Print (PDF) - On this page / på denna sida - Milner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 51 — Miltbrandsemfysem de alm. Anilimfarveopløsninger, ogsaa paa I Gram's og paa Pikrinsyremetoden. Ved særlige Farvningsmetoder viser Bacillen sig omgiven af en Slimkapsel; herved og ved sin Form (skarpt afskaarne Ender paa de farvede Baciller) adskilles Bacillen let fra de store For-raadnelsesbakterier (»Kadaverbaciller«), der i I stor Mængde forefindes i døde Dyr allerede Vi—\ Dag efter Døden. Miltbrandsbacillens Virkemaade er Ikke i nøjere kendt; det formodes, at den danner et Giftstof, men dette er ikke med Sikkerhed paavist. i Dyr, der har overlevet en Miltbrandsinfek- I tion, er til en vis Grad uimodtagelige over for ny Infektion. Herpaa er Vaccinationerne mod Sygdommen baserede. Som, Vaccine benyttes Sporer med svækket Virulens; Vaccinen fremstilles hyppigst: 1) Ved Dyrkning af Bacillerne i længere Tid ved 42,4—42,6° (Pasteur), ell. 2) ved Opvarmning af Kulturer i Y* — % Time til 45—90° (Toussaint, Chauveau) ell. 3) ved Dyrkning ved 37 under fl. Atmosfærers Tryk (Chauveau). Vaccinationerne har været meget benyttede i Frankrig, Ungarn, Rusland o. s. v. og med gennemgaaende godt Resultat, idet Dødsfaldene bl. de i k k e-p o d e d e Faar har været 10 Gange og bl. Kvæget 30—40 Gange saa hyppige som bl. de podede Dyr. Ved fortsat • forsigtig Indpodning af Bacilkulturer hos Heste og Kvæg kan man bibringe disse Dyr en betydelig Modstandsevne (Immunitet) mod Sygdommen, og det af Blodet af saaledes behandlede Dyr udvundne Serum er i Besiddelse af beskyttende og helbredende Virkning mod Sygdommen og finder en stedse stigende Anvendelse i Praksis ved Sygdommens Bekæmpelse. M. er udbredt til alle Verdensdele; i Europa er den særlig udbredt i Rusland, Ungarn med omliggende Lande, Italien og Frankrig. I Danmark forekommer Sygdommen sporadisk hos Kvæget og Hesten; kun sjælden optræder den paa epidemisk Maade i Besætningen. I Norge forekommer den noget hyppigere end i Danmark; en epidemisk Optræden er her ikke sjælden. Fra dødt Kvæg breder den sig ikke sjælden til vedk. Gaards Svin, Hunde, Katte og Ænder. M. er optagen som ondartet smitsom Sygdom i § 2 al d. JL. af 14. Apr. 1920, og ethvert Udbrud behandles i Henhold hertil af det offentlige med Afspærring og Desinfektion. Mælken af de angrebne ell. mistænkelige Dyr maa ikke benyttes, medens Mælken af den sunde Del af Besætningen uhindret kan benyttes, da Bacillerne aldrig i Sygdommens Begyndelsesstadium gaar over i Mælken (Instruks af 24. Aug. 1894 for Veterinærpolitiet). I Norge er ved Lov af 14. Juli 1894 fastsat lgn. Bestemmelser. Professor C. O. Jensen. M. hos Mennesket opstaar som Regel kun ved Overførelse fra miltbrandigé Dyr ell. deres Kød; i første Tilfælde som udvortes Hudinfektion, i sidste Tilfælde ogsaa gennem Tarmen — Nydelse af Kødet. I enkelte sjældne Tilfælde er Indaandingsmiltbrand opstaaet ved Støv med Miltbrandsbaciller. Den allerhyppigste Form for M. er den ydre gennem Huden, der især forekommer f. Eks. hos Slagtere, Hestepassere, Arbejdere ved Nedslagningsarbejde, Garvere (Skind af miltbrandigé Dyr). Oftest er dog Infektionen blandet, særlig ved Tilkomst af Sta-phylococcer og Streptococcer, og ofte er den ved M. opstaaede Sygdom, Miltbrandikarbunkel (Pustula maligna, Anthrax, fr. charbori)> bleven forvekslet med alm. Brandbylder, der hyppig forekommer hos Folk, beskæftigede i nævnte Haandteringer, og som skyldes de nævnte Coc-cer. Deraf ogsaa den Sammenblanding i Benævnelse, at »Anthrax« nu benyttes baade for M. og for en stor »Brandbyld«. Dels fra denne Hudlidelse, dels efter direkte Indførelse i Tarmkanalen kan der opstaa en universel Infektion med M., der viser sig med høj Feber, Delirier, svære Tarmbetændelsestilfælde og oftest med Døden som Følge. Erkendelsen af M. maa dels afhænge af Oplysning om paagældendes Udsættelse for Smitte af M., dels den direkte Paavisning af Miltbrandsbacillerne i den syges Blod ell. ved Podning paa Dyr fra den syge Persons Blod, Saar af sondring etc. Behandlingen er væsentlig en kirurgisk, rettet mod den opr. Hudlidelse, der som andre Brandbylder bør fjernes — ved Udskæring ell. Udbrænding; men ved Siden deraf kan man naturligvis forsøge at behandle den alm. Infektion ved at give Patienten styrkende Midler, efter først at have søgt at rense Tarmen for det deri værende Miltbrandsgiftstof. Ogsaa Serumbehandling kan forsøges, O. T. miltbrandartet Rosen, se Rødsyge. Miltbrandsemf>sém ell. brandigt Emfy-s e m (norsk R a s 1 e s y g e, fr. Charbon sym-Ptomatique, tysk »Rauschbrand«, eng. black-quarter) er en for Ungkvæget karakteristisk Infektionssygdom, der er i høj Grad stedbunden og ikke overføres fra Dyr til Dyr. Sygdommen opstaar pludselig med en stor, varm, øm og knitrende Hævelse paa Laaret, Boven eller Brystsiden, og i Løbet af faa Timer indtræder Døden. Tidligere Tids Overtro har sat Sygdommen i Forbindelse med Trolde og Nisser, deraf Udtrykket »Troldreden«. Sygdommen skyldes en stor Bacil (B. Chauvoei) med afrundede Ender, der er bevægelig og forsynet med talrige lange, bølgede Svingtraade; Bacillen kan kun vokse, naar Ilten er fjernet (anaérob); der dannes da ovale Sporer i de noget opsvulmede Baciller. Det antages, at Bacillerne findes i Jorden og indføres ved smaia Stiksaar; dog holder endnu nogle Forfattere paa den ældre Antagelse, at Infektionen skulde ske gennem Fordøjelseskanalen. Sporerne er i meget høj Grad modstandsdygtige, særlig naar de findes i Saften af de angrebne Dyrs Muskler. Ar lo in g, Cornevin og Thomas har indført en Vaccination mod Sygdommen. De angrebne Dele af Muskulaturen af et lige dødt Dyr tørres og pulveriseres; Pulveret opvarmes i tør Tilstand i 6 Timer, dels til 100°, dels til 85°. Sporerne taber herved delvis deres Virulens; Dyr, der podes med det til 100° opvarmede Pulver, bliver ikke syge og kan senere uden Skade taale Indpodning med det andet Pulver, og de bliver herefter uimod-' tagelige for den naturlige Infektion. Kitt har 4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
