- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
24

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milano

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Glansperioden afbrødes dog snart ved en Rk. Katastrofer i de flg.
Aarh. 452 kom Hunnerne, 490 Østgoterne, og
539 blev M. p. Gr. a. Frafald fra Østgoterne
hærget med Ild og Sværd, hvorved 300000
Mennesker skal være omkomne. 569 besattes M. af
Longobarderne, og 774 kom den til Karl den
Stores Rige. Efter 962, da Otto I her lod sig
krone med den lombardiske Jernkrone, hørte
M. til det tyske Kejserrige og styredes af
kejserlige Statholdere. Som ledende By i det
lombardiske Stadforbund stod M. stedse fjendtlig
over for Kejseren og var hovedsagelig den, der
gav Anledning til Frederik Barbarossa’s gentagne
ital. Felttog. Fra 6. Aug. til 3. Septbr 1158
belejrede han M., der dengang raadede over
60000 Forsvarere, og tvang den p. Gr. a.
Hungersnød til Underkastelse, men da M. atter
modsatte sig hans Bestemmelser, erobrede han
den efter en ny Belejring fra 29. Maj 1161 til 4.
Marts 1162 og lod den udplyndre og jævne med
Jorden efter at have befalet alle Borgerne at
udvandre. 1167 blev den dog paa ny opbygget,
og allerede 1176 kunde den atter fremtræde
med Førerskabet i den heldige Kamp ved
Legnano. Ved Freden i Konstanz 1183 blev M.
erklæret for en fri Stad, der dog anerkendte
Kejseren som Lensherre og hans Ret til at
udnævne Byens Konsuler, der var i Besiddelse af
dømmende Myndighed. — Fra nu af skifter M.’s
Historie atter Karakter. Den ydre kraftfulde
Optræden afløses af indre Borgerkampe, der
sluttelig førte til de republikanske Institutioners
Undergang og Monarkiets Indførelse. Der
udspandt sig hurtig uforsonlige Stridigheder
mellem de tre Stadsfaktorer, der hver repræsenterede
forsk. Befolkningslag, et Raad paa 400
Medlemmer, der valgtes af Højadelen, et paa
100, der valgtes af den lavere Adel, og et paa
300, der valgtes af Borgerne. Særlig Middelstanden
var meget utilfreds med de usikre Forhold
og ønskede intet hellere, end at en kraftig
Mand, der kunde sikre Freden, vilde tage Styret.
1186 valgtes den første Podesta af Huset
Visconti, og han og Efterfølgere regerede Byen
med Klogskab; men omtr. fra Aaret 1226 efter
det ulykkelige Slag ved Cortenuova, hvor
Frederik II sejrede over den genopstandne
lombardiske Liga, begynder de oprivende Kampe
mellem Ghibellinerne, der førtes af Visconti’erne,
og Welferne, der adlød Huset della Torre. Fra
1237 hævdede della Torre Podestaværdigheden,
indtil Huset 1311 efter en Opstand mod Kejser
Henrik VII blev styrtet, og Matteo Visconti
indsat som kejserlig Vikar. Han udvidede sine
Besiddelser ved Erhvervelsen af Como, Pavia,
Bergamo, Piacenza, Parma, Verona, Mantua,
Alessandria og Tortona. For en Betaling af
100000 Gylden ophøjede Kejseren 1395 disse
Besiddelser til Hertugdømmet M. Den
daværende Hersker Giovangaleazzo var en meget
handlekraftig, dristig og intrigant Statsmand,
der tænkte paa at blive Italiens Konge. Hans
Planer afbrødes dog ved Døden, der blev
Indledningen til hans Riges og Huses Forfald. Af
hans Efterfølgere var alene Filippo Maria en
virksom Regent, der ved List og ved sin
Feltherre Carmagnola’s Dygtighed vandt fl.
