- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
38

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mill, John Stuart

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samme Maade er alle vore Aksiomer og Definitioner,
saavel som Naturlovene, blot sammenfattende
Formler for mange overensstemmende
Fænomeners Iagttagelse. Forudsætningen for alle
vore Slutninger, der er rent erfaringsmæssige
og gaar fra Enkeltfænomen til Enkeltfænomen,
maa være Naturens Sammenhæng eller
Ensformighed, hvilket vil sige, at deres Gyldighed
beror paa Aarsagsloven; men selve denne Lov
mener M. ogsaa at maatte udlede af Erfaringen,
idet den som alle andre Slutninger hviler paa
en ved Association foretaget Bevægelse fra
Enkelthed til Enkelthed, og han kommer saaledes
her til at bevæge sig i en Cirkelslutning.
Logikken bliver for M. væsentlig Metodelære, dens
Opgave at formulere de Metoder, hvorefter al
videnskabelig Erkendelse maa virke; af
saadanne metodiske Former opstilles fire:
Overensstemmelsesmetoden, der siger, at naar i fl.
Tilfælde kun eet Fænomen kommer igen forud
for en Række andre, som er vekslende, er hint
ene Aarsagen; omvendt lærer Forskelsmetoden,
at hvis alle Fænomener er fælles undtagen eet,
som kun indtræder under Forudsætning af et
bestemt andets Tilstedeværelse, er dette Aarsag
til hint; Restmetoden lærer, at naar der i et
Kompleks af Fænomener er en Del, hvis
Aarsager vi kender i de forudgaaende, saa er de
øvrige Virkninger af det bl. de forudgaaende,
hvis Virkning, vi hidtil ikke har kendt; endelig
lærer de proportionale Forandringers Metode, at
naar to Fænomener undergaar overensstemmende
Forandringer, medens alle andre
Omstændigheder forbliver uforandret, er der
Kausalsammenhæng imellem dem. M.’s
Erkendelsesteori hviler helt paa Psykologiens Grund,
og dens Værdi beror ikke paa nye og klart
formede Tanker, men paa de udholdende og
skarpsindige Analyser, hvorved vor Erkendelses
hele Natur belyses, og han har Fortjeneste af
Psykologien ved ogsaa her at gaa et Skridt ud
over tidligere eng. Forskere, idet han i Modsætning
til disse hævdede Bevidsthedselementernes
Enhed som det karakteristiske for Jeg’et.
Ogsaa i Etikken gik han ud over de ældre
Utilitarianere ved for Individets Vedk. at lægge
stærk Vægt paa den moralske Følelse, og ved
en langt dybere Forstaaelse af de sociale
Forhold. Gennemtrængt af personligt Frisind anser
han Friheden for det højeste Gode i Samfundet,
Frihed paa alle Omraader og for alle Individer,
kun begrænset, hvor den misbruges til at bringe
Lidelse over Medmenneskene. Er han saaledes
udpræget Tilhænger af alle praktiske
Frigørelsesbestræbelser, først og fremmest af
alle virkelig sociale Reformer, men ogsaa af
demokratisk politisk Udvikling, saa var han dog
ingenlunde blind for de Farer og Misbrug, denne
Udvikling vilde føre med sig. Masseherredømmets
og den offentlige Menings stupide Tyranni
var ham det værste af alt, og det saa meget
mere, som Massernes Ledere i Praksis altid vil være
ubetydelige Størrelser, en Art Gennemsnitstyper,
der snarest bliver Udtryk for de alm. Meninger,
medens de virkelig fremragende
Mænd kun kommer til at virke indirekte og i
det lange Løb at disses gode og kloge Tanker
aldrig tænkes forgæves, tror M. i Kraft af sin
optimistiske Tillid fast paa, og han ser i den
størst mulige Frihed den vigtigste Betingelse for
deres Virken og Modvægt mod Massetyranniet.
I det repræsentative System ser han da ogsaa
den bedste Forfatningsform, men han advarer
mod dets Udartning til Karikatur, dels ved at
ville sikre Mindretallets Ret gennem
Forholdstalsvalg, dels ved at kræve, at de folkevalgte
Forsamlinger kun skal føre et afgørende
Overtilsyn, medens Affattelse af Love selvfølgelig bør
lægges i sagkyndige Hænder. Med Sympati saa
M. paa Socialismen, som i mange Henseender
stemmede med hans egne sociale Ideer, men
han saa ogsaa de Misbrug, dens Gennemførelse
i Praksis vilde medføre, at Ophævelse af
Konkurrencen og Afskaffelse af Privatejendom vilde
føre til Belønning af den Dovne og Udbytning
af den Arbejdsomme. Den Modstrid, der var
mellem Socialismens sociale Program og den
individuelle Frihed, følte han, men saa ingen
Løsning af Problemet, som han mente den
fremtidige Udvikling med større Oplysning,
højere Moral og dybere personligt Frisind vilde
komme til Klarhed over. Endelig syslede M.
navnlig i sine senere Aar ogsaa med religiøse
Spørgsmaal, og hans frie Anskuelser paa dette
Omraade vakte megen Forargelse; han
bekæmpede tomme og konventionelle Fordomme, men
i selve det religiøse Problem gravede han ganske
sikkert ikke dybt. Hans Religion er en Morallære,
en Samfundshumanitet, en Tro og et Haab
paa det godes Sejr i Menneskeheden, paa de
moralske Idealers reale Bet. for Liv og Handlinger,
men en skarp Afvisning af alt absolut, som
maa falde uden for de moralske Kategorier, vi
arbejder under og har uddraget af vore egne
og vore Medmenneskers Handlinger. Ved sin
hele nøgterne og redelige Arbejdsmaade er M.
karakteristisk for det bedste i eng. Aandsliv,
saa typisk for eng. Tænkning, som Hegel er det
for tysk, og hans Bet. beror paa hans
Undersøgelsers Metode mere end paa deres
Resultater og paa det moralske Ideal, han skabte ved
sin Virken og i sit personlige Liv. (Litt.: J. St.
Mill
, Autobiography. [London 1873]; A. Bain,
J. St. M. [London 1882]; A. Løcken, »Om St.
M.’s Logik« [Kria 1885]; Leslie Stephen,
The English Utilitarians III [Lond. 1900]).
W. N.

M.’s Bet. som Socialøkonom maa ikke søges
i hans økonomiske Ideers Originalitet ell.
videnskabelige Dybde og Spændkraft; meget mere tør
den tilskrives den prægnante Sammentrængthed,
aandfulde Klarhed og let overskuelige,
afrundede Systematik, der udmærker hans
Fremstilling. Hans Principles of political economy
with some of their applications to social
philosophy
(2 Bd, 1848; tysk Overs. ved A. Soetbeer,
1852) er en mod Fuldstændighed stræbende,
kompendiøs og systematisk Haandbog, der
mesterlig resumerer, hvad den samfundsøkonomiske
Videnskab indtil dens Fremkomst havde ydet.
De teoretiske og praktiske Spørgsmaal
belyses her i deres organiske Samhørighed med
de forsk. sociale og nationale Foreteelser; dette
sociologiske Synspunkt, der visselig skyldes M.’s
Fortrolighed med den fr. positivistiske
Socialfiiosofi, danner en af Værkets mest tiltrækkende
Egenskaber, der i og for sig forklarer den store
Lykke, det gjorde. En Tid lang troede man,
endog uden for Forf.’s Hjemland, at med dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free