Print (PDF) - On this page / på denna sida - Militærtelegrafi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 37 - MU1 missionen for Livegenskabets Ophævelse og udviklede da meget yderlige Synsmaader, idet han vilde gøre det i de russ. Landkommuner fra gl Tid raadende Fællesskab (Mir) til Grundsten for Samfundets Ordning; han kunde dog ikke sætte sin Mening igennem og maatte trække sig tilbage. Derimod sendtes han 1863 til Litauen for at omarbejde Landboforholdene og fik 1864 det samme Hverv for Polens Vedk.; begge St. gik hans Virksomhed ud paa at ødelægge Godsejerne og fordele Jorden bl. Bønderne og samtidig paa at trænge den polske Nationalitet og den rom.-kat. Kirke tilbage saa vidt muligt. 1866 blev han Statssekretær for Polen, men maatte 1868 opgive denne Stilling efter at være ramt af et Slagtilfælde. E. E. Milkom, Ammoniternes Gud, hvis Navn er afledet af Roden m 1 k, der bet. Konge, og som findes i Navnet Melek (Molok). J. P. Milkow, Biflod til Putna i Rumænien, strømmer forbi Foscani og. dannede tidligere Grænsen mellemi Fyrstendømmerne! Moldau og Vala-kaet. N.H.J. Mill [mil]f nordamer. Mønt — Viooo Dollar = 0,373 0. Th O. Mill [mi£], James, eng. Filosof (1773 — 1836) var født i Skotland i smaa Kaar, men tilegnede sig ved ihærdig Flid solide Kundskaber paa forsk. Omraader og drog 30 Aar gl til London, hvor han ernærede sig ved litterært Arbejde. Et Skr. om det ostindiske Kompagnis Historie, hvori indeholdtes en meget hvas, men paa grundige Studier bygget Kritik, skaffede ham en Stilling i Kompagniets Tjeneste, hvor han efterhaanden fik betydelig Indflydelse. Han traadte i nær Forbindelse med Bentham, af hvis utilitaristiske Morallære han blev en varm Tilhænger, virksom paa talrige Omraader for at vinde Tilslutning til denne Lære og at gennemføre den i Praksis. Stor blev ogsaa hans Indflydelse gennem Tale og Skr. navnlig paa den yngre Slægt, da han utrætteligt virkede for Frihed, politisk og social, hvori han, naar den var ledsaget af sand Oplysning, saa det rette Middel til Nytteprincippets Virkeliggørelse — den størst mulige Lykke for det størst mulige Antal Mennesker. Det psykologiske Grundlag for Princippet gav M. i sit Hovedværk, Ana-lysis of the Phenomena of the Human Mind (1829), der er en grundig Udvikling af Hart-leys Associationspsykologi og det mest gennemførte Forsøg i denne Retning: alt i Sjælelivet forklares ved Association, endog ved Berørings-association, og alle sammensatte Fænomener reduceres saaledes til faa opr. Elementer. Følelsen af Lyst og Ulyst følger med de associerede enkelte Forestillinger og glider saaledes ind i mere sammensatte Forbindelser, hvorved det, som begyndte med at være blot Middel for Individet selv, bliver Maal, og Handlinger, der gaar ud paa at skabe Lykke for andre, bliver forbunden med umiddelbar Følelse af Lyst. Saaledes forklares paa naturlig Maade Udviklingen af den moralske Følelse ved Overgangen fra det enkelte Element til den sammensatte Helhed, hvor Lystfølelsen har bredt sig og er blevet det ledende Motiv. (Litt.: B a i n, J.M. [London 1882]; Leslie Stephen, The Eng-lish Utilitarians, II [London 1900]). W.N. Mill [mi£], John Stuart, eng. Filosof, foreg.'s Søn, i. 20. Maj 1806 i London, d. 5. Maj 1873 i Avignon. Gennem en udpræget intellektuel Opdragelse erhvervede han allerede i Barneaarene et enestaaende rigt Fond af forskelligartede Kundskaber, som Faderen med megen pædagogisk Kyndighed og stor psykologisk Forstaaelse lagde til Rette for ham, og inden han endnu var fyldt 20 Aar, begyndte han selvstændig Forfattervirksomhed med at skrive Artikler i Westminster Review, som var Utilitarianer-nes Organ; ivrig Tilhænger af Benthams og Faderens Teorier stod han som den selvskrevne Fører for den radikale Ungdom og som Sjælen i dens Diskussionsklub, da der indtraadte en naturlig Reaktion mod den ensidige Forstands-udvikling, han gennem Opdragelsen og de første Studier havde faaet. Ved Læsning af Poesi og Studiet af anderledes anlagte Aander som Carlyle og Comte udvidedes M.'s Horisont i fl. Henseender; han lærte at forstaa Følelseslivets Bet. og at lægge stærkere Vægt paa Personlighedens Udvikling, og førtes herved frem ad nye Veje, uden at der dog skete noget Brud. M. var i det hele taget Livet igennem under fortsat aandelig Udvikling, og i Kraft af sin ubetingede Redelighed søgte han aldrig at tilsløre de Ændringer, hans Anskuelser undergik. De fortsatte filosofiske Studier, som han forenede med en Stilling i det ostindiske Kompagnis Tjeneste, der gav ham sorgfri ydre Forhold, førte til Hovedværkerne System of Logic (1843) og Examination of Sir William Hamiltons Philosophie (1865), og tillige skrev han, navnlig i sine senere Aar, om etiske og sociale Spørgsmaal, saaledes Principles of Politicai Economy (1848), Considerations on Representative Government (1861), Utilitarianism (1863), oversat af Georg Brandes under Titlen, »Moral grundet paa Lykke- ell. Nytteprincippet« (1872), The Subjection of Women (1869, dansk Overs, af samme); en Rk. Am. er samlet under Titlen Dissertations and Discussions I—IV (1859—74), og efter hans Død udgaves Three Essays on Religion og hans Autobiografi. Stor Indflydelse paa M. havde i hans senere Aar hans Hustru, der efter hans egen Opfattelse havde betydelig Andel i hans hele litterære Virksomhed og greb stærkt ind i hans Udvikling og Anskuelser. I sit egl. filosofiske Arbejde byggede M. videre paa Faderens psykologiske Analyse; al Erkendelses Kilde er Erfaringen, og den eneste frugtbare videnskabelige Metode bliver derfor Induktionen, idet selv Syllogismen i sin Over sætning blot giver Resultatet af en Række Erfaringer, og paa sam- J. S. Mill.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
