Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Militærveterinærvæsen - Militærvidenskab - Milium - Milium - Miliærtuberkulose - Miljukov, Paul Nikolajevitseh - Miljutin, Dimitrij Alexejewitsch - Miljutin, Nikolaj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beslagvæsenet. I nogle Hære kommer tillige
Kontrollen med det Kød, der fortæres af Hæren,
under den militære Dyrlægevirksomhed. Medens
Beslagvæsenet indtil Begyndelsen af 19. Aarh.
var noget nær den væsentligste Del af den
militære Dyrlæges Gerning, idet han selv tillige var
Smed og derfor ogsaa benævnedes Kursmed,
Fanesmed e. l., saa er Beslaget fra ovenn.
Tidspunkt for saa vidt kun vedrørende Dyrlægerne,
som disse skal oplære Beslagsmedene og føre
Tilsyn med Beslagets Udførelse. I Danmark
organiseredes M. officielt 1810, da
»Dyrlægekorpset« oprettedes: dettes nuv. Ordning
er fra 1867. Ved Hærordningen af 8. Aug. 1922 er
Dyrlægekorpset formindsket en Del, ligesom den
øvrige Hær. Korpsets Chef, Stabsdyrlægen, har
Obersts, Afdelingsdyrlægerne, Overdyrlæger,
Kaptajns Rang. Disse har kgl. Udnævnelse.
Personalet bestaar i øvrigt af Reservedyrlæger, Rang
med Løjtnanter af Reserven, og Underdyrlæger,
Rang med Korporaler. Beslagsmedene henhører
til Officiantgruppen og deles i 3 Grader.
Reservebeslagsmede og Beslagsmedhjælpere. Den
norske Armés Dyrlægekorps oprettedes 1865;
dets nuv. Ordning er fra 1893. Den norske
Hærordning af 1. Jan. 1911 havde til Følge, at
Chefen, Veterinærmajor, blev Veterinærinspektør,
de faste Afdelingsdyrlæger Veterinærkaptajner
og Veterinærpremierløjtnanter; Antallet blev
formindsket.
Stabsdyrlæge St. Friis.
Militærvidenskab, d. s. s.
Krigsvidenskab.
Milium kaldes smaa hirsekornstore eller
knappenaalshovedstore, haarde, mathvide ell.
hvidgule Svulster i Huden, som ligger ganske
overfladisk. Ved Stik med en Naal kan man
udtømme Indholdet, der ligner et Gryn og
bestaar af koncentrisk lejrede Hornceller. De
findes hyppigst paa og omkr. Øjelaagene.
C. Rch.
Milium, se Miliegræs.
Miliærtuberkulose, Tuberculosis miliaris
acuta, kaldes en akut Form for Tuberkulose
med et ejendommeligt Sygdomsbillede.
M. udvikler sig altid paa Basis af en allerede
bestaaende lokal tuberkuløs Affektion, enten i
Lungerne, i Kirtlerne, i Knoglerne ell. et andet
Organ, men denne Lokallidelse kan ofte være
meget ubetydelig og har givet saa faa ell. slet
ingen Symptomer, at den er forbleven
ubemærket, og det kan da se ud, som om M. er en
primær Lidelse, der udvikler sig hos et ganske
sundt Individ. Det er endog almindeligere at
se M. udvikle sig fra en ubetydelig Affektion af
Lungerne end fra en i lang Tid bestaaende og
vidt fremskreden Lungetuberkulose.
M. bestaar i en pludselig Udbredning af det
tuberkuløse Stof til hele Organismen ell.
største Delen af denne, og dette sker derved,
at den tuberkuløse Affektion breder sig til et
Blod- eller Lymfekar, og Tuberkelbacillerne
føres da rundt i Organismen med Kredsløbet.
I en forholdsvis kort Tid — i Løbet af nogle
Dage — udvikler sig nu overalt utallige
Tuberkelafsætninger (Miliærtuberkler) af Hirsekorns
Størrelse. Symptomerne paa denne Affektion
er Feber og alm. Ildebefindende, hvortil saa
slutter sig Symptomer fra de forsk. Organer.
Enkelte af disse giver dog ikke videre
Symptomer (som Lever, Milt), andre, som Lunger
og Hjerne, giver fremtrædende Symptomer. I
nogle Tilfælde kan Hjernesymptomerne være
overvejende, og Sygdomsbilledet kommer da
nærmest til at svare til det ved den tuberkuløse
Meningitis (se Meningitis), i andre,
hvor fortrinsvis Lungen er angreben, er
Hoste og stærk Kortaandethed de mest
fremtrædende Symptomer. Feberen er ofte meget
høj, holder sig omkr. 40°, og Sygdommen faar
da en vis Lighed med en tyfoid Feber. Som
Regel er der lidt ell. slet intet Opspyt.
Forløbet er kortvarigt, i det højeste nogle Uger,
og Sygdommen ender altid med Døden.
(A. F.). H. I. B.
Miljukov [mi↱ljukåf], Paul Nikolajevitsch,
russ. Politiker, f. 28. Jan. 1859, virkede
som historisk Forfatter og Universitetsdocent
i Moskva, men afskedigedes 1894 p. Gr.
a. sin radikale politiske Holdning, var en Tid
fængslet og opholdt sig derefter i Udlandet,
indtil Forfatningsvennernes Sejr 1905 kaldte ham
hjem. Skønt han selv først blev Medlem af den
3. Duma (1907), var han ledende inden for det
demokratiske »Kadetparti«, der spillede
Hovedrollen i de to første, og han var Fader til
Viborg-Manifestets skarpe Protest mod
Dumaopløsningen Juli 1906 og opponerede senere
mod Stolypin’s opportunistiske Regering. Under
Verdenskrigen støttede han Arbejdet for en enig
Nationalpolitik, men kom snart til at kræve et
indrepolitisk Systemskifte og blev Udenrigsminister
i den ny revolutionære Regering Marts
1917. Han var imidlertid stadig Tilhænger af
Monarkiet og maatte under Radikalismens
Fremtrængen vige sin Plads i Maj. Under den
bolschevikiske Revolution i Novbr flygtede han til
Kiew og opholdt sig i det sidste Krigsaar i
Tyskland, hvor han nu var tilbøjelig til at søge
Støtte for Ruslands Genrejsning. Senere har
han i London og Paris, bl. a. som.Bladudgiver,
arbejdet paa at samle de fordrevne Russere mod
Sovjetstyret paa liberalt Grundlag; fra
reaktionær Side er han dog bleven modarbejdet, ja
hans Liv efterstræbt.
P. L. M.
Miljutin [mi↱ljutin], Dimitrij Alexejewitsch,
Greve, russ. Feltmarskal, f. 1816 i
Moskva d. 1912. Han blev Officer 1833 og tjente
derefter hovedsagelig i Generalstaben og
Krigsministeriet, indtil han 1861 overtog Posten som
Krigsminister, i hvilken Stilling han virkede i
20 Aar. Han udførte et stort Arbejde for den
russ. Hær, fik 1874 indført alm. Værnepligt og
forbedrede Befalingsmænds og Mandskabs
Uddannelse. M., der 1878 ophøjedes i Grevestanden,
traadte tilbage 1881, da han ikke billigede
Alexander III’s absolutistiske Regeringsmanifest,
han blev dog 1894 Ærespræsident for
Generalstabsakademiet. Han har udfoldet en ikke
ringe Virksomhed som Forf. og har saaledes
skrevet »Fremstilling af de milit. Operationer
i Norddagestan 1839« (1856) samt »Krigen
mellem Rusland og Frankrig 1799« (1856).
(B. P. B.) E. C.
Miljutin [mi↱ljutin], Nikolaj (1818—72),
foreg.’s Broder, blev allerede 1837 ansat i
Indenrigsministeriet og rykkede efterhaanden op
til Statsraad. 1857 blev han Medlem af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
