Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miljutin, Nikolaj - Milkom - Milkow - Mill - Mill, James - Mill, John Stuart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommissionen for Livegenskabets Ophævelse og
udviklede da meget yderlige Synsmaader, idet han
vilde gøre det i de russ. Landkommuner fra gl
Tid raadende Fællesskab (Mir) til Grundsten
for Samfundets Ordning; han kunde dog ikke
sætte sin Mening igennem og maatte trække
sig tilbage. Derimod sendtes han 1863 til
Litauen for at omarbejde Landboforholdene og fik
1864 det samme Hverv for Polens Vedk.; begge
St. gik hans Virksomhed ud paa at ødelægge
Godsejerne og fordele Jorden bl. Bønderne og
samtidig paa at trænge den polske Nationalitet
og den rom.-kat. Kirke tilbage saa vidt muligt.
1866 blev han Statssekretær for Polen, men
maatte 1868 opgive denne Stilling efter at være
ramt af et Slagtilfælde.
E. E.
Milkom, Ammoniternes Gud, hvis Navn er
afledet af Roden mlk, der bet. Konge, og som
findes i Navnet Melek (Molok).
J. P.
Milkow, Biflod til Putna i Rumænien,
strømmer forbi Foscani og dannede tidligere
Grænsen mellem Fyrstendømmerne Moldau og
Valakiet.
N. H. J.
Mill [mi£], nordamer. Mønt = 1/1000 Dollar
= 0,373 Ø.
Th. O.
Mill [mi£], James, eng. Filosof
(1773—1836) var født i Skotland i smaa Kaar, men
tilegnede sig ved ihærdig Flid solide Kundskaber
paa forsk. Omraader og drog 30 Aar gl til
London, hvor han ernærede sig ved litterært
Arbejde. Et Skr. om det ostindiske Kompagnis
Historie, hvori indeholdtes en meget hvas, men
paa grundige Studier bygget Kritik, skaffede
ham en Stilling i Kompagniets Tjeneste, hvor
han efterhaanden fik betydelig Indflydelse. Han
traadte i nær Forbindelse med Bentham, af hvis
utilitaristiske Morallære han blev en varm
Tilhænger, virksom paa talrige Omraader for
at vinde Tilslutning til denne Lære og at
gennemføre den i Praksis. Stor blev ogsaa hans
Indflydelse gennem Tale og Skr. navnlig paa
den yngre Slægt, da han utrætteligt virkede
for Frihed, politisk og social, hvori han, naar
den var ledsaget af sand Oplysning, saa det
rette Middel til Nytteprincippets Virkeliggørelse
— den størst mulige Lykke for det størst
mulige Antal Mennesker. Det psykologiske
Grundlag for Princippet gav M. i sit Hovedværk,
Analysis of the Phenomena of the Human Mind
(1829), der er en grundig Udvikling af
Hartleys Associationspsykologi og det mest
gennemførte Forsøg i denne Retning: alt i Sjælelivet
forklares ved Association, endog ved
Berøringsassociation, og alle sammensatte Fænomener
reduceres saaledes til faa opr. Elementer.
Følelsen af Lyst og Ulyst følger med de
associerede enkelte Forestillinger og glider saaledes ind
i mere sammensatte Forbindelser, hvorved det,
som begyndte med at være blot Middel for
Individet selv, bliver Maal, og Handlinger, der
gaar ud paa at skabe Lykke for andre, bliver
forbunden med umiddelbar Følelse af Lyst.
Saaledes forklares paa naturlig Maade
Udviklingen af den moralske Følelse ved Overgangen
fra det enkelte Element til den sammensatte
Helhed, hvor Lystfølelsen har bredt sig og er
blevet det ledende Motiv. (Litt.: Bain, J. M.
[London 1882]; Leslie Stephen, The
English Utilitarians, II [London 1900]).
W. N.
Mill [mi£], John Stuart, eng. Filosof,
foreg.’s Søn, f. 20. Maj 1806 i London, d. 5. Maj
1873 i Avignon. Gennem en udpræget
intellektuel Opdragelse erhvervede han allerede i
Barneaarene et enestaaende rigt Fond af
forskelligartede Kundskaber, som Faderen med megen
pædagogisk Kyndighed og stor psykologisk
Forstaaelse lagde til Rette for ham, og inden han
endnu var fyldt 20 Aar, begyndte han selvstændig
Forfattervirksomhed med at skrive Artikler
i Westminster Review, som var Utilitarianernes
Organ; ivrig Tilhænger af Benthams og
Faderens Teorier stod han som den selvskrevne
Fører for den radikale Ungdom og som Sjælen
i dens Diskussionsklub, da der indtraadte en
naturlig Reaktion mod den ensidige Forstandsudvikling,
han gennem Opdragelsen og de første
Studier havde faaet. Ved Læsning af Poesi og
Studiet af anderledes anlagte Aander som
Carlyle og Comte udvidedes M.’s Horisont i fl.
Henseender; han lærte at forstaa Følelseslivets
Bet. og at lægge stærkere Vægt paa
Personlighedens Udvikling, og førtes herved frem ad
nye Veje, uden at der dog skete noget Brud.
M. var i det hele taget Livet igennem under
fortsat aandelig Udvikling, og i Kraft af sin
ubetingede Redelighed søgte han aldrig at
tilsløre de Ændringer, hans Anskuelser undergik.
De fortsatte filosofiske Studier, som han forenede
med en Stilling i det ostindiske Kompagnis Tjeneste,
der gav ham sorgfri ydre Forhold, førte til
Hovedværkerne System of Logic (1843) og
Examination of Sir William Hamiltons Philosophy
(1865), og tillige skrev han, navnlig i
sine senere Aar, om etiske og sociale Spørgsmaal,
saaledes Principles of Political Economy (1848),
Considerations on Representative Government
(1861), Utilitarianism (1863), oversat af Georg
Brandes under Titlen, »Moral grundet paa
Lykke- ell. Nytteprincippet« (1872), The Subjection of
Women (1869, dansk Overs. af samme); en Rk.
Am. er samlet under Titlen Dissertations and
Discussions I—IV (1859—74), og efter hans Død
udgaves Three Essays on Religion og hans
Autobiografi. Stor Indflydelse paa M. havde i
hans senere Aar hans Hustru, der efter hans
egen Opfattelse havde betydelig Andel i hans
hele litterære Virksomhed og greb stærkt ind
i hans Udvikling og Anskuelser. I sit egl.
filosofiske Arbejde byggede M. videre paa
Faderens psykologiske Analyse; al Erkendelses
Kilde er Erfaringen, og den eneste frugtbare
videnskabelige Metode bliver derfor Induktionen, idet
selv Syllogismen i sin Oversætning blot giver
Resultatet af en Række Erfaringer, og paa
 |
| J. S. Mill. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
