- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
33

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - militær Retspleje - Militærtelegrafi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(borgerlige) Ret, er forbeholdt de milit.
Rettergangschefer (Jurisdiktionscheferne), er selve
Udførelsen af Undersøgelsen og Tiltalen henlagt
til Auditøren. Ved denne Ordning, hvorved
Loven paa en Maade, der vistnok i det
væsentlige maa siges at tilfredsstille alle rimelige
processuelle og militære Krav, simpelt og klart
har løst et teknisk yderst vanskeligt
militærjuridisk Spørgsmaal, er der samtidig ydet de
for Disciplinens Haandhævelse ansvarlige
Autoriteter den fornødne Støtte til Udøvelsen af
deres Befalingsmyndighed og Soldaten en
effektfuld Beskyttelse mod vilkaarlig
Afstraffelse. Med denne Lov er det herhjemme
virkelig lykkedes at naa et Skridt henimod den
Assimilering af Hær og Folk, som siden Hærens
Nationalisering i Beg. af 19. Aarh. overalt i
Europa har været Reformbevægelsens Maal.
Tilbage staar det imidlertid at give
Krigsmagten en ny milit. Straffelov, der i nøje
Tilknytning til den moderne borgerlige Strafferet paa
Grundlag af vor Tids Disciplinopfattelse
fastsætter de særlige Straffenormer, som en
handlekraftig Hær maa kræve til Sikring af
Tjenestepligternes Opfyldelse og til Opretholdelse af
Orden og Lydighed. Den endnu gældende milit.
Straffelov af 1881 og de i Henhold hertil ved kgl.
Anordning udfærdigede Disciplinærreglementer
af 1881 og 1886 hviler — trods en paa
afgørende Punkter kendelig humanere
Opfattelse — vedblivende væsentlig paa de gl. milit.
Retsanskuelser.

I Norge havde indtil Adskillelsen fra
Danmark den milit. Jurisdiktion omtr. samme
Omfang og Rettergangsmaaden væsentlig samme
Beskaffenhed som herhjemme. Men efter 1814
er Retsplejen gentagne Gange gjort til Genstand
for væsentlige Reformer. Ved den borgerlige
Straffeproceslov af 1. Juli 1887 blev det bestemt,
at Militære i Fredstid kun for de særlige militære
Forbrydelser skulde unddrages de alm. borgerlige
Domstole. Og ved Lov om Rettergangsmaaden
i militære Straffesager af 29. Marts 1900
(med Tillægslov af 22. Maj 1902) blev en hel
Omordning af Retsplejen gennemført. Loven hvilede
paa de samme Principper som den borgerlige
Straffelov, og i Overensstemmelse hermed var
der indført fuld Offentlighed paa alle Sagens
Trin, Mundtlighed og umiddelbart Bevis for den
dømmende Ret. Paatalemyndighed og
Domsmyndighed var skarpt adskilte. Sigtede havde Ret
til at benytte Forsvarer og anvende Retsmidler
i Anledning af en falden Dom. De fra den
borgerlige Straffeproces afvigende Retsregler var
navnlig trufne for at fremskynde Sagens
Behandling. Retterne var sammensatte efter
Meddomsprincippet. 1913 forelaa der imidlertid
fra Justitskomiteen en Indstilling, hvorefter i
Fredstid den m. R. skulde afskaffes og
Behandlingen af militære Straffesager overgaa til de
alm. borgerlige Domstole. Febr 1921 vedtog
Odelstinget Indstillingen herom. Af Hensyn til
Administrationen, traadte Loven først i Kraft
1. Januar 1923.
C. W. W.

Militærtelegrafi. Under en Krig maa alle
de Enheder, hvoraf en Hær er sammensat,
være i Stand til at kunne meddele sig til hinanden.
Underordnede Enheder maa kunne
sende overordnede (eventuelt sideordnede)
Enheder Oplysninger om Fjenden, om en hvilken
som helst Operations ell. Situations Udvikling
og Forløb, om sine Behov af enhver Art m. m.
De overordnede Enheder maa paa Grundlag
af de modtagne Meddelelser danne sig et Skøn
over Situationen ved de underlagte Enheder,
derpaa fatte deres Beslutninger, udg. disse i
Ordreform og endelig sikre sig Ordrernes
rigtige Udførelse. Meddelelsestjenesten er derfor
af grundlæggende Bet. for Kommandoføringen,
og dens hurtige og paalidelige Udførelse maa
sikres ved alle de mest fuldkomne, tekn.
Hjælpemidler og særligt uddannede Telegraftropper.
De Midler, som en Hær raader over for at
kunne sikre Meddelelsestjenesten, er i
Hovedsagen: Telefoni og Telegrafi med og uden
Traad, Jordtelegrafi, optisk Telegrafi,
Signalering, Brevduer og Ordonnanser.

Telefoni med Traad er Meddelelsestjenestens
vigtigste Middel og anvendes af alle
Enheder fra de forreste til de bageste Linier.
Telefonen forener stor Ydeevne med Lethed i
Betjening og direkte og øjeblikkelig Forbindelse
mellem Afsender og Modtager. De anvendte
Telefonapparater og Centraler adskiller sig
ikke principielt fra de i civil Meddelelsestjeneste
anvendte, men er af en mere robust
Konstruktion for bedre at kunne modstaa
Transports og Vejrligs Indflydelse.
I Telefonapparaterne er ofte indbygget en Summer,
hvortil Strømmen føres fra Mikrofonbatteriet
over en lille Telegrafnøgle. Summeren er
konstrueret som et Induktionsapparat, hvis
Vindinger tillige danner den Transformator, der
forbinder Mikrofon- og Telefonkredsløb.
Ved Tryk paa Telegrafnøglen kan frembringes
lange og korte summende Lyde, svarende til
Streger og Prikker i Morsealfabetet. En
Meddelelse kan »summes« igennem en Ledning,
selv om dennes Isolering er saa slet, at alm.
Telefonering er umulig, endog hyppigt, selv
om Ledningen er helt afbrudt. Sumningen
induceres imidlertid kraftigt over i nærliggende
Ledninger og anvendes derfor kun i Nødsfald.
Linienettet udbygges i den egl. Kampzone af
gummiisoleret Traad, Feltkabel. For at hindre
Fjenden i at aflytte Telefonsamtaler, anvendes
alid Dobbeltlinier (smlg. ndf. Jordtelegrafi), og
Kablet ophænges isoleret fra Berøring med
Jorden enten i Skytte- og Færdselsgrave ell. i
særlige Udgravninger. Bag Kampzonen
anvendes hyppigt i St. f. Kabel blank Traad, der
ophænges isoleret paa særligt tildannede
Stænger, paa Lægter ell. paa eksisterende
Telefonstangrækker. Linienettets Udbygning og
Vedligeholdelse kræver meget Materiel og
Personel. De milit. Telefonnet knyttes paa passende
St. sammen med de civile Telefonnet.

Telegrafi med Traad anvendes navnlig
bag den egl. Kampzone, idet Telegrafledninger
som Regel kun føres saa langt frem som
til et Armekorps Standplads, i enkelte
Tilfælde, naar Forholdene begunstiger det, dog
ogsaa til Divisioner. Telegrafien sikrer en hurtig
og paalidelig Oversendelse af Meddelelser og
har tillige den Fordel, at Telegrammerne kan
affattes i hemmeligt Sprog, og hos Modtageren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free