- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
49

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milosch Obrenovic - Milo'ske Boghandel - Milreis - Milt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overknes i Kragujevatz og 2 andre Distrikter. Han
red derved Stormen af, medens det øvrige Land
blev grusomt hærget; men da Gæringen i
Folket var blevet alm., rejste han selv
Palmesøndag 23. Apr. 1815 Krigsfanen. Efter fl.
haardnakkede Kampe fik han 1816 en Aftale i Stand
med Pashaen i Belgrad, der faktisk indrømmede
Serbien indre Uafhængighed under Sultanens
Overherredømme imod dennes Ret til at holde
tyrk. Besætning i Fæstningerne. Han fik snart
Overtaget over de andre Høvdinger, og da
Czerny Georg 1817 var bleven dræbt af
Tyrkerne, maaske under M.’s Medvirkning
(Halvbroderen Milan mentes derimod i sin Tid at
være bleven myrdet paa Georg’s Bud), blev
han 6. Novbr 1817 valgt til arvelig Fyrste. Han
forstod at samle de hidtil skilte Stammer, delte
Landet i Provinser og indsatte Domstole, samt
overholdt Orden og Retssikkerhed; senere
dannedes ogsaa en Hær, og Kirken blev en
selvstændig Nationalkirke. Ved Kongressen i
Akjerman 1826 blev Serbiens indre Uafhængighed
slaaet fast, og 1827 stadfæstedes hans Valg til
arvelig Fyrste af en stor Nationalforsamling.
Hans Haab om at vinde Bosnien under den
russ.-tyrkiske Krig 1828—29 gik ikke i
Opfyldelse, da Rusland ikke vilde gøre ham alt for
mægtig. Dog fik han 1830 Løfte om at faa 6
fraskilte Distrikter tilknyttede, hvad først
indfriedes 1834. Ved Bestikkelser i Konstantinopel
lykkedes det ham at faa Tyrkernes Ret til
Ophold i Landet indskrænket til Belgrad og nogle
smaa Fæstninger. Han var saaledes den
virkelige Grundlægger af Serbiens Uafhængighed;
men det kan paa den anden Side ikke nægtes,
at han styrede som en haard og vilkaarlig
Hersker og alt for meget fulgte det østerlandske
Forbillede at regne Landet for Fyrstens
naturlige Malkeko, hvorfor han ogsaa samlede
en meget stor Formue. 1835 maatte han love
en fri Forfatning, men hans Udkast blev ikke
godkendt af Sultanen; denne gav derimod 1838
efter russ. Tilskyndelse en anden, der stærkt
indskrænkede M.’s Magt ved et Senat af
Høvdingerne, uden dog at svare til Folkets Ønsker.
En stærk Modstand rejste sig imod ham, og
13. Juni 1839 nødtes han til at nedlægge
Regeringen og drage udenlands, til Valachiet, senere
til Østerrig. Hans ældste Søn og Efterfølger
Milan døde kort efter, og den yngre Michael
Obrenovic (s. d.) fortrængtes 1842. Først i
Decbr 1858, efter at den medbejlende Slægts
Hoved Alexander Karageorgevic var bleven
fordreven, kaldtes han tilbage, blev paa ny
Fyrste 6. Febr 1859, men døde allerede n. A.,
fulgt af Sønnen Michael. (Litt.: Saint
Réné Taillandier
, La Serbie, Karageorgevic
et M. O.
[Paris 1871]).
E. E.

Milo’ske Boghandel i Odense blev
grundlagt 1748 af en indvandret Tysker Johan
Friederich Milo
, opr. som Bogbinderi, men
senere udvidet til ogsaa at omfatte Boghandel,
Papirhandel og Bogtrykkeri. Under Hans
Christian Andreas M.
(1819—81), der
repræsenterede 4. Generation af M.’erne,
udvidedes Virksomheden, der allerede tidligere
havde naaet en vis Anseelse, meget betydeligt
paa alle Omraader. Navnlig Forlaget helligede
han sin Opmærksomhed, og han knyttede til
det en Rk. Forfattere, særlig af den
grundtvigianske Retning. Under ham ombyggedes
Boghandelens Ejendom, og han købte Godset
Hesbjerg i Nærheden af Odense og opførte en
ny statelig Hovedbygning i holl. Renaissancestil.
Han var Medlem af Odense Byraad og
nød megen Anseelse i sin Fødeby. Efter hans
Død fortsattes den omfattende Bedrift af
Brodersønnen Carl Christian M. (f. 1851),
som en Tid lang drev Forlagsvirksomhed i ret
stor Stil og spillede en ikke ringe Rolle
indenfor »Den danske Provinsboghandlerforening«,
hvis Formand han var i 25 Aar. 1922 solgtes
M. B. til Hempel’ske Boghandel i Odense.
Trykkeriet var allerede tidligere udskilt fra den
samlede Virksomhed. (Litt.: C. Nyrop,
»Huset Milo, Odense 1748—1898« [Odense 1898]).
J. L. L.

Milreis [mi£↱ræi∫] (tusind Reis),
Regningsenhed i den port. og den bras. Valuta, nu
Papirvaluta, som faktisk har hersket i Brasilien
siden 1818. Indtil 1722 var Værdien af en
M. Guld i Portugal = 6 Kr 11 Ø., ved Dekret af
1822 forringet til 4 Kr 35 Ø. Ved L. af 24. Apr.
1835 indførtes Sølvvaluta, og der prægedes M.
(Corõa de prata), Raavægt 29,6129 g, Finhed
11/12. L. af 29. Juli 1854 indførte atter
Guldvaluta, Conto de Reis (Tegn: eller .) = 1000 M.,
M. = 4 Kr 3,176 Ø. I Brasilien indførtes ved
Edikt af 7. Aug. 1747 Sølvvaluta med en M. af
27,535 g 11/12 fint Sølv; L. af 8. Oktbr 1833
forringede Værdien til 12,84 g fint Sølv. 28. Juli
1849 indførtes atter Guldvaluta med en M.
svarende til 0,82178 g fint Guld = 2 Kr 3,8 Ø. Der
prægedes: M. før 1722, men derefter som
Quartinho forhøjet, sidst 1835 til 1500 Reis,
medens nu Meio Escudo = 2 Cruzados velhos
gjaldt 1 M. og Corõa de prata repræsenterede
Sølvvalutaen; siden præges Meio Escudo =
1000 Reis = 1,7735 g 11/12 fint Guld (ogsaa 2, 5
og 10 M. 10-M.-Stykket kaldes Corõa, Krone).
Brasilien møntede en Quartinho de ouro à 1200
Reis endnu 1795. Sølvmønter siden 1849 à 1 M.
= 12,275 g 11/12 og iflg. L. af 26. Septbr 1867 =
12,5 g 9/10 fine, dengang som nu tilsvarende 2
M., indtil 1867 ogsaa 1/2 og 1/5 M.
(N. J. B.). Th. O.

Milt (lien) er den største af de Kirtler, der
(ligesom f. Eks. Skjoldbruskkirtelen og Brisselen)
ingen Udførselsgang har, saa at altsaa de
Stoffer, som en saadan Kirtel frembringer, maa
bortføres gennem Blod- og Lymfekarrene.
M. har sin Plads i venstre Side af Underlivet
mellem Mavesækken og Mellemgulvet, inden for 9.
til 11. Ribben. Den er af oval Form sammentrykt
fra Side til Side, med temmelig skarpe
Rande, 10—14 cm lang forfra bagtil, 6—8 cm
høj og 3—4 cm fra Side til Side; den vejer
150—250 g. Den er paa næsten hele sin
Overflade beklædt af den glatte Bughinde, der kun
paa dens indvendige Flade lader et Parti frit,
Miltporten (hilus lienis), hvor forholdsvis
store Blodkar træder ind i M. P. Gr. a. sin
store Blodrigdom er M. i Reglen af mørk
blaaligrød Farve. Saavel dens Farve som dens
Størrelse veksler i øvrigt fra Tid til anden, alt efter
som den fyldes mere ell. mindre med Blod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free