- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
40

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Mill ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Millaud                                     - 40 -

delen af de senere Bøger: Voyage d'un
fantai-siste (1873), Lettres du baron Grimm (1876),
Les petites comédies de la politique (1878) og
Physiologies parisiennes (1881). For Teateret
skrev han en Del Vaudeviller, Revuer og
Operetter, deriblandt: Le péché véniel (1872), med
Eug. Grangé Les hannetons (1875), med Alfred
Hennequin Niniche (1878) og La femme å papa
(1885), med Ch. Clairville Premier Paris (1892),
La quenouille de verre (1874, Musik af Grisart),
La créole og Mme l'archiduc (1875, Musik af
Offenbach) og med Albert Wolff Egmont (1886,
lyrisk Drama efter Goethe, Musik af Salvayre).

S.Ms.

Millaud [mi'jo], Édouard, fr. Politiker,
f. 7. Septbr 1834 af jød. Slægt, d. 16. Maj 1912,
blev 1856 Sagfører i Lyon og var 1869 med at
grundlægge en Retsskole, der blev Oprindelsen
til et senere Universitetsfakultet. Septbr 1870
blev han Generaladvokat og senere
General-prokurør, men opgav Embedet i Maj 1871, fordi
han ikke vilde føre Tiltale mod de
republikanske Blade i Byen. Juli 1871 valgtes han til
Nationalforsamlingen og sluttede sig straks til
Venstre; valgtes 1876 til Deputeretkammeret,
blev 1877 Sekretær i Finansudvalget og var
dets Ordfører om Undervisningsbudgettet. 1880
blev han Senator og blev genvalgt indtil sin
Død; tog 1882 Ordet imod Korn- og Kvægtolden
og var Novbr 1886—Maj 1887 Minister for de
offentlige Arbejder.                                    E. E.

Millbury [rmi£b9n]. By i Staten
Massachusetts, U. S. A. Bomulds- og Uldfabrikker. (1910)
4740 Indb.                                                N. H. J.

Mille (ital.). Tusinde; pro ell. per M. (°/oo),
for (af, paa) Tusindet.                            Th. O.

Mille [mil] Pierre, fr. Forf., f. 1865,
er Medarbejder ved Le Temps og har foruden
Rejseindtryk fra Grækenland, De Thessalie å
Créte (1897) og især fra Kongo, med Angreb
paa det belgiske Kolonistyre: Au Congo beige
(1899, prisbelønnet af Akademiet), Le Congo
léopoldien (1903), L'enfer du Congo léopoldien
(1905), udgivet Romaner, blandt andet L'enfant
ei la reine mor te (1908), La biche écrasée (1910),
Caillou et Tili (1911), Louise et Barnavaux
(1912) og Le monarque (1914). Quand Panurge
ressuscita (1908) indeholder en Rk. Artikler fra
Le Temps. 1912 udgav han en Anthologie des
humoristes francais contémporains.        S. Ms.

Milledgeville ['mied3vi£]. By i Staten
Georgia, U. S. A.» ved Oconee River, midt i et rigt
Bomuldsdistrikt 50 km N. 1 Macon; M. var
1804—68 Hovedstaden i Georgia. Den har en
Sindssygeanstalt, Bomulds- og Uldfabrikker. S.
f. Byen ligger Statens Aandssvageanstalt. (1910)
4385 Indb.                                                N.H.f.

MHIefiori (ital., egl. tusinde Blomster) er
Navnet paa en Art mangefarvet Glas.
Teknikken, der kendes allerede i Oldtiden, er flg.
Forskelligfarvede Glastraadie slynges saaledes
sammen, at deres Tværsnit danner et bestemt
Mønster, hyppigst en Roset ell. en Blomst,
sjældnere en Maske ell. et mere indviklet
Ornament. Stavbundtet ophedes, trækkes i Længden
og ituskæres i smaa Skiver, der atter fean
omformes til Perler ell. bruges til større Glaskar.
I det sidste Tilfælde lægges de paa en
Jernplade og overhældes med klar Glasmasse, hvori

de fæstner sig, saaledes at Massen kan
videreformes som' alm. Glas. Det vigtigste Fabrik
a-tionssted d Oldtiden var vistnok Alexandria,
men M.-Teknikken dyrkedes ogsaa i Italien.
Oldtidens Navn for M. var Vasa murana. Paa
Folkevandringstiden var Eksporten til
Barbarerne stor; M.-Perler som Kvindepynt findes i
Tusindtal i danske Jernalder grave.
Tilvirkningen af Perler dyrkedes senere gennem
Aarhundreder i Venedig, og da Venetianerne paa Re-



Millefioriglas.   Venedig.   C. 1500.

naissancetiden (c. 1500) genskabte den antikke
Glfcsteknik og genfandt Traadglasset (smlg.
Filigranglas), fremstillede de ogsaa
Drikkeglas d M.-Teknik. Men allerede før Aar 1600
ophørte denne Brug af M., og Teknikken
anvendtes derefter igen mest til Smykkesager.
Perler, Stokkeknappe, Kugler o. 1. I moderne
Arbejder forekommer M. i Brevpressere, Skaal©
og Æsker.                                                C. A. J.

Millefleurs [mirfl6.r] (fr.: »tusind
Blomster«), 1) forsk, med mange smaa Blomster
trykkede Tøjer, f. Eks. Chints (s. d.); 2) forsk.
Parfumer, sammensatte af en Mængde æteriske
Blomsterolier.                                             K. M.

Milleniumslys. Blandt de Forsog. der er
gjort for at fremskaffe Gasglødelys med
Lamper til store Lysstyrker, er M. et af de
første, der viste sig anvendeligt. Gassen ledes
til Lampen under forøget Tryk (P r e s g as), og
med et Gasforbrug af 0,8—1,2 1 pr
Hefnerlys-Time kan Brænderne udsende 500 å 700
Hef-nerlys. Nærmere Beskrivelse, se Art. K u 1 g a s,
Afsnit L Ij§. M. er i den nyeste Tid delvis
fortrængt af andre Presgassystemier som f. Eks.
Graétzinlys, Faroslys o. 1.                         R. T.

Millennium (lat.), et Tidsrum af tusinde
Aar. Da det første M. efter Kr. Fødsel var
henrundet, ventede man mange St. i den kristne
Kirke Verdens Undergang, og denne
Overbevisning blev styrket ved, at Maria's Bebudelsesfest
999 faldt paa en Fredag (Herrens Lidelsesdag),
og ved, at en Solformørkelse indtraf s. A.
Mange skænkede derfor deres Gods til Kirken, Se
ogsaa  Tusind aarsriget.            A.Th.J.

MHlepora, se Hydrocorallia.

Miller [milæ.r], Benigne Emmanuel
Clement, fr. Hellenist, (1810—1886). Efter
at have studeret klassisk Filologi i Paris fik
han det Hverv i Italien at studere og afskrive
Skolier til Aristofanes, arbejdede siden i fl.
Biblioteker, bl. a. i Escurial, hvor han samlede
Materialer til Haandskriftkataloger, blev 1849
Bibliotekar ved  Nationalforsamlingens  Bogsam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Oct 18 02:16:51 2008 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0052.html

Valid HTML 4.0!