Stæder tilbage; men da Venedig og Firenze
forenede sig mod ham, maatte han, skønt
Datidens berømteste Condottierer Francesco
Sforza og Niccolo Piccinino stod i hans Sold, og
skønt Genuas Flaade kæmpede for ham,
indrømme Venedig betydelige Besiddelser i
Lombardiet. Han døde 1447 uden at efterlade sig
mandligt Afkom. En republikansk Regering
indsattes, men viste sig temmelig afmægtig,
hvorfor Folket (1450) tvang Raadet til at vælge
Francesco Sforza, der var gift med en uægte
Datter af Filippo Maria, til Hertug. Den fr.
Konge Ludvig XII, hvis Bedstemoder var en
Visconti, gjorde imidlertid Fordring paa M. og
bemægtigede sig Byen 1499. Allerede Aaret
efter lykkedes det Hertug Lodovico Sforza med
en Schweizerhær at tage Byen tilbage, og i de
flg. Aar var M. snart i Franskmændenes, snart
i Sforza’ernes Besiddelse, indtil Kong Frants I
ved Freden i Madrid 1526 maatte opgive alle
Fordringer paa Besiddelser i Italien. Da den
sidste Mand af Sforza-Slægten døde 1535,
gav Kejser Karl V M. som Rigslen til sin Søn
Filip, den senere Filip II af Spanien. 1713 kom
Hertugdømmet M. til Østerrig, hvor det med
Undtagelse af enkelte Dele, der 1738 afstodes
til Sardinien, forblev, indtil det 13. Maj 1796
besattes af Franskmændene. 1797 blev M.
Hovedstad i den cisalpinske Republik, 1802 i den
ital. og 1805 i Kongeriget Italien. 1815 kom M.
atter til Østerrig og blev Hovedstad i det
saakaldte lombardisk-venetianske Kongerige samt
Vicekongens Sæde. Et hensynsløst Politiregimente,
Censur og Spioneri gjorde Regeringen
forhadt. 2. Januar 1848 begyndte i M. en Rk.
Uroligheder, der havde til Følge, at M. og hele
Lombardiet 22. Februar erklæredes i
Belejringstilstand. En blodig Gadekamp 18. Marts
tvang Østerrigerne til at forlade Byen. Den
nedsatte provisoriske Regering indkaldte Karl
Albert af Sardinien, hvis Tropper straks
besatte Byen. Efter Nederlaget ved Custozza satte
Karl Albert sig fast i M., men maatte allerede
5. August 1848 overlade Byen til General
Radetzky trods Milanesernes Protester. 6. Aug.
1849 sluttedes Freden i M. mellem Sardinien og
Østerrig. En ny Opstand 1853 under Mazzini’s
Ledelse blev let underkuet. Efter Slaget ved
Magenta 4. Juni 1859 forlod den østerr. Besætning
M., der 8. Juni med Jubel modtog Kejser
Napoleon og Kong Victor Emanuel. Ved
Freden i Villafranca s. A. afstodes M. til Sardinien.
— Fra dette Øjeblik satte Byen alle Kræfter
ind paa at udvide sin Handel og Industri og
lette Forbindelsen med Omverdenen. I politisk
Henseende er M., der altid har udmærket sig
ved liberale Ideer, særlig i den sidste
Menneskealder bleven Republikanernes Centrum
og den socialistiske Bevægelses faste Borg i
Italien. For første Gang i lange Tider kom det
7. Maj 1898 i M. til alvorlige Uroligheder, der
foruden umiddelbare Aarsager som Dyrtid og
Strejker rimeligvis havde en dybereliggende
politisk Baggrund. Regeringen optraadte med
stor Raadsnarhed og nedslog Oprøret ved Hjælp
af Kanoner og Krigsretter. (Litt.: Cantu,
M. e il suo territorio [M. 1844]; Romussi,
M. e suoi monumenti [M. 1894]; Valeri, M.
[Bergamo 1906]),
(H. P. S.). C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free