Print (PDF) - On this page / på denna sida - Militssch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 31 — militær Retspleje militær Retspleje. Da de lejede Tropper fremstod ved Middelalderens Slutn., gjorde de Fordring paa, ligesom de andre Stænder (den gejstlige Stand, Ridderstanden og Borgers tanden) isom selvstændig S t ia n d at have deres egen Retsforfatning og føre deres eget Retsliv. Maximilian I's tyske Landsknægte var fri, selvfølende Mænd, der vei i Haab om Ære og Bytte lod sig leje som Fyrstens Folk, men som ingenlunde var til Sinds i deres ny Stilling at give Afkald paa de folkelige Retsformer, hvorunder de hidtil havde levet, og hvori de saa tieres bedste Værn for deres personlige Fri-heti. Og navnlig vilde de ikke opgive deres gamle hævdvundne Ret til i indbyrdes Tvistigheder kun at være undergivne deres Jævnliges Dom (judicium pariuni). De fik deres egne Straffelove, Rettergangsformer og eget standsprivi-ligerede Forum. I den ældste Landsknægtpro-ces »dias Spiessrecbt« var det saaledes selve det forsamlede Krigsfolk (die Kriegsgemein-de«), der — uden Brug af juridisk Bistand — fældede Dommen. Qg denne Tendens til absolut AMuttethed over for Folkets øvrige Retsliv, som saaledes gav de første lejede Troppers paa Middelalderens sociale og politiske Anskuelser hvilende Retsordning dens Grundpræg, og som allerede i 16. Aarh. fik et positivt Udtryk li de forsk. Artikelsbreve, Ordonnanser og Bestallinger, gjorde sig med1 endnu større Styrke gældende, efter at Hæren ved Slutningen af 17. Aarh. var blevet eo staaende Statshær, der bestandig udrustedes af Landsfyrsten med ny Privilegier og Friheder. Med Staten som saadan stod Hæren kun i Berøring gennem Landsfyrstens Person som Krigsherre. Soldatens Indtræden i Re*gimentet ved Hvervningskontrak-tens (Kapitulationens) Oprettelse udelukkede Gyldigheden af enhver anden Ret end den militære og enhver ianden Statsmyndigheds Indblanding end Krigsmagtens. For Soldaten gjaldt kun de Retsregler, som indeholdtes i det af Landsfyrsten for Regimentet udstedte Artikels-brev, og kun den Befaling, der meddeltes ham umiddelbart af Krigsherren eller middelbart gennem den Befalingsmand, til hvem Krigsherren havde overdraget sin Befalingsmyndighed. Saiavel retlig som politisk betegnede Indtrædelsen i Krigsmagten en fuldkommen Udslettelse af det borgerlige Samfund. Den Grundsætning, at Hæren var sin egen Dommer, o'g at Soldaten kuim stod sin Krigsherre til Regnskab for sine Handlinger, var i Preussen efterhaanden bleven gennemført til dens yderste Konsekvens. Kurfyrst Frederik Vilhelm dem Store af Brandenburg (»der grosse Kurfurst«), der i det hele søgte at afskaffe ell. begrænse de fra Middelalderen nedarvede Standsprivilegier, havde befalet, at alle Officerer i deres rent privatretlige Tvistigheder skulde høre under de borgerlige Domstole (Ka,m-merretten), fordi den milit. Domsmyndighed som en Undtagelse fra Reglen ikke burde udstrækkes videre end nødvendigt, og Officeren ligesom Soldaten vei tilhørte Krigsmagten med sin Person, men ikke med sin Formue. Under Kurfyrst Frederik III, den senere Kong Frederik I af Preussen, var imidlertid alle civilret- lige Saiger atter blevne henlagte til Krigsretterne. Og ved »Kriegsgeirichtsordnung« af 1712 var »die privilegierte Militairjurisdiction« bleven udstrakt til at omfatte ikke blot Givilmrili-tære soni Feltpræster, Auditører, Læger, Marketendere o. a., som oppebar Gage af Militærkassen, men ogsaa afskedigede Officerer, de Militæres Hustruer, Børn og Tjenestefolk samt deres Enker. I Danmark-Norge foregik i Slutn. af 17. og Beig. af 18. Aarh. gennem Krigsretternes Praksis en ganske tilsvarende Retsudvikling. Bestemmelserne i Chr. V's Danske og Norske Lov, der var affattede med den nyoprettede staaende Fredshær for Øje, havde tilsammen givet den ganske ligefremme Regel, at ved det særlige milit. Forum skulde de Militære foruden i Livs-sager kun søges i de særlige milit. Sager, d. v. s. i Sager, der umiddelbart ell. middelbart vedrørte dem milit. Tjeneste ell. de af den milit. Tjeneste flydende Pligter. Ganske kort Tid før Landsloven var der imidlertid udkommet to specielle milit. Love, Chr. V's Krigsartikelsbrev af 9. Marts 1683 og Krigsretsinstruktionen af s. D. Og disse to Love, der var udarbejdede i væsentlig Overensstemmelse med de ældre tyske Krigsartikler, der kun ikendte en Hær under Krigsforhold, bestemte, at alle til den væbnede Magt hørende Personer skulde svare for Krigsret i alle kriminelle Sager samt i alle Sager, som forefalder mellem de milit. indbyrdes. Uoverensstemmelsen var aabenbar otg principiel, men hævedes snart gennem! Praksds — ved en Rk. vilkaarlige Fortolkninger — til Fordel for Krigsretternes Kompetence. Og Resultatet blev, at den milit. Jurisdiktion ligesom i Tysklarid kom til at omfatte alle Soldatens Retsforhold, civile saavel som kriminelle. Bagved de Militæres Fordringer om eget Forum laa vei ogsaa visse saglige Betragtninger over Hensynet til Disciplinens Krav. Men det var dog først og fremmest den mildt. StandsføMse og Standsære, der — under tysk Indflydelse — antoges« at kræve, at Krigsmagten stod fuldstændig fri og uafhængig af det borgerlige Samfund og dets Domsmyndighed. I al sin Færd, i Tjenesten saavel som i det daglige Livs private Forhold, havde Soldaten kun at staa de milit. Myndigheder til Regnskab for sine Handlinger. Et afgørende Brud med denne paa Middelalderens sociale og politiske Anskuelser hvilende Opfattelse af Hæren som en selvstændig Stand dg af den milit. Ret som et selvstændigt, fra Folkets øvrige Retsliv afsluttet Retsomraade indtraadte med den af den fr. Revolution udgaaede Nationalisering af Hæren. Den ny Hærordining i Forbindelse med' de forandrede Samfundsforhold skabte under Indflydelse af de ny Retfærdighedsideer en ny Betragtning af Forholdet mellem Hæren og Folket og sd Hærens og den enkelte Soldats Retsstilling. Var Hæren fra at være en afsluttet Kaste af lejede, for største Delen udenlandske Folk bleven Landets Borgere i Vaaben, maatte den ogsaa i alle borgerlige Anliggender være underkastet de borgerlige Domstole. Og som Landets Borger havde den enkelte Soldat Ret til at fordre, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
