- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
51

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miltbrand - miltbrandartet Rosen - Miltbrandsemfysem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de alm. Anilinfarveopløsninger, ogsaa paa
Gram’s og paa Pikrinsyremetoden. Ved særlige
Farvningsmetoder viser Bacillen sig omgiven
af en Slimkapsel; herved og ved sin Form
(skarpt afskaarne Ender paa de farvede
Baciller) adskilles Bacillen let fra de store
Forraadnelsesbakterier (»Kadaverbaciller«), der i
stor Mængde forefindes i døde Dyr allerede
1/2—1 Dag efter Døden.

Miltbrandsbacillens Virkemaade er ikke
nøjere kendt; det formodes, at den danner et
Giftstof, men dette er ikke med Sikkerhed
paavist.

Dyr, der har overlevet en Miltbrandsinfektion,
er til en vis Grad uimodtagelige over for
ny Infektion. Herpaa er Vaccinationerne mod
Sygdommen baserede. Som Vaccine benyttes
Sporer med svækket Virulens; Vaccinen
fremstilles hyppigst: 1) Ved Dyrkning af Bacillerne
i længere Tid ved 42,4—42,6° (Pasteur), ell. 2)
ved Opvarmning af Kulturer i 1/4—1/2 Time til
45—90° (Toussaint, Chauveau) ell. 3) ved
Dyrkning ved 37° under fl. Atmosfærers Tryk
(Chauveau). Vaccinationerne har været meget
benyttede i Frankrig, Ungarn, Rusland o. s. v.
og med gennemgaaende godt Resultat, idet
Dødsfaldene bl. de ikke-podede Faar har
været 10 Gange og bl. Kvæget 30—40 Gange saa
hyppige som bl. de podede Dyr. Ved fortsat
forsigtig Indpodning af Bacilkulturer hos Heste
og Kvæg kan man bibringe disse Dyr en
betydelig Modstandsevne (Immunitet) mod
Sygdommen, og det af Blodet af saaledes
behandlede Dyr udvundne Serum er i Besiddelse af
beskyttende og helbredende Virkning mod
Sygdommen og finder en stedse stigende
Anvendelse i Praksis ved Sygdommens Bekæmpelse.

M. er udbredt til alle Verdensdele; i Europa
er den særlig udbredt i Rusland, Ungarn med
omliggende Lande, Italien og Frankrig. I
Danmark forekommer Sygdommen sporadisk hos
Kvæget og Hesten; kun sjælden optræder den
paa epidemisk Maade i Besætningen. I Norge
forekommer den noget hyppigere end i
Danmark; en epidemisk Optræden er her ikke
sjælden. Fra dødt Kvæg breder den sig ikke
sjælden til vedk. Gaards Svin, Hunde, Katte og
Ænder.

M. er optagen som ondartet smitsom Sygdom
i § 2 af d. L. af 14. Apr. 1920, og ethvert
Udbrud behandles i Henhold hertil af det
offentlige med Afspærring og Desinfektion. Mælken
af de angrebne ell. mistænkelige Dyr maa ikke
benyttes, medens Mælken af den sunde Del af
Besætningen uhindret kan benyttes, da
Bacillerne aldrig i Sygdommens Begyndelsesstadium
gaar over i Mælken (Instruks af 24. Aug. 1894
for Veterinærpolitiet). I Norge er ved Lov af
14. Juli 1894 fastsat lgn. Bestemmelser.
Professor C. O. Jensen.

M. hos Mennesket opstaar som Regel kun
ved Overførelse fra miltbrandige Dyr ell. deres
Kød; i første Tilfælde som udvortes Hudinfektion,
i sidste Tilfælde ogsaa gennem Tarmen —
Nydelse af Kødet. I enkelte sjældne Tilfælde er
Indaandingsmiltbrand opstaaet ved Støv med
Miltbrandsbaciller. Den allerhyppigste Form
for M. er den ydre gennem Huden, der især
forekommer f. Eks. hos Slagtere, Hestepassere,
Arbejdere ved Nedslagningsarbejde, Garvere
(Skind af miltbrandige Dyr). Oftest er dog
Infektionen blandet, særlig ved Tilkomst af
Staphylococcer og Streptococcer, og ofte er den
ved M. opstaaede Sygdom, Miltbrandkarbunkel
(Pustula maligna, Anthrax, fr. charbon)> bleven
forvekslet med alm. Brandbylder, der hyppig
forekommer hos Folk, beskæftigede i nævnte
Haandteringer, og som skyldes de nævnte
Coccer. Deraf ogsaa den Sammenblanding i
Benævnelse, at »Anthrax« nu benyttes baade for
M. og for en stor »Brandbyld«. Dels fra denne
Hudlidelse, dels efter direkte Indførelse i
Tarmkanalen kan der opstaa en universel Infektion
med M., der viser sig med høj Feber, Delirier,
svære Tarmbetændelsestilfælde og oftest med
Døden som Følge. Erkendelsen af M. maa dels
afhænge af Oplysning om paagældendes
Udsættelse for Smitte af M., dels den direkte
Paavisning af Miltbrandsbacillerne i den syges Blod
ell. ved Podning paa Dyr fra den syge Persons
Blod, Saarafsondring etc.

Behandlingen er væsentlig en kirurgisk,
rettet mod den opr. Hudlidelse, der som andre
Brandbylder bør fjernes — ved Udskæring ell.
Udbrænding; men ved Siden deraf kan man
naturligvis forsøge at behandle den alm.
Infektion ved at give Patienten styrkende Midler,
efter først at have søgt at rense Tarmen for
det deri værende Miltbrandsgiftstof. Ogsaa
Serumbehandling kan forsøges.
O. T.

miltbrandartet Rosen, se Rødsyge.

Miltbrandsemfysem ell. brandigt
Emfysem
(norsk Raslesyge, fr. Charbon
symptomatique
, tysk »Rauschbrand«, eng.
blackquarter) er en for Ungkvæget karakteristisk
Infektionssygdom, der er i høj Grad stedbunden
og ikke overføres fra Dyr til Dyr. Sygdommen
opstaar pludselig med en stor, varm, øm og
knitrende Hævelse paa Laaret, Boven eller
Brystsiden, og i Løbet af faa Timer indtræder
Døden. Tidligere Tids Overtro har sat
Sygdommen i Forbindelse med Trolde og Nisser,
deraf Udtrykket »Troldreden«. Sygdommen
skyldes en stor Bacil (B. Chauvoei) med
afrundede Ender, der er bevægelig og forsynet med
talrige lange, bølgede Svingtraade; Bacillen kan
kun vokse, naar Ilten er fjernet (anaërob); der
dannes da ovale Sporer i de noget opsvulmede
Baciller. Det antages, at Bacillerne findes i
Jorden og indføres ved smaa Stiksaar; dog holder
endnu nogle Forfattere paa den ældre
Antagelse, at Infektionen skulde ske gennem
Fordøjelseskanalen. Sporerne er i meget høj Grad
modstandsdygtige, særlig naar de findes i
Saften af de angrebne Dyrs Muskler. Arloing,
Cornevin og Thomas har indført en
Vaccination mod Sygdommen. De angrebne
Dele af Muskulaturen af et lige dødt Dyr
tørres og pulveriseres; Pulveret opvarmes
i tør Tilstand i 6 Timer, dels til 100°,
dels til 85°. Sporerne taber herved delvis
deres Virulens; Dyr, der podes med det til
100° opvarmede Pulver, bliver ikke syge og
kan senere uden Skade taale Indpodning med
det andet Pulver, og de bliver herefter
uimodtagelige for den naturlige Infektion.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free