- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
48

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milner C*mi£n3], Alfred - Milnrow - Milnes Land - Milo - Milo, Titus Annius - Mllon - Miloradovitsch, Michail Andrejevitsch - Miloriblaat - Milosch Obrenovic

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hans Forslag til et indskrænket Selvstyre for
de Overvundne vragedes af den tiltrædende
liberale Regering til Fordel for en rent
parlamentarisk Forfatning, og hans Samtykke til
Indførelse af kin. Arbejdskraft glemtes sent.
Ingen drog dog hans personlige Redelighed, hans
Mod og hans uegennyttige Patriotisme i Tvivl,
og uagtet den sydafrikanske Udvikling vel kan
siges at have retfærdiggjort hans Efterfølgeres
tillidsfuldere Principper, har man dog nu i
højere Grand end dengang erkendt, at en
mindre fast og handlekraftig Optræden end hans
1899 kunde have fremkaldt et alm.
Sammenbrud i Sydafrika. De regerende Liberale
regnede ham ganske vist for en politisk
fuldstændig slagen Mand, ikke mindst, fordi han i
Aarene efter sin Hjemkomst var den ivrigste
Forfægter af de tabende Sager: Toldbeskyttelse som
Grundlag for en tættere Sammenslutning i
Storriget, Modstanden mod det radikale Budget
1909, Overhusets absolutte Veto 1911. Men under
Verdenskrigen var det umuligt at lade en Kraft
som hans være unyttet; hans Krav om
økonomisk Sammenslutning med Kolonierne, om
Regeringshjælp til Landbruget, om Værnepligt fik
ny Aktualitet: 1915 blev han Formand for
Raadet for Fødetilvirkning, og Decbr 1916 optoges
han i det snævre Krigskabinet, der dannedes af
hans gamle Modstander Lloyd George. Han
gjorde her et omfattende stilfærdigt Arbejde
for at realisere sine statsøkonomiske Ideer,
saaledes ved Kornproduktionsloven 1917, og
Hovedæren for, at de allierede Hære fik en fælles,
fr. Ledelse, er hans. Apr. 1918 blev han
Krigsminister, Decbr 1918—Febr 1921 var han
Koloniminister. Han deltog i Fredskonferencen i
Paris og stod i Spidsen for den Kommission, der
undersøgte Ægyptens Forhold Decbr
1919—Marts 1920, og dens Forslag om fuldstændigt
Selvstyre for det urolige ægypt. Folk
overraskede som et mærkeligt Modstykke til hans
Holdning i Sydafrika og en storliniet Afslutning paa
den omstridte Imperialists Løbebane. — Sine
Taler om Rigspolitik har Lord M. udg. 1913
(The Nation and the Empire) med en
indledende Redegørelse for hele sit Syn, navnlig m.
H. t. Sammenhængen mellem Storrigets
Udvikling og det sociale Reformarbejde. 1923 udgav
han Questions of the Hour.
P. L. M.

Milnrow [↱mi£nrou], Fabriksby i det
nordvestlige England, i Lancashire, ligger 3 km Ø.
f. Rochdale. Uldindustri. (1921) 8390 Indbyggere.
N. H. J.

Milnes Land [↱mi£nz-], Grønlands Østkyst,
en stor Ø i Fjordkomplekset Scoresby Sund,
70 3/4° Br. Opdaget og givet Navn af Scoresby
1822; kortlagt og undersøgt af Ryder’s
Ekspedition 1891—92. — Øen, hvis Østende ligger 130
km inden for Fjordens Munding, strækker sig
110 km V. efter. Den største Del bestaar af
Gnejs, men paa Østkysten findes en Sandsten
uden Forsteninger, og paa et Stykke af
Sydkysten ligger Basalt oven paa Gnejsen. Øen
har en Højde af 1600—1900 m og er til Dels
isdækket. M. er paa Sydsiden ved et meget
smalt og bugtet Sund, Ren Sund, adskilt fra
den lille Danmarks Ø, paa hvis Sydspids
Ryder’s Skib overvintrede i Hekla Havn. I
dennes Omegn findes mange gamle Eskimohuse.
(Litt.: »Meddelelser om Grønland«, Bd
XVII—XIX).
G. F. H.

