- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
26

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milesten - Milet - Mileto - Miletopolis - Miletos - Milford - Milford Haven - Milhaud, Jean Baptiste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

enkelte Amter, hvor forsk. Opfattelse har gjort
sig gældende. Af samme Grund lykkedes det
heller ikke, trods energiske Anstrengelser fra
fl. Sider, at faa gennemført en over hele Landet
ensartet og stilfuld Type for de nye Kilometersten;
disse er nu forsk. i de forsk. Landsdele,
endog fra Amt til andet, gennemgaaende meget
beskedne, og som Helhed staar de i Udseende
tilbage for de gl. M. Kilometersten er anbragt
for hver hele km; for hver 10 km er benyttet
en større Type, og kun de enkelte, der bærer
Tallet 100, er virkelig monumentale.
Vejlængderne er paa de sjællandske Hovedlandeveje
regnet fra Kbhvn (de gl Fæstningsporte); men
i øvrigt er Udgangspunkterne i Reglen forsk. for
hvert Amt. Overalt er hver km ved smaa Sten
yderligere delt i Intervaller paa 200 m.
M. S.

Milet, se Miletos.

Mileto, By i Syditalien, Prov. Catanzaro.
M. er Sæde for en Biskop, har (1911) 6430 Indb.
og blev 1783 fuldstændig ødelagt ved et
Jordskælv og led meget ved Jordskælv 1905.
C. A.

Miletopolis, By ved Udløbet af Floden
Borysthenes (Dnjepr) i Oldtiden. Dens egl.
Navn var Olbia ell. Borysthenes, men
den kaldtes M., fordi den var anlagt af
Kolonister fra Milet (omtr. 650 f. Kr.).
H. H. R.

