Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milano, A. de - Milanollo, Teresa og Maria - Milarit - Milá y Fontanals, Manuel - Mi'lazzo - Milde, Carl Julius - Milder-Hauptmann, Pauline Anna - milde Stiftelser - Mile - Mile - Milepæle - Miles, Nelson Appleton - miles gloriosus - milesiske Historier - Milesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Milano, A. de, se Busti, A.
Milanollo, Teresa (født 28. Aug. 1827,
d. 25. Oktbr 1904) og Maria (f. 19. Juli 1832,
d. 21. Oktbr 1848), Søstre, ital. Violinistinder,
der som Børn vakte Opsigt i Frankrig, England
og Tyskland. Da Teresa 1857 blev gift med en
fr. Ingeniør Parmentier, trak hun sig tilbage
til Privatlivet.
S. L.
Milarit, et smukt, klart ell. bleggrønt sjældent
Mineral af heksagonal Krystalform og med den
kem. Sammensætning HKCa2Al2(Si2O5)6, findes
i Val Giuf ved Grisons i Schweiz.
(N. V. U.). O. B. B.
Milá y Fontanals [mi↱la-i-fånta↱nals],
Manuel, sp. Filolog og Litteraturhistoriker, f. 4.
Maj 1818 i Villafranca del Panadés, d. 16. Juli
1884 i Barcelona. M. y F. har Bet. som en
ualmindelig dygtig, i sin Tid omtr. den eneste,
Repræsentant i Spanien for de romansk-filologiske
Studier, saaledes som de har udviklet
sig (siden Fr. Diez) navnlig i Frankrig og
Tyskland. Hans Talent, Flid, solide
videnskabelige Metode og grundige Kundskaber
kommer især frem i Observaciones sobre la
poesía popular (1853), Romancerillo catalán (ny,
meget forandret Udg., 1882), De los trovadores
en España (1861), Resenya dels antichs poetas
catalans (1865), De la poesia heroico-popular
castellana (1874), og i en Rk. Afh. trykte i
Tidsskr som Romania o. fl. Nogle af hans
Arbejder er skrevne i det katalanske Sprog, og
han er at betragte som en af Hovedmændene
for den litterære nykatalanske Bevægelse. I
sin Egenskab af Prof. ved Barcelonas Univ. (fra
1845) havde M. Lejlighed til at indvirke heldig
paa yngre Disciple, som Menéndez y Pelayo,
der har besørget en Udgave af hans Obras
completas (1888—96, 8 Bd), med Biografi.
(Litt.: A. Rubió y Lluch, M. y F.,
skrevet paa Katalansk [Barcelona 1918]).
E. G.
Milazzo [mi↱latso], By paa Sicilien, Prov.
Messina, ligger 28 km VNV. f. Messina ved det
Tyrrhenske Hav og paa Beg. til den 7 km lange
Halvø, der ender i Kap M. (1911) 17600 Indb.
M. har et gammelt Citadel, der nu bruges til
Fængsel, tekn. Skole, fl. Dampmøller,
betydeligt Tunfiskeri samt Handel med Sæbe,
Tømmer, Olie, Vin og Sydfrugter. Herfra udgaar
Postforbindelsen med de Lipariske Øer. — M.
er Oldtidens Mylæ, der er grundlagt af
Messeniere, og i hvis Nærhed Romerne under
Konsul Duilius 260 f. Kr. vandt deres første Søsejr
over Karthagenienserne. Ved M. sejrede 36 f.
Kr. Agrippa over Sextus Pompejus, og 20. Juli
1860 leverede Garibaldi her den blodige Kamp,
der aabnede ham Adgangen til Messina.
C. A.
Milde [↱meldə], Carl Julius, tysk Maler, f.
16. Febr 1803 i Hamburg, d. 19. Novbr 1875 i
Lübeck, lærte i Hamburg hos Hardorff d. Æ.,
Suhr og Bendixen, derpaa paa Akademierne i
Dresden og München og uddannede sig videre i
Italien. Foruden ved Glasmalerier (Skt Petri-Kirke
i Hamburg, »Dommedag« i Kölner Dom),
talrige Tegninger (Initialer, Segl etc. etc.) o. a.
vandt han Navn som Portrætmaler, og
Interessen for hans Kunst har i senere Tid været i
Opgaaende. I Hamburgs Kunsthalle 5
Portrætter. (Litt.: v. Lutgendorf, »C. J. M.«
[Lübeck 1919]).
A. Hk.
Milder-Hauptmann [↱meldər-↱ha^uptman],
Pauline Anna, østerr. Sangerinde (1785—1838),
uddannedes paa Foranledning af
Schikaneder under Tomascelli og Salieri,
debuterede i Wien 1803 og blev straks engageret ved
Hofoperaen, hvor hun med sin mægtige Stemme
— »en Stemme som et Hus«, kaldte Haydn den —
og prægtige sceniske Ydre særlig gav de
Gluck’ske Kvindeskikkelser nyt Liv. Beethoven
skrev Fidelio for hende. 1810 ægtede hun den
rige Juveler Hauptmann. Sine største Triumfer
fejrede hun i Berlin, ved hvis Opera hun var
ansat 1816—29, da der opstod Rivninger
mellem hende og Spontini. Derefter rejste hun i
Rusland, Sverige og Danmark — hvor hun i
Novbr 1829 optraadte ved to Koncerter paa det
kgl. Teater — og viste sig sidste Gang paa
Scenen i Wien 1836.
S. L.
milde Stiftelser, se Stiftelse.
Mile, se Klit.
Mile, se Kul S. 836.
Milepæle, se Milesten.
Miles [ma^i£z], Nelson Appleton,
nordamer. General, f. 1839. M. var opr. Købmand,
men blev ved Borgerkrigens Udbrud Løjtnant
i et frivilligt Regiment; han viste sig i
Besiddelse af fremragende, milit. Begavelse,
udmærkede sig ved mange Lejligheder og
avancerede til Generalmajor. Efter Fredsslutningen
gik han som Oberst over i den staaende Hær,
blev 1890 Generalmajor og 1896 Øverstbefalende
for de nordamer. Tropper. Han førte med Held
mange Kampe mod Indianerne og havde
Overledelsen af Ekspeditionen til Lands under
Krigen mod Spanien (1898). M. blev
Generalløjtnant 1900 og tog 1903 sin Afsked.
E. C.
miles gloriosus, »den storpralende Soldat«
Titel paa en Komedie af Plautus, benyttet af
Holberg i »Jakob von Thybo«.
H. H. R.
milesiske Historier kaldtes nogle erotiske
Fortællinger af Aristeides fra Milet; de er
tabte, men har til Dels tjent som Forbilleder for
de senere gr. Romaner.
H. H. R.
Milesten — ofte kaldt Milepæle — er
de tilhugne Sten, som paa Landevejene angav
Vejlængden fra et bestemt Udgangspunkt, i
Reglen en Købstad. Disse Sten, som var rejst
i 18. og 19. Aarh. for hver Kvartmil, var ofte
meget smukke og stilfulde, nogle af norsk
Marmor, de fleste dog af Granit og prydet med
Kongernes kronede Navneziffer (fra Fr. V); særlig
gælder dette for Hovedvejene fra Kbhvn. Ved
Indførelsen af Metersystemet maatte selvfølgelig
M. erstattes med »Kilometersten«; men i
overdreven Iver for at udslette Sporene af det
tidligere System og af Mangel paa Forstaaelse af
de kulturhistoriske Værdier undlod man mange
Steder at drage Omsorg for Bevarelsen af de
gl. M. Undertiden, som paa de sjællandske
Hovedlandeveje, fik de dog Lov til at blive
staaende paa deres oprindelige Plads; andre St. er
ved privat Initiativ nogle blevet reddet fra
Ødelæggelse, saaledes har Besidderen af Stamhuset
Egeskov paa Fyn erhvervet og opstillet ved
Gaarden en Samling smukke M.; men kun alt
for mange er gaaet til Grunde. Denne uensartede
Fremgangsmaade skyldes nærmest den
Omstændighed, at Vejvæsenet sorterer under de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