Milo, gr. Ø, se Melos.

Milo, Titus Annius, rom. Politiker, var
Folketribun 57 f. Kr. og gjorde sig som saadan
stor Umage for at faa Cicero tilbagekaldt fra
Landflygtigheden. Imod ham optraadte Cicero’s
bitre Fjende Clodius, som virkede ved Hjælp
af lejede Gladiatorbander, hvormed han søgte
at terrorisere Befolkningen i Rom. M. fulgte
Eksemplet, og i fl. Aar leverede han og Clodius
hinanden jævnlige Gadekampe i Rom, idet M.
optraadte som Forkæmper for Senatspartiet.
Han søgte forgæves Konsulatet for 52, thi
Clodius forstod helt at hindre Konsulvalgene. I
dette Aar traf M. og Clodius hændelsesvis
sammen ved Bovillæ paa den appiske Vej. Begge
var ledsagede af et bevæbnet Følge, og under
en opstaaet Strid blev Clodius saaret. Da M.
kom til, gav han Ordre til at lade ham dræbe.
Som Følge af denne Voldshandling blev han
anklaget; han blev forsvaret af Cicero i en
fortrinlig Tale, der er opbevaret i en ganske
vist senere omarbejdet Form, men domfældt
og gik i Landflygtighed til Massilia. Da hans
Haab om at blive kaldt tilbage, da Cæsar fik
Eneherredømmet, blev skuffet, vendte han
egenmægtig tilbage og søgte at rejse en
Opstand i Italien, men blev dræbt i en Træfning.
H. H. R.

Milon fra Kroton, berømt Atlet og
Pythagoreer, vandt talrige Sejre ved de store gr.
Nationalfester. Han anførte sin Landsmænd
paa Krigstoget mod Sybaris, hvorved denne By
blev ødelagt (510 f. Kr.). Om hans
overordentlige Legemsstyrke var der mange fantastiske
Beretninger i Omløb.
H. H. R.

Miloradovitsch [mi£a↱radåvit∫], Michail
Andrejevitsch
, Greve, russisk General
(1770—1825). Han deltog 1787 i Krigen mod
Tyrkerne og 1794 mod Polen og kæmpede
senere som Generalmajor under Suworow med
stor Dygtighed i Italien og Schweiz. Ved
Austerlitz udmærkede han sig som
Divisionskommandør og var derefter 1806—12 ved
Donau-Armeen mod Tyrkiet. Efter Fredsslutningen
her kaldtes han sammen med Kutusov til
Kampen mod Napoleon 1812—14 og udmærkede sig
ved fl. Lejligheder. 1818 udnævntes han til
Militærguvernør i Petrograd, i hvilken Stilling
han faldt under Oprøret.
(B. P. B.). E. C.

Miloriblaat, se Berlinerblaat.

Milosch Obrenovic [↱milå∫-å↱brenåvitj],
Fyrste i Serbien 1817—39 og 1859—60, f. 18. Marts
1780, d. 26. Septbr 1860. Han var Søn af en fattig
Bonde, blev tidlig faderløs og traadte da i
Tjeneste hos sin Halvbroder, Milan Obrenovic, der
var rig og anset, samt optog efter dennes Død
1810 det fornemmere Slægtnavn for at bringe
sin simple Byrd i Forglemmelse. Allerede 1804
havde han været Broderens Hjælper i Kampen
mod Tyrkerne og udmærket sig i denne, og
han arvede baade hans Rigdom og hans
Stilling som Høvding. Da Czerny Georg 1813
fordreves fra Serbien, vilde M. ikke flygte som de
andre Høvdinge, men underkastede sig paa
Skrømt Tyrkerne og stadfæstedes som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free