Miletos [gr. -↱mi-] (Milet) var i Oldtiden
en af de største gr. Kolonistæder paa
Lilleasiens Kyst. Dens Anlæggelse maa dateres
tilbage til ældgammel Tid; efter Traditionen var
dens Grundlægger Neleus, en Søn af Kodros,
den sidste Konge i Athen, og der er heller ingen
Tvivl om, at i det mindste en stor Del af
Kolonisterne stammer fra Athen; i ethvert Tilfælde
var Befolkningen ionisk. M. laa i Landskabet
Karien, paa den sydlige Side af den latmiske
Bugt, lige over for Floden Maiandros’ Udløb.
Dets gunstige Beliggenhed i Forbindelse med
Befolkningens Foretagsomhed gjorde det til den
gr. Verdens rigeste og mest blomstrende
Handelsstad, og talrige Byer, især ved Propontis
og det sorte Hav, er bleven anlagt af Milesiere.
Dets Handelsforbindelser strakte sig over den
største Del af Middelhavet; baade i Ægypten og
i Italien traf man Købmænd fra M. Ved Siden
deraf udviklede der sig ogsaa et kraftigt
Aandsliv: Filosoffer som Thales, Anaximandros og
Anaximenes og Historieskrivere som Hekataios
hørte hjemme i M. I Beg. var det de fornemste
Slægter, de, der nedledte deres Herkomst fra
Neleus, som havde Magten i M., men der
opstod snart langvarige politiske Stridigheder, og
jævnlig hører vi om Tyranner, saaledes som
Thrasybulos (omtr. 600 f. Kr.). M.’s Uafhængighed
begyndte nu at trues af de lydiske Konger,
og det kom til mange svære Kampe med dem.
Først Kroisos lykkedes det at faa Milesierne til
at anerkende hans Overherredømme, og da
Kyros havde styrtet det lydiske Rige, kom M.
i et lgn. Afhængighedsforhold til Perserne, men
blev dog langt gunstigere stillet end de andre
ioniske Stæder. Uagtet det beholdt sin
Selvstændighed i indre Anliggender, begunstigede
Perserne dog Enkeltmandsherredømmet. Men
da selv de af Perserne begunstigede Styrere,
Histiaios og Aristagoras, satte sig i Spidsen for
en Opstand, blev Resultatet M.’s Erobring og
fuldstændige Underkastelse (494). Dermed var
egl. M.’s Blomstringstid forbi. Vel fulgte snart
som Følge af Grækernes glimrende Sejre
Frigørelsen fra det persiske Herredømme (479),
men økonomisk kom M. aldrig paa Fode igen;
Forbindelsen med Perserriget havde endog
været mere fremmende for Byens materielle
Interesser end den paafølgende Afhængighed af
Athen, hvis Politik over for Forbundsfællerne
var af en lidet hensynsfuld Natur. Under den
peloponnesiske Krig faldt M. da ogsaa fra Athen
(412), men kom snart igen under persisk
Herredømme. Mod Alexander den Store gjorde det
haardnakket Modstand, men blev erobret med
Storm og haardt straffet (334). Senere opnaaede
det dog paa ny Selvstændigheden, men dets
politiske Bet. var nu forbi. Hertil kom saa
ogsaa, at Byens vigtigste Livsbetingelse,
Forbindelsen med Havet, blev mere og mere truet.
Floden Maiandros afsatte nemlig stadig mere
Jord i den latmiske Bugt, i den Grad, at M. til
sidst helt ophørte med at være en Søstad.
Hvornaar denne Udvikling er bleven fuldbyrdet,
lader sig ikke bestemt paavise, men for Tiden
ligger Resterne af M. 9 km fra Kysten, og den
inderste Del af Bugten er forvandlet til en
Indsø. Til sidst gik Byen da helt til Grunde,
og de Rester, der endnu findes ved Landsbyen
Palatia, er ikke af stor Bet. Der er dog baade
fra fr. og fra tysk Side blevet foretaget
adskillige Udgravninger, hvorved Rester af Byens
Mure, et Teater fra den rom. Tid o. fl. a.
Levninger er kommen for Dagen. — I Nærheden
af M. fandtes et berømt Tempel for Apollon (se
Didyma). (Litt.: Rayet et Thomas,
Milet et le golfe Latmique [2 Bd med Plancher,
Paris 1877—85]; Th. Wiegand, »Milet.
Ergebnisse der Ausgrabungen und Untersuchungen
seit 1899« [Berlin og Leipzig 1906—21]).
H. H. R.

Milford [↱mi£fəd], Navn paa flere Byer i
U. S. A. 1) By i Connecticut. Straavare- og
Skotøjsfabrikker. (1910) 4366 Indb. 2) By i
Massachusetts. Skotøjsfabrikker og Baadebyggerier
samt Stenbrydning. (1910) 13055 Indb. 3) By i
New Hampshire. Bomulds-, Læder- og
Møbelfabrikker. Granitbrud.
N. H. J.

Milford Haven [↱mi£fəd-↱heivən], By i det
sydl. Wales, i Pembrokeshire, ligger paa
Nordsiden af den smukke Milford Haven, en smal
Fjord, der skærer sig 27 km ind i Landet og
til enhver Tid er tilgængelig for de største
Skibe. Lige over for M., paa den modsatte Bred
af Milford Haven, ligger Pembroke med
sine Dokker, og 8 km oven for M. findes et
nyere Dokanlæg, New Milford (Neyland).
Til Trods for den gode Beliggenhed, særlig
for Handel med U. S. A., har M. dog kun c.
6000 Indb. De vigtigste industrielle Foretagender
er Skibsbygnimg og Fabrikation af Jern og
Jernvarer.
N. H. J.

Milhaud [mi↱jo], Jean Baptiste, Greve,
fr. Ryttergeneral (1766—1833), blev Officer 1789
og tiltrak sig som Regimentskommandør i
Italien 1796—97 Napoleons Opmærksomhed. Som
Rytterfører udmærkede han sig ved Austerlitz,
under Forfølgelsen efter Jena og Auerstädt og i
Slaget ved Friedland. I Aarene 1808—12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free