Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milhaud, Jean Baptiste - Miliana - Miliaria - Milicevic, Milan - Milicz von Kremsier, Johann - Miliegræs - Milieu - Milinda-pañha - Miliolitkalk - Militarisme - Militello - Milits - Militssch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forrettede han Tjeneste i Spanien og deltog i
Augereaus Korps i Slaget ved Leipzig. Siden
udmærkede han sig særlig under Kampene i
Frankrig 1814, gennembrød med sit Rytterkorps
Blüchers Centrum ved Ligny 1815 og endte sin
milit. Løbebane paa en glimrende Maade ved
Waterloo.
(B. P. B.) E. C.
Miliana, By i Algier, i Prov. Algier, ligger
paa Sydskraaningen af den første Atlas-Kæde i
en særdeles frugtbar og veldyrket Egn ved
Chélif, 100 km S. V. f. Algier ved Banen fra Algier
til Oran, har (1921) 11000 Indb. De talrige
Møller drives af Vandfaldene langs Ued Butan. I
Omegnen findes Bly- og Jernmalm. Dens
Havnestad er Cherchel ved Middelhavet.
C. A.
Miliaria, se Frisler.
Milićević [mi↱litjevitj], Milan, serbisk
etnografisk og pædagogisk Forf., 1831—1908. Bl.
hans Værker kan fremhæves »Kneževina Srbija«
(»Fyrstendømmet Serbien« [1876]) og
»Kraljevina Srbija« (»Kongeriget Serbien [1884]), »Život
Srba seljaka« (»Den serbiske Bondes Liv« [i
Tidsskr. »Glasnik«, 1867, 1873 og 1877]) samt
Fortællingerne »Jurmus i Fatima ili Turska sila
sama sebe jede« (»Jurmus og Fatima, ell. Den
tyrk. Magt fortærer sig selv« [1879]), »Zimnje
večeri« (»Vinteraftener« [1879], Fortællinger fra
det serb. Folkeliv).
(Hlg. P.) H. C-e.
Milicz [↱militj] (Militz, Milicius)
von Kremsier, Johann, Forløber for Huss, f. i
Kremsier i Mähren, d. 1374 i Avignon. Som
Archidiakon i Prag nedlagde han 1363 sine
Embeder og ivrede som Bodsprædikant mod
Kirkens Misbrug og Gejstlighedens Usædelighed.
1367 drog han til Rom for at bevæge Paven til
at reformere Kirken. Her blev han en kort Tid
P. Gr. a. sine dristige Ytringer sat i Fængsel,
men fik dog Lov til at vende tilbage og blev
1369 atter Præst ved en Kirke i Prag. Hans
Modstandere rejste Klage over ham, og for at
forsvare sig rejste han til Paven i Avignon,
hvor han døde, inden hans Sag blev paadømt.
1410 lod Ærkebiskop Sbynko hans Skr
opbrænde. (Litt.: Lechler, »Joh. v. Wiclif und
die Vorgeschichte der Reformation« [2 Bd,
Leipzig 1873]; Zitte, »Lebensbeschreibung der
drei Vorläufer des Huss« [Prag 1876]).
(J. P. B.) A. Th. J.
Miliegræs (Milium L.), Slægt af Græsfam.
(Hvene-Gruppen) med stor, aaben Top, hvis
Grene er meget fine, og smaa trinde Smaaaks;
Dækbladet, der mangler Stak, bliver ved
Frugtmodningen haardt og glinsende. 5—6 Arter i
Europa og det tempererede Asien. Udspredt
M. (M. effusum L.) er fleraarig og bliver c. 1
m høj; Bladene er mørkegrønne, slappe og
snoede. Det vokser i Skove, alm. i Danmark paa
muldet Bund, sjældent derimod i Norge;
blomstrer i Maj—Juni.
A. M.
Milieu [mi↱liø] (fr.) (egl. »Midte«), Sfære,
de bestemmende Forhold, under hvilke en
Person vokser op ell. lever; juste m. [↱зyst-],
gylden Middelvej.
Milinda-pañha (»Milindas Spørgsmaal«), et
større og meget betydningsfuldt Pāli-Skrift,
indeholdende en Række Samtaler mellem en
buddhistisk Munk Nāgasena og Kong
Milinda (Hersker i det gr.-ind. Rige i Slutn. af
2. Aarh. f. Kr.). Det behandler en Mængde
dogmatiske Spørgsmaal, som diskuteres med stor
Skarpsindighed og fin Dialektik. I den
foreliggende Form stammer det fra Ceylon fra den
første Tid efter vor Tidsregnings Beg., men
hører ikke til de pāli-kanoniske Skr.
Sandsynligvis stammer det opr. fra Nordindien (en
ældre Sanskrit-Redaktion), hvorfra ogsaa
kinesiske Overs. stammer. Pāli-Teksten blev udg. af
V. Trenckner (London 1880 [trykt i
Kjøbenhavn]),en eng. Overs. foreligger af Rhys
Davids (London 1890—94 i Sacred Books of
the East XXXV—VI). Jfr. M. Winternitz,
»Geschichte der indischen Litteratur« II, 1;
W. Geiger, »Pāli, Literatur und Sprache«
(Strasbourg 1916 i »Grundriss d. indo-arischen
Philologie« I, 7) p. 18 og den der anførte
Litteratur.
D. A.
Miliolitkalk er en Betegnelse for en til de
allerældste Tertiærdannelser hørende Kalksten,
som fortrinsvis er dannet af Miliolider, en Slags
Foraminiferer. M. forekommer især i
Sydfrankrig.
J. P. R.
Militarisme (fr.), Militærherredømme,
Sabelregimente, ensidig Hævden af de militære
Interesser. Det tilsvarende Adjektiv er
militaristisk.
Militello, 1) M. in Val di Catania, By
paa Sicilien. Prov. Catania. M. har Vinavl,
Handel med Silke og Sydfrugter samt (1911) 11730
Indb.
2) M. Rosmarino, By paa Nordkysten af
Sicilien, Prov. Messina. (1911) 2250 Indb. M. har
Brud af Marmor og Alabast.
C. A.
Milits (lat.) var tidligere, navnlig indtil de
staaende Hæres Indførelse, Betegnelse for
Statens Stridskræfter i det hele taget. Ved de
staaende Hæres Fremkomst overførtes Navnet paa
de nationale Tropper fra By og Land, som kun
formeredes under Krigstilstand, de saakaldte
By- og Landmilitser. Nutildags forstaar
man ved M. sædvanligvis Tropper, der i Reglen
kun har modtaget en kortvarig Uddannelse,
og hvis Befalingspersonale væsentlig bestaar af
Folk, som uden for de korte Øvelsesperioder
ikke forretter Tjeneste i Fredstid. Et saadant
System — Militssystemet — kan enten
forekomme sammen med en staaende Hær, f.
Eks. i England, ell. det kan danne Statens hele
Værnekraft, som i Schweiz. Systemet tillader
p. Gr. a. de forholdsvis ringe Udgifter til
Uddannelse og til faste Kadrer at opstille den
relativt største Hær. Det har derfor ikke faa
Tilhængere, som mener, at en saadan M. vil kunne
erstatte en staaende Hær med fyldig
Uddannelse, men Militshæren vil som Følge af
manglende Uddannelse saavel hos Befalingsmænd
som Mandskab ikke kunne gøre Fyldest over
for en veluddannet Hær, der altid, endogsaa
stærkt numerisk underlegen, vil være
Militshæren overlegen.
(B. P. B.) E. C.
Militssch [↱mi.li∫], By i preussisk Provins
Schlesien i Regeringsdistriktet i Breslau,
Hovedstad i Kredsen M. ved Oders Biflod Bartsch
og Jernbanelinien Öls—Gnesen, har Amtsret,
Garveri, Sæbesyderi, Cigarfabrikation,
Savskæreri og Teglbrænderi. M. er tillige Hovedstad
i det grevelige Standesherrschaft M., hvortil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
