Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - militær Retspleje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han ikke underkastedes særegne Retsregler i
et videre Omfang, end det strengt krævedes af
den milit. Nødvendighed. Allerede i de første
fr. Revolutionsdekreter findes antydet de Ideer,
som — videre udformede i de flg. Aars Love —
snart efter ude i Europa blev anerkendt som
indeholdende de Grundtanker, der bar
Fremtidens milit. Ret. Grænsen mellem milit. og
borgerlig Jurisdiktion maatte udelukkende drages
efter Forbrydelsens Beskaffenhed. I Fredstid
hørte kun »milit. Forbrydelser« under milit.
Ret. Og enhver Afvigelse fra den borgerlige
Rets Grundsætninger maatte have sin paaviselige
Hjemmel i de særlige milit. Forhold. Ved
Udformningen af de særlige milit. Retsregler
maatte Hensynet til »Disciplinen« og Hensynet til
»Retfærdigheden« i lige Grad være bestemmende.
Den milit. Retspleje var ikke længere
Udøvelsen af en Kommandomyndigheden som
saadan tilkommende Ret, men et Led i den
alm. Retshaandhævelse. Dens Ordning var i sit
Væsen et Retsspørgsmaal, der maatte løses
ud fra retlige og militær-tjenstlige Hensyn. I
Løbet af 19. Aarh. har denne Grundbetragtning
af Hærens og den enkelte Soldats
Retsstilling overalt slaaet Rod i den alm.
Retsbevidsthed. Og i saa godt som alle Europas
Stater har den faaet sit positive Udtryk i ny
milit. Rettergangslove: Domstolene er blevne
reorganiserede. I en Rk. Stater er den milit.
Jurisdiktion blevet begrænset til milit. Tjenestesager.
Domsmyndighedens Uafhængighed af
Kommandomyndigheden er i Princippet blevet
fastslaaet. Og en offentlig og mundtlig
Anklageproces er blevet indført i den milit. ligesom i
den borgerlige Retspleje.
I Danmark er det for Retsplejens Vedkommende
først for ganske nylig lykkedes at skabe
Hæren en med moderne Retsbegreber
stemmende Retsstilling. Enkelte af de mest stødende
Bestemmelser i den gamle, for alle Retsgarantier
blottede Militærproces var vel i Tidernes
Løb gaaet af Brug ell. positivt ændrede. Men
i det væsentlige tiltaltes og dømtes de Militære
vedblivende paa Grundlag af de Rettergangsregler,
der i Slutn. af 17. og i Beg. af 18. Aarh.
havde udviklet sig med en international
hvervet Felthær for Øje. Var en strafbar Handling
begaaet, beordrede Befalingsmyndigheden
(Jurisdiktionschefen) retslig Undersøgelse anstillet
og Krigsforhør (s. d.) nedsat. Naar
Forhøret var sluttet, afgaves Melding til
Jurisdiktionschefen, der da efter at have raadført
sig med Auditøren afgjorde, om Anklage skulde
rejses ved Krigsret. Denne anordnedes af
Jurisdiktionschefen og bestod af en Formand
(Præses) og 12 Dommere, beskikkede af
Jurisdiktionschefen »efter Omgang« og fordelte i 6
Klasser med 2 Medlemmer i hver Klasse. Dens
nærmere Sammensætning (Officerer, Underofficerer,
Menige) var forskellige og afhang af
Sigtedes militære Grad. Jurisdiktionschefen
(Befalingsmyndigheden) var Rettens stemmeberettigede
Formand (Præses). Efter at Sigtede var
fremstillet, oplæste Auditøren langsomt og
tydeligt Forundersøgelsens samtlige Akter. Sigtede
adspurgtes derpaa, om han havde videre at
anføre til sin tidligere i Krigsforhøret afgivne
Forklaring. Efter at Dommereden efter en gl,
højtidelig Formular var aflagt (med oprakt
Haand) og Sigtede derefter var fjernet,
fremstillede Auditøren i en »Forestilling« til Retten
Beviserne, gennemgik Sigtedes Forklaringer,
fremdrog de formildende ell. skærpende
Omstændigheder, forklarede Loven og foreslog
Dommen. Voteringen begyndte nedenfra,
saaledes at laveste Klasse voterede først og Præses
sidst. Dommen afgjordes med simpelt
Klasseflertal. I mindre Sager var der tillagt
Jurisdiktionschefen en ikke nærmere begrænset Ret til
at formilde de af Krigsretten idømte Straffe.
I Sager af større Betydning skulde Dommen,
forinden den fuldbyrdedes, forelægges (remitteres)
Generalauditøren, som da efter at have
gennemgaaet Sagen enten kunde indstille Dommen til
Kongens Stadfæstelse ell. til Forandring
(Revision), ell., naar han fandt, at Krigsretten havde
tilsidesat de foreskrevne Former ell.
misforstaaet Sagen ell. urigtig anvendt Loven,
annullere den (Kassation).
Spørgsmaalet om en Begrænsning af den
militære Jurisdiktion ligesom om visse
Ændringer i Rettergangsmaaden havde vel siden
Midten af forrige Aarhundrede gentagne
Gange været drøftet saavel paa Rigsdagen som
i Pressen og i Litteraturen. Men det eneste
positive Resultat af de mange Diskussioner og
Afhandlinger, Kommissioner og Lovudkast
havde kun været den midlertidige Lov af
8. Maj 1908, der samtidig med, at den ophævede
den milit. Domsmyndighed i civilretlige
Tvistigheder, gav Tiltalte Ret til i betydeligere
Sager at faa beskikket og i alle Sager selv at
antage en Forsvarer samt oprettede en
Overkrigsret til at paakende Krigsretssager, i anden
og sidste Instans. Først ved Lov om Retsplejen
ved Hæren og Søværnet af 4. Oktbr 1919 er
der klart og afgørende brudt med den gamle
Betragtning af Soldatens Retsstilling og
Forholdet mellem Kommandomyndighed og
Straffemyndighed. Den i al moderne milit. Lovgivning
anerkendte Grundsætning, at den milit.
Retspleje med de Ændringer, som Krigsmagtens
særlige Krav med Nødvendighed kræver, bør
indordnes under Landets alm. Retspleje er i
Loven gennemført paa den Maade, at den milit.
Retspleje er gjort til et Led i Landets alm.
Retshaandhævelse (Lov om Rettens Pleje af
11. April 1916). De særlige milit. Domstole er
afskaffede, men af Hensyn til den milit. Tjenestes
ejendommelige Beskaffenhed er »militære
Straffesager« undergivne en særlig processuel
Behandling. I Sager, der vedrører den milit.
Tjeneste er Paatalemyndigheden, der som
bekendt omfatter en Rk. processuelle Funktioner,
og som i den ny borgerlige Retsplejelov udøves
af de offentlige Anklagere ell. Politimesteren,
henlagt til den milit. Befalingsmyndighed og
selvstændige juridiske Embedsmænd,
Auditørerne, i Forening. Medens Foretagelse af de
rent indledende Skridt ved Efterforskningen er
overladt til Afdelingscheferne som en Art
Politimestre, hver indenfor sin Afdeling, og
Beslutningen om, hvorvidt Undersøgelse skal
foretages og — efter tilendebragt Undersøgelse —
om Tiltale skal rejses for den dømmende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
