M. fra 374—397, bevirkede ved sin Optræden mod Kejseren og ved at give sit Bispedømme en uafhængig Organisation, at M. ogsaa kirkelig kom til at rivalisere med Rom. Glansperioden afbrø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
