- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
35

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Militærtelegrafi - Militærveje - Militærveterinærvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Hovedtelefon, vil man i denne høre en
summende Lyd, saa længe Senderens Nøgle er
trykket ned. Ved lange og korte Tryk paa
Nøglen dannes Bogstaver efter Morsealfabetet.
Ved at forbinde Telefonen med Basis gennem
en 3-Trins Lavfrekvensforstærker, kan
Jordtelegrafen opnaa en Rækkevidde af 2 à 3 km.
Til hver Jordtelegrafstation hører et Sende-
og et Modtagerapparat, der skiftevis anvendes
paa samme Basis. Forstærkerlampernes Glødestrøm
faas fra Senderens Akkumulator, deres
Anodespænding fra et særligt Batteri af
Tørelementer. Senderen kan indstilles til at sende
med Frekvenser mellem 300 og 800; som Regel
anvendes dog kun 2 forsk. Frekvenser, nemlig
500 og 650. Indstillingen sker rent mekanisk ved
Bevægelse af en Skyder paa Induktionsapparatets
Anker. Jordtelegrafen udmærker sig
ved Apparaternes Simpelhed, den Hurtighed,
hvormed Stationen kan oprettes og afbrydes og
derved, at hele Opstillingen er skjult og kun
lidet saarbar; men Jordbundens Beskaffenhed
tillader ikke dens Anvendelse overalt. Meget
fugtig eller meget tør Jord, Klippegrund, Kalkgrund
o. l. er uheldige; ligeledes Tilstedeværelsen
af vandførende Grøfter, Skinner paa en
Jernbane e. l. ledende Organer mellem Sender
og Modtager; men gennem Jord af nogenlunde
ensartet Beskaffenhed og normal Fugtighed
virker Jordtelegrafen meget paalideligt.

Optisk Telegrafering anvendes til
Forbindelse mellem Afdelinger og Underafdelinger
inden for en Divisions Omraade, idet
der oprettes Signalstationer ved Divisionen,
Brigader, Regimenter, Batailloner, Kompagnier,
Artillerigrupper, Artilleriobservatører o. s. v.
De anvendte Signalapparater er baade til Dag-
og Natsignalering elektriske Projektører med
parabolsk Hulspejl, i hvis Brændpunkt en
Glødelampe er anbragt. Glødelampen staar over
en Telegrafnøgle i Forbindelse med et elektrisk
Batteri. Ved Tryk paa Nøglen kan udsendes
lange og korte Lysglimt, der danner Bogstaver
efter Morsealfabetet. Signalstationernes
Rækkevidde kan alt efter Projektørens Størrelse
variere fra 1—10 km om Dagen og 2—15 km
om Natten. Selv om Regn, Taage og
Terraingenstande ofte lægger Hindringer i Vejen for
den optiske Telegrafering, har den dog vist
sig at være et hurtigt og paalideligt
Meddelelsesmiddel, naar den udføres af øvede Folk.
Der behøves kun ringe Tid og lidet Materiel
til Stationernes Oprettelse og Afbrydelse. Alle
optiske Telegrammer afsendes i Kodesprog.

Signalering er den Form for
Meddelelsestjeneste, hvor Afsenderen ved at vise et ell.
ganske faa Tegn kan afgive en Meddelelse,
hvis Indhold i Forhold til de afgivne Tegn er
aftalt forud. Der anvendes saaledes ved
Bataillons-, Regiments- og Brigadestabe hvide
Lærredsflader af forsk. Form, som udspændt
paa Jorden i en bestemt Orden giver en
passerende Flyver en bestemt Meddelelse.
Endvidere anvendes Fyrværkerisager i stor
Udstrækning, ligesom der i Byer anvendes
Sirener for at avertere den civile Befolkning om
forestaaende Flyverangreb.

Brevduer har under Krigen 1914—18 vist
sig udmærket egnede som Overbringere af
Meddelelser, idet 97 % af de udsendte Duer
er naaet velbeholdne frem. De Meddelelser,
som Duerne skal overbringe, skrives i
Kodesprog paa tyndt Papir og anbringes i et lille
Aluminiumshylster, der fastgøres til det ene
Ben. Duens Gennemsnitshastighed er 60 km i
Timen, og den tilbagelægger let Afstande op
til 200 km i eet Træk. Duerne faas dels fra
faste Dueslag, dels fra bevægelige, der følger
Armekorpsene. Fra Dueslagene føres Duerne
frem i Kurve til de Afdelinger m. m., der skal
bruge dem. Det er en fast Regel, at Duer, der
ikke er anvendte inden 2 Døgns Forløb,
slippes løse, da længere Indespærring sløver deres
Evne til at orientere sig.

Ordonnanser anvendes til Fods, paa
Cykle og Motorcykle, i Automobil og
Flyvemaskine.

Til Bestridelse af Arbejdet med Etableringen
af de ovenfor angivne Forbindelser maa en
Hær raade over et stort og veluddannet
Personale af Telegraftropper. Ved Divisioner og
større Enheder bestrides Tjenesten udelukkende
af Ingeniørtropper, ved lavere Enheder end
Divisionen bestrides Tjenesten af Tropper fra
vedkommende Afdeling, der har faaet speciel
Uddannelse med dette Formaal for Øje. I
Danmark findes til Bestridelse af den milit.
Telegraftjeneste: 1 Radiotelegrafkompagni, 1 Linie-
og 2 Reservetelegrafkompagnier.

I Norge findes til Bestridelse af den militære
Telegraftjeneste: 6 Linietelegrafkompagnier,
3 Radiotelegraf- og Lystkasterkompagnier og
2 Landeværnstelegrafkompagnier. I Indstilling 5
fra Forsvarsikommissionen af 1920 (udgivet i
Kria 1923) foreslaas Linietelegrafkompagniernes
Antal forøget med 7 til i alt 13.
O. C. Thomsen.

Militærveje er de Veje, der anlægges
udelukkende ell. fortrinsvis i milit. Hensigt.
Saadanne Anlæg var navnlig hyppige i ældre
Tider (Romerne) (se i øvrigt Kolonneveje).
(B. P. B.). E. C.

Militærveterinærvæsen, Veterinærvidenskabens
Anvendelse i Hærens Tjeneste. Saa
langt tilbage i Tiden som f. Kr. Fødsel hører
man om Personer, der øvede Veterinærgerning
i de forsk. Hæres Tjeneste, og det skønnes
endogsaa, at Grunden til Dyrlægevidenskabens store
Opsving i Tiden fra noget f. Kr. Fødsel til c. 500 Aar
efter, sammenlignet med Menneskemedicinen,
for en stor Del kan tilskrives de talrige
Militærdyrlæger, der anvendtes bl.a. i det
gr.-rom. Riges Hære, hvor den store militære
Luksus, som disse udfoldede, endogsaa
foranledigede Oprettelsen af egne Dyrehospitaler
(Veterinaria). Om noget egl. ordnet M. grundet
paa en virkelig videnskabelig Basis bliver der
imidlertid først Tale efter Oprettelsen af de
forsk. Veterinær skoler, i Frankrig 1762—63—69,
i Tyskland 1771, i Danmark 1773, i Sverige 1774
og snart efter over hele Verden.

M. gaar ud paa at forebygge og behandle
militære Hestes Sygdomme, at søge tilvejebragt de
bedst mulige hygiejniske Forhold for Hestene,
at bistaa ved Anskaffelsen af Remonter, at
medvirke ved Uddannelsen af det beredne Personel,
og endelig slutter sig hertil Tilsynet med